"Jeg kan sætte mig selv på pauseknap, sætte mig ned i en stol og stirre mod horisonten, mens jeg venter på, at det er overstået. Jeg er god til at finde ro, fordi jeg har fuld tiltro til, at lægerne kan hjælpe mig, og at de altid gør deres bedste," siger Eva Zangenberg.

Eva har overlevet kronisk kræft siden 1974

70-årige Eva Zangenberg har levet med den kroniske kræftsygdom hodgkins sygdom, siden hun var 27 år, men hun er her endnu. Ja, faktisk er hun en de ældste overlevende i en international gruppe for mennesker ramt af hodgkins sygdom.

Senfølger fylder i hverdagen, men Eva nyder fortsat livet med børnebørn, oldebørn og naturen, selvom bekymringer omkring cancer fylder hver eneste dag.

Eva Zangenberg er medlem af en international facebookgruppe for mennesker, som blev ramt af hodgkins sygdom i perioden 1960-1990erne. For ikke så længe siden var der en fra gruppen, der spurgte, hvor gamle medlemmerne af gruppen egentlig var. Det viste sig, at Eva Zangenberg var én af de ældste overlevende med hodgkins sygdom i gruppen.

Hun ved ikke selv, hvorfor hun har overlevet og haft så mange gode år med sygdommen i bero, men ét af hendes bud er, at hun altid søger ro og prøver at undgå stress, så hendes krop, der føles som om, den altid er på arbejde, kan få restitueret, fortæller hun.

En periode med mange infektioner

Eva var 27 år, da hun fik diagnosen hodgkins sygdom. Forud for diagnosen havde der været en periode, hvor hun var meget træt, havde mange infektioner, som hun ikke rigtig kunne komme over, hun havde nattesved og en sen aften i lampelysets skær opdagede hendes daværende mand en knude ved nøglebenet. Han var lægestuderende, så heldigvis var der én, der hurtigt fik opfordret Eva til at komme afsted på hospitalet, hvor en biopsi af knuden bekræftede mistanken om hodgkins sygdom. Diagnosen kom hurtigt, så Eva kunne få behandling for sin sygdom.

På det tidspunkt i 1974, hvor Eva skulle i behandling, var strålebehandling netop kommet til Danmark, og det var første år, hvor det blev tilbudt. Eva ser det fortsat som en afgørende faktor for, at hun i dag er i live, og at hendes sygdom har været i bero i så mange år. Og Eva kan se i sin facebookgruppe, at der er en grænse for overlevende, som skiller ved de pateinter, der fik tilbudt strålebehandling og dem, som ikke gjorde, og som derfor ikke længere er blandt os, fortæller Eva.

Eva modtog 21 strålebehandlinger på overkroppen, fik fjernet milten, og efterfølgende fik hun 21 strålebehandlinger mod underkroppen for at sikre, at kræften ikke spredte sig til lymfesystemet. Da det var overstået, fortalte lægerne Eva, at sygdommen var kommet i bero, og Eva følte naturligvis en stor lettelse, men på samme tid har bekymringen for, om sygdommen vil vende tilbage lige, siden den tid været en tro følgesvend i Evas liv.

"Det lyder nok rigtig underligt, men det var på en måde en lettelse at få konstateret sygdommen. På det tidspunkt stod jeg midt i en rigtig hård skilsmisse, men når man bliver syg, er alle folk så søde og omsorgsfulde over for dig. Det havde jeg virkelig brug for på det tidspunkt," siger Eva Zangenberg.

Har aldrig ligget søvnløs

"Jeg har aldrig været hysterisk eller ligget søvnløs på grund af min sygdom. Og jeg tror, at det hænger sammen med, at min far var læge, så derfor kunne han fortælle mig præcis, hvad det var, jeg fejlede og, hvad prognosen var – jeg var meget oplyst, og det gjorde og gør mig fortsat rolig, når jeg er oplyst," fortæller Eva.

Eva Zangenberg har altid tyet til at søge ro og undgå stress, og hun mener selv, at det er en del af forklaringen på, at hun har overlevet så mange år med hodgkins sygdom.

"Jeg kan sætte mig selv på pauseknap, sætte mig ned i en stol og stirre mod horisonten, mens jeg venter på, at det er overstået. Jeg er god til at finde ro, fordi jeg har fuld tiltro til, at lægerne kan hjælpe mig, og at de altid gør deres bedste," siger Eva Zangenberg.

Fysiske aktiviteter og specialiseret diæt er ikke noget, Eva har praktiseret. Faktisk er hun ikke særlig fysisk, fortæller hun. Hun mener selv, at hendes lange liv som overlever med hodgkins sygdom hænger sammen med behandlingen og med hendes mentale evne til at se lyst på tingene og vælge det gode humør, også når tingene er svære. Derudover er Eva meget glad for at komme i naturen, hvor hun bruger så meget tid som muligt.

I 15 år var Eva Zangenberg alene med sine tre drenge, og i den periode, oplevede hun, at hun var stresset. Hun husker, at det faktum betød, at hun blev meget mere nervøs for, at hendes sygdom skulle blusse op igen, fordi stressen fyldte. Senere blev Eva gift igen, og sammen med sin nuværende mand har hun købt et sommerhus, hvor hun nyder at komme op og gå ture i naturen, hvor hun finder ro og indre balance.

"I 2012, hvor vi købte sommerhuset kunne jeg gå lange ture langs stranden, men jeg kan mærke, at det er jeg ikke i stand til længere. Kræfterne svinder efterhånden ind, kan jeg mærke, men nu er jeg jo trods alt også 70 år, og jeg tror da i hvert fald på, at jeg har nogle flere gode år tilbage på trods af, at jeg løbende mister kræfter," siger Eva Zangenberg.

Senfølger og gode veninder

Eva Zangenberg lider af en række senfølger på grund af sin kræftbehandling og sygdom. Det, som fylder mest, er den fatigue, som betyder, at Eva er udmattet meget af tiden. Derudover har hun fået godartet hudcancer af strålebehandlingen, som betyder, at hun får fjernet modermærker hver tredje måned. Også smerter i benene og hurtig udtrætning, når hun går, er ting, der sender Eva ”ned på 37 procent batteri”, som hun selv siger.

"I dag kører min mand mig rundt, når vi skal noget," siger Eva Zangenberg.

Det sociale er nemlig fortsat en stor og vigtig del af Evas liv. Hun holder meget af sine veninder, som hun fortæller, at hun har et meget tæt og fortroligt forhold til, så dem vil hun gerne se løbende. En ting, som kan være svær, når hun ses med sine veninder er, at hun er så dårligt gående. Veninderne går almindeligt, og Eva går meget langsomt, og derfor falder hun nogle gange bagud, når de er ude sammen.

"Mine veninder har bragt mig frelst igennem livet, men det kan være svært at forklare mine veninder, at jeg lider af senfølger, for man kan jo ikke se på mig, at jeg er syg," siger Eva Zangenberg.

Eva kan mærke, at det nedsætter hendes livskvalitet, at hun døjer med senfølger, men stemmen er lys og fuld af liv, og smilet er ikke særlig langt væk, når man taler med Eva Zangenberg. Hun mener da også, at grunden til, at hendes moster fyldte hele 100 år, skal findes i, at godt humør løber i hendes familie.

"Min søn holdt en tale for mig, da jeg blev 70 år. I talen afslørede han, at min far engang havde sagt til ham, at hans mor nok ikke ville blive 60 år. Det blev jeg nu alligevel, og for nyligt kunne vi fejre, at jeg blev 70 år. Jeg bliver nok ikke 100 år, ligesom min moster, men jeg tror, at jeg har mange gode år tilbage, hvor jeg kan nyde mine børn, børnebørn og seneste skud på stammen – mit oldebarn," siger Eva Zangenberg.

 

Fakta om Hodgkins sygdom

Hodgkins sygdom er en kronisk sygdom og en kræftform med ukontrolleret vækst af lymfeceller. Den kan optræde alene i lymfeknuder eller med spredning i større dele af kroppen. Sygdommen inddeles i stadier fra stadium I til IV alt efter spredning.

Sygdommen optræder oftest i aldersgrupperne mellem 20-30 år eller over 50 år, og der diagnosticeres omkring 125 nye tilfælde om året.

Symptomer på Hodgkins sygdom er blandt andet feber, nattesved, hudkløe, vægttab og træthed.

I dag består standardbehandlingen af en kombination af kemoterapi og strålebehandling eller kemoterapi alene. Hvis der sker tilbagefald af sygdommen, bliver knoglemarvstransplantation eller stamcelletransplantation brugt til behandling. Ved indførelsen af strålebehandling og kemoterapi faldt raten for dødsfald markant. Det betyder, at det i dag er langt mere normalt at overleve sygdommen, end det var tidligere.

Uden behandling dør alle patienter af sygdommen, men i dag bliver de fleste helbredt. Der er tale om, at i de tidlige stadier bliver 90 procent helbredt, og i de avancerede stadier overlever 70-80 procent. Efter et år er overlevelsesraten i dag på 94 procent for kvinder og 93 procent for mænd, og efter fem år er overlevelsesraten 86 procent for mænd og 85 procent for kvinder. Efter 5-10 år er risikoen for at dø af sygdommen faldet til et niveau, som næsten svarer til resten af befolkningen.

En del patienter oplever senfølger af behandlingen, og det er især strålebehandlingen, som ser ud til at give skader. Eksempler på skader er blandt andet hjerteklapbeskadigelse, forsnævring af klappen mellem hjertet og hovedpulsåren, hjertekramper, hjerteinfarkt eller risiko for ny kræftsygdom, herunder bryst- og lungekræft. Patienter, der har fået strålebehandling i den nederste del af halsen, kan udvikle lavt stofskifte på grund af bestrålingen af skjoldbruskkirtlen.

- Kilder: Kræftens Bekæmpelse og Sundhed.dk

 

Emner: Hodgkin lymfom sundhedspolitisk

Del artiklen med dine venner

Nyt fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

 

Redaktionen

Redaktion

Chefredaktører

Kristian Lund
kristian@medicinsketidsskrifter.dk

Nina Vedel-Petersen
nina@medicinsketidsskrifter.dk

Redaktionschef

Helle Torpegaard
helle@medicinsketidsskrifter.dk

Research

Birgitte Gether
Jan Fuhs (automatiseret research)

Webmaster

Tilknyttede journalister

Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt 
Lea Landsted - kultur, sundhedspolitik 
Jette Marinus - respiratorisk
Mathilde Louise Stenild - diabetes, reumatologi, sundhedspolitik 
Grit Blok - dermatologi 
Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Maibrit Jürs - reumatologi 
Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
Maiken Skeem – hjertekar, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Birgitte Rask Sønderborg – generelt, sundhedspolitik
Annette Lausten - gastroenterologi
Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Om os

Persondatapolitik

Kontakt

Mail til redaktionen

Annoncer

Annonceformater

Medicinske Tidsskrifters medier

www.medicinsketidsskrifter.dk
www.propatienter.dk
www.medicinsktidsskrift.dk
www.onkologisktidsskrift.dk
www.haematologisktidsskrift.dk
www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
www.mstidsskrift.dk

Redaktionen

Redaktion

Chefredaktører

Kristian Lund
kristian@medicinsketidsskrifter.dk

Nina Vedel-Petersen
nina@medicinsketidsskrifter.dk

Redaktionschef

Helle Torpegaard
helle@medicinsketidsskrifter.dk

Research

Birgitte Gether
Jan Fuhs (automatiseret research)

Annoncer

Kommerciel chef Anders From

Anders@medicinsketidsskrifter.dk

mobil: 29898690

Tilknyttede journalister

Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt 
Lea Landsted - kultur, sundhedspolitik 
Jette Marinus - respiratorisk
Mathilde Louise Stenild - diabetes, reumatologi, sundhedspolitik 
Grit Blok - dermatologi 
Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Maibrit Jürs - reumatologi 
Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
Maiken Skeem – hjertekar, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Birgitte Rask Sønderborg – generelt, sundhedspolitik
Annette Lausten - gastroenterologi
Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Om os

Persondatapolitik

Kontakt

Mail til redaktionen

Annoncer

Annonceformater

Medicinske Tidsskrifters medier

www.medicinsketidsskrifter.dk
www.propatienter.dk
www.medicinsktidsskrift.dk
www.onkologisktidsskrift.dk
www.haematologisktidsskrift.dk
www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
www.mstidsskrift.dk

Nyt fra Medicinske Tidsskrifter

Medicinsk Tidsskrift

Onkologisk Tidsskrift

Hæmatologisk Tidsskrift

MS Tidsskrift

Sundhedspolitisk Tidsskrift