”Det er i dag svært at finde frem til, hvilket kræftstadie en patient er på. Med vores metode har vi fundet stadie et, to, tre og fire," fortæller Ali Salanti. - Foto: Københavns Universitet

Forskere opdager ny metode til at diagnosticere meget tidlig kræft

I et opsigtsvækkende, nyt studie har forskere fra Københavns Universitet fundet en metode til at diagnosticere et bredt spektrum af kræfttyper på et tidligt stadie. Det sker ved brug af et særligt malariaprotein, kaldet VAR2CSA, der binder til kræftceller i en blodprøve. Forskerne håber, at metoden i nærmeste fremtid kan bruges til at screene for sygdommen.

”Vi har udviklet en metode, hvor vi tager en blodprøve og med meget høj sensitivitet og specificitet kan hive de enkelte kræftceller ud af blodet. Vi fanger kræftcellerne i større antal end eksisterende metoder, og det giver mulighed for at opdage kræft tidligere og derved forbedre udfaldet. Man kan bruge metoden som en bred diagnostik, fordi den er ikke afhængig af, hvilken kræfttype det er. Vi har allerede for en række forskellige kræfttyper påvist, at der er kræftceller i blodet. Og hvis du har en kræftcelle i blodet, så har du en knude et eller andet sted,” fortæller Ali Salanti i en pressemeddelelse fra Københavns Universitet. Ali Salanti er professor ved Institut for Immunologi og Mikrobiologi og medforfatter til studiet, der netop er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Nature Communications.

Der findes i dag flere metoder til at påvise kræftceller i blodet. De fleste af de metoder er baseret på en særlig markør fra kræftcellens overflade. Men det er ikke alle kræftceller, der har den markør, og derfor kan den ikke bruges til at påvise, om kræftcellerne er ved at sprede sig til andre organer som lever, lunge eller knoglerne i modsætning til metoden baseret på malariaproteinet.

Det var for et par år siden, at Ali Salanti sammen med sine medforskere opdagede en ny metode til at behandle kræft med det særlige protein VAR2CSA, der produceres af malariaparasitter. Det er de opdagelser, som har skabt bund for forskergruppens nye metode til at diagnosticere. De har blandt andet påvist, at malariaproteinet binder sig til et bestemt sukkermolekyle, som findes på mere end 95 procent af alle former for kræftceller. Hvilket vil sige, at den nye diagnosticeringsmetoden kan bruges ved stort set alle former for kræft.

Cirkulerende tumorceller

En kræftknude består af flere forskellige kræftceller. Nogle af dem kan sprede sig ved at vandre gennem vævet og ud i blodet. De kræftceller, der befinder sig i blodet, bliver kaldt cirkulerende tumorceller. De kan udvikle sig til metastaser, som er årsag til op til 90 procent af alle dødsfald relateret til kræft.

Det er de cirkulerende tumorceller, som forskerne kan trække ud af en blodprøve med malariaproteinet. Da forskerne udviklede den nye metode, tog de ti kræftceller og puttede ind i en blodprøve på fem milliliter. Ni ud af de ti kræftceller kunne de hive ud af blodet igen.

”Vi tæller, hvor mange kræftceller der er, og så kan man lave en prognose på baggrund af det. Eksempelvis kan man vælge at skifte behandling, hvis tallet af cirkulerende tumorceller ikke ændrer sig under den behandling, som man har i gang. Metoden giver os også mulighed for at hive kræftcellerne ud levende. Man kan så dyrke dem og teste behandling på dem for at se, hvad en patients kræftceller reagerer på”, fortæller postdoc Mette Ørskov Agerbæk, Institut for Immunologi og Mikrobiologi, og medforfatter til studiet.

Forskerne er allerede langt med at følge op på deres resultater med et stort, klinisk forsøg på et hospital i Storbritannien. Her er en lang række patienter med kræft i bugspytkirtlen på forskellige stadier blevet testet med metoden.

Det er forskernes vision, at metoden i fremtiden kan blive brugt til at screene folk, der er i højrisikogruppe for at udvikle kræft. Men de ser også metoden brugt som en biomarkør for om en patient, der kommer til lægen med udefinerbare symptomer, har en tumor eller ej. Her kan metoden bruges diagnostisk men også til at finde frem til, hvilket stadie sygdommen er på.

”Det er i dag svært at finde frem til, hvilket kræftstadie en patient er på. Med vores metode har vi fundet stadie et, to, tre og fire. Her vil man baseret på, hvor mange cirkulerende tumorceller en person har i blodet, kunne se, om det eksempelvis er en relativ aggressiv form for kræft eller en mildere form og tilpasse behandling efter det,” fortæller professor Ali Salanti, som tilføjer at et langt større klinisk studie er påkrævet før med sikkerhed kan forudsige tumorstadie baseret på antallet af cirkulerende tumorceller.

Nogle af forskerne bag studiet har tidligere indleveret en patentansøgning på at bruge diagnosticeringsmetoden, der er beskrevet i det nye studie. Ali Salanti har arbejdet og forsket i malariaproteinet gennem en længere årrække, og det har ført til flere spinout-virksomheder, som biotekvirksomheden VAR2pharmaceuticals, der arbejder med at udvikle kræftmedicin med malariaproteinet. Virksomheden er ejet og stiftet af Ali Salanti og forskerne bag opdagelsen malariaproteinet og Københavns Universitet.

Del artiklen med dine venner

Nyt fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

 

Redaktionen

Redaktion

Chefredaktører

Kristian Lund
kristian@medicinsketidsskrifter.dk

Nina Vedel-Petersen
nina@medicinsketidsskrifter.dk

Redaktionschef

Helle Torpegaard
helle@medicinsketidsskrifter.dk

Research

Birgitte Gether
Jan Fuhs (automatiseret research)

Webmaster

Tilknyttede journalister

Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt 
Lea Landsted - kultur, sundhedspolitik 
Jette Marinus - respiratorisk
Mathilde Louise Stenild - diabetes, reumatologi, sundhedspolitik 
Grit Blok - dermatologi 
Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Maibrit Jürs - reumatologi 
Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
Maiken Skeem – hjertekar, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Birgitte Rask Sønderborg – generelt, sundhedspolitik
Annette Lausten - gastroenterologi
Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Om os

Persondatapolitik

Kontakt

Mail til redaktionen

Annoncer

Annonceformater

Medicinske Tidsskrifters medier

www.medicinsketidsskrifter.dk
www.propatienter.dk
www.medicinsktidsskrift.dk
www.onkologisktidsskrift.dk
www.haematologisktidsskrift.dk
www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
www.mstidsskrift.dk

Redaktionen

Redaktion

Chefredaktører

Kristian Lund
kristian@medicinsketidsskrifter.dk

Nina Vedel-Petersen
nina@medicinsketidsskrifter.dk

Redaktionschef

Helle Torpegaard
helle@medicinsketidsskrifter.dk

Research

Birgitte Gether
Jan Fuhs (automatiseret research)

Annoncer

Kommerciel chef Anders From

Anders@medicinsketidsskrifter.dk

mobil: 29898690

Tilknyttede journalister

Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt 
Lea Landsted - kultur, sundhedspolitik 
Jette Marinus - respiratorisk
Mathilde Louise Stenild - diabetes, reumatologi, sundhedspolitik 
Grit Blok - dermatologi 
Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Maibrit Jürs - reumatologi 
Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
Maiken Skeem – hjertekar, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Birgitte Rask Sønderborg – generelt, sundhedspolitik
Annette Lausten - gastroenterologi
Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Om os

Persondatapolitik

Kontakt

Mail til redaktionen

Annoncer

Annonceformater

Medicinske Tidsskrifters medier

www.medicinsketidsskrifter.dk
www.propatienter.dk
www.medicinsktidsskrift.dk
www.onkologisktidsskrift.dk
www.haematologisktidsskrift.dk
www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
www.mstidsskrift.dk

Nyt fra Medicinske Tidsskrifter

Medicinsk Tidsskrift

Onkologisk Tidsskrift

Hæmatologisk Tidsskrift

MS Tidsskrift

Sundhedspolitisk Tidsskrift