”Selvom man er færdigbehandlet, er det vigtigt at tage sine senfølger alvorligt. Man skal søge hjælp og tale enten med sin læge fra sygehuset eller med sin praktiserende læge. Der er i mange tilfælde hjælp at hente,” siger mener Bobby Zachariae.

Professor: ”Tag dine senfølger alvorligt”

Et stigende antal kræftpatienter overlever deres sygdom, fordi behandlingen bliver stadig mere effektiv. Men behandlingen er ofte også mere aggressiv end tidligere – og det betyder at mange patienter, som er færdigbehandlede, lever med senfølger som for eksempel smerter, søvnproblemer, angst og depressioner. Men man skal ikke ’nøjes’ med at være taknemmelig for at have overlevet en livstruende sygdom, siger Bobby Zachariae, som er professor på kræftafdelingen i Aarhus.

Når man overlever en kræftsygdom og bliver erklæret ’rask’, bliver man sluppet af sundhedsvæsenet, og forventningen fra omgivelserne er ofte, at man fortsætter hverdagen, som den var, inden man blev syg.

Men de psykiske konsekvenser af at have haft en livstruende sygdom, og for mange også de fysiske eftervirkninger af behandlingen, bevirker, at det kan være svært at vende tilbage til både arbejde og sociale aktiviteter. Træthed, søvnbesvær, frygt for at sygdommen skal vende tilbage, depression og smerter er blandt de hyppigste senfølger. Mange har flere symptomer samtidig, som kan forstærke hinanden. Men man skal ikke nødvendigvis affinde sig med senfølgerne og blot være taknemmelig for, at man har overlevet kræften, mener Bobby Zachariae, som er professor, dr.med. og psykolog tilknyttet kræftafdelingen på Aarhus Universitetshospital:

”Selvom man er færdigbehandlet, er det vigtigt at tage sine senfølger alvorligt. Man skal søge hjælp og tale enten med sin læge fra sygehuset eller med sin praktiserende læge. Der er i mange tilfælde hjælp at hente.”

Specifikke og generelle senfølger

Flere mennesker rammes af kræft, men kræftbehandlingen er samtidig blevet mere effektiv, og flere overlever en kræftsygdom end tidligere. Det betyder, at flere bliver ramt af senfølger i fremtiden, ligesom der kommer flere ukendte senfølger til, fordi mange kræftpatienter i dag behandles med nye lægemidler, som man endnu ikke kender langtids-bivirkningerne af. I sundhedsvæsenet og ikke mindst blandt praktiserende læger har man indtil nu haft begrænset viden om senfølger, og der har derfor hidtil kun været ganske lidt hjælp at hente for kræftoverleverne. Det er imidlertid et område, der lige nu er under hastig forandring, fortæller Bobby Zachariae.

Han er en af de forskere i Danmark, som beskæftiger sig indgående med såvel de fysiske som de psykiske senfølger efter afsluttet kræftbehandling. Ifølge Bobby Zachariae findes der både senfølger, som er specifikke for den enkelte kræftsygdom og behandling og andre af mere generel karakter: 

”De specifikke senfølger af kræftsygdommen, operationen, strålebehandling og kemoterapi efter for eksempel brystkræft kan være hævelser (lymfødem), føleforstyrrelser, hudforandringer i det bestrålede område og såkaldte neuropatiske smerter (nervesmerter), som er vanskelige at behandle medicinsk. I en stor, national undersøgelse af kvinder behandlet for brystkræft, fandt vi således, noget overraskende, at en betydelig andel af kvinderne fortsat oplevede smerter næsten hver dag eller oftere. Smerterne fortsatte for nogle af kvindernes vedkommende syv-ni år efter afsluttet kræftbehandling. En mindre gruppe brystkræftpatienter og ikke mindst deres praktiserende læger skal også være opmærksomme på, at strålebehandling kan øge risikoen for skader i det bestrålede område, for eksempel hjertet, som kan øge risikoen for hjertesygdom.”

Træthed og søvnproblemer

En af de mere generelle senfølger, som opleves af mange tidligere kræftpatienter uanset kræftsygdom og kræftbehandling, er en omfattende følelse af træthed og mangel på energi. Trætheden kan af nogle patienter vare ved i adskillige år efter afsluttet behandling og har indflydelse på deres evne til at komme tilbage til livet, både arbejdsmæssigt og socialt, forklarer Bobby Zachariae.

Trætheden kan skyldes mange forhold, herunder både kræftbehandlingen og kræftsygdommen i sig selv:

”Det man ved med sikkerhed er, at stress og bekymringer ofte går ud over søvnkvaliteten. Det kan derfor ikke undre, at kræftpatienter kan opleve akutte problemer med søvnløshed i forbindelse med en kræftdiagnose og behandling. For nogle kan de akutte søvnproblemer imidlertid udvikle sig til en kronisk tilstand, som varer ved i lang tid efter afsluttet behandling. Når den primære kræftbehandling er overstået, kan man altså stå med et nyt problem – nemlig, at man har vanskeligt ved at sove.”

Klynger af senfølger

Nyere forskning bekræfter, at langvarige søvnforstyrrelser har betydning for såvel det psykiske som det fysiske helbred.

Søvnproblemer kan være med til at forstærke og vedligeholde en række andre senfølger, forklarer Bobby Zachariae. Man taler om, at symptomerne kan optræde i ’klynger’ eller onde cirkler, som kan være vanskelige at bryde ud af:

”Når man er i søvnunderskud, vil man måske sove i dagtimerne og også være mindre fysisk aktiv. Begge dele bidrager til at gøre det sværere at falde i søvn om aftenen og sove igennem natten. Personer med søvnproblemer spiser desuden ofte en mere kalorierig kost, som sammen med den manglende fysiske aktivitet øger risikoen for at blive overvægtig.”

Dertil kommer, at søvnproblemerne kan bidrage til at øge risikoen for depression og forstærke problemer med hukommelse og koncentration – populært omtalt som kemo-hjerne. Nyere forskning peger desuden på, at langvarige søvnforstyrrelser påvirker immunsystemet og kan resultere i en øget betændelsestilstand i kroppen.

”Det kan være forklaringen på, at man har fundet sammenhæng mellem søvnforstyrrelser og øget risiko for tilbagefald af kræft,” forklarer Bobby Zachariae.

Når frygten overskygger alt

Andre senfølger til kræft, som Bobby Zachariae sammen med sine kolleger fokuserer på, er de psykiske reaktioner på at have haft en livstruende sygdom.

”Flere tidligere kræftpatienter har depressive symptomer og angstsymptomer. Nogle udvikler en egentlig depression. En særlig problemstilling er frygten for tilbagefald. Det er naturligvis ikke en helt irrationel tanke, at kræftsygdommen kan vende tilbage, men for nogle tidligere patienter fylder frygten så meget, at den næsten overskygger alt andet i deres tilværelse.”

Hvilke behandlingsmuligheder virker?

Præcis hvilke behandlinger, der er bedst egnede til at håndtere de forskellige senfølger, er endnu ikke helt afklaret.

Bobby Zachariae har i en årrække sammen med sine kolleger undersøgt effekten af en række behandlinger. Der findes særdeles god dokumentation for såkaldt ’kognitiv adfærdsterapi for insomni’ til behandling af søvnproblemer – også blandt tidligere kræftpatiener. Behandlingen ser ud til ikke kun at løse søvnproblemerne, men resulterer også i betydelig mindre træthed.

Tilsvarende ser det ud til, at mindfulness-baserede terapier har god effekt på angst og depression hos tidligere kræftpatienter.

Endelig har Bobby Zachariae og hans kollegaer påvist effekt af mindfulness-baseret kognitiv terapi på vedvarende smerter blandt tidligere kræftpatienter. Der findes altså en række virksomme behandlinger for flere af de hyppigste senfølger. Desværre eksisterer der i øjeblikket kun få egentlige tilbud.

”Det skyldes blandt andet mangel på trænede terapeuter, men det skyldes også de omkostninger, som vil være forbundet med tilbuddene. En mulig løsning kan være internet-baserede pyskologiske behandlinger, hvilket i øjeblikket er noget, vi ser nærmere på,” fortæller Bobby Zachariae.

 

 

”Tag dine senfølger alvorligt”

Der er ifølge Bobby Zachariae en del man selv kan gøre for at bryde den onde cirkel af senfølger:

  • Først og fremmest: Tag dine senfølger alvorligt. Tal med din praktiserende læge. Hvis du fortsat er i opfølgning på sygehuset, så tal med personalet om dine senfølger.
  • Se nærmere på din søvnkvalitet og dine søvnvaner. Hvis du gennem længere tid har haft vanskeligt ved at falde i søvn eller soven igennem natten, og hvis det går ud over dit velbefindende og din funktion i dagtimerne, så søg hjælp.
  • Træn afspænding, som modvirker negative effekter af stress og gør det lettere at falde i søvn.
  • Spis en sund og varieret kost og hold en normal kropsvægt.
  • Sørg for at være fysisk aktiv hver dag. Fysisk aktivitet bidrager til bedre søvn, hjælper med at holde kropsvægten og modvirker depression.
  • Oplever du, at frygten for, at sygdommen vender tilbage, er så påtrængende, at det forringer din daglige funktion og livskvalitet, så søg hjælp. Mindfulness-baserede terapier ser ud til at kunne hjælpe til at håndtere frygt.

- Kilde: Professor Bobby Zachariae, Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital

 

 

Nyt center for senfølger efter brystkræft-behandling

I 2018 bevilgede Kræftens Bekæmpelse midler til forskning i og behandling af senfølger. Et nationalt center for senfølger efter behandling for brystkræft er derfor lige nu under opbygning og forventes at være i fuld drift i 2023.

I centret skal man blandt andet kortlægge senfølger blandt alle danske kvinder behandlet for brystkræft, forske i forebyggelse og nye behandlinger for senfølger og udvikle kliniske retningslinjer. Desuden vil man i centret visitere kvinder med senfølger til de bedste tilgængelige behandlingstilbud. Senfølger efter kræft og kræftbehandling er ikke tidligere undersøgt på et samlet nationalt niveau, ligesom det vil være første gang, at der vil være tale om et koordineret, landsdækkende tilbud til tidligere kræftpatienter – i dette tilfælde kvinder behandlet for brystkræft.

Emner: senfølger senfoelger dethelemenneske

Del artiklen med dine venner

Nyt fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

 

Redaktionen

Redaktion

Chefredaktører

Kristian Lund
kristian@medicinsketidsskrifter.dk

Nina Vedel-Petersen
nina@medicinsketidsskrifter.dk

Redaktionschef

Helle Torpegaard
helle@medicinsketidsskrifter.dk

Research

Birgitte Gether
Jan Fuhs (automatiseret research)

Webmaster

Tilknyttede journalister

Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt 
Lea Landsted - kultur, sundhedspolitik 
Jette Marinus - respiratorisk
Mathilde Louise Stenild - diabetes, reumatologi, sundhedspolitik 
Grit Blok - dermatologi 
Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Maibrit Jürs - reumatologi 
Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
Maiken Skeem – hjertekar, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Birgitte Rask Sønderborg – generelt, sundhedspolitik
Annette Lausten - gastroenterologi
Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Om os

Persondatapolitik

Kontakt

Mail til redaktionen

Annoncer

Annonceformater

Medicinske Tidsskrifters medier

www.medicinsketidsskrifter.dk
www.propatienter.dk
www.medicinsktidsskrift.dk
www.onkologisktidsskrift.dk
www.haematologisktidsskrift.dk
www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
www.mstidsskrift.dk

Redaktionen

Redaktion

Chefredaktører

Kristian Lund
kristian@medicinsketidsskrifter.dk

Nina Vedel-Petersen
nina@medicinsketidsskrifter.dk

Redaktionschef

Helle Torpegaard
helle@medicinsketidsskrifter.dk

Research

Birgitte Gether
Jan Fuhs (automatiseret research)

Annoncer

Kommerciel chef Anders From

Anders@medicinsketidsskrifter.dk

mobil: 29898690

Tilknyttede journalister

Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt 
Lea Landsted - kultur, sundhedspolitik 
Jette Marinus - respiratorisk
Mathilde Louise Stenild - diabetes, reumatologi, sundhedspolitik 
Grit Blok - dermatologi 
Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Maibrit Jürs - reumatologi 
Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
Maiken Skeem – hjertekar, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Birgitte Rask Sønderborg – generelt, sundhedspolitik
Annette Lausten - gastroenterologi
Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Om os

Persondatapolitik

Kontakt

Mail til redaktionen

Annoncer

Annonceformater

Medicinske Tidsskrifters medier

www.medicinsketidsskrifter.dk
www.propatienter.dk
www.medicinsktidsskrift.dk
www.onkologisktidsskrift.dk
www.haematologisktidsskrift.dk
www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
www.mstidsskrift.dk

Nyt fra Medicinske Tidsskrifter

Medicinsk Tidsskrift

Onkologisk Tidsskrift

Hæmatologisk Tidsskrift

MS Tidsskrift

Sundhedspolitisk Tidsskrift