”Lægen er selvfølgelig ekspert i diagnosen, men patienten er ekspert i sit eget liv. Derfor er beslutningen om den rette behandling en beslutning, som læge og patient bør tage i fællesskab. Det giver både tryghed for patienten og ofte også bedre resultater,” siger Lars Henrik Jensen.

I Vejle skræddersys behandling efter patienternes værdier og livssituation

På kræftafdelingen på Vejle Sygehus er det patienterne, som i et samarbejde med lægen træffer væsentlige beslutninger om udredning, behandling og opfølgning i deres sygdomsforløb.

Den fælles beslutningstagning sikrer, at den enkelte patient får netop den behandling, som passer bedst til vedkommendes livssituation og værdier. Det giver mere tilfredse patienter.

Vejle Sygehus har i løbet af de seneste fem år været gennem en proces, hvor de skulle nytænke sig selv som kræftsygehus med alt, hvad det indebærer. Et skarpt fokus i den proces har været og er fortsat, at patienterne fremover i højere grad skal inddrages i egne behandlingsforløb. Deraf er spiret og udsprunget adskillige progressive og nytænkende initiativer, blandt andet Center for Fælles Beslutningstagning.

Samtlige kræftpatienter på Vejle Sygehus bliver i dag i langt højere grad end tidligere på systematisk og formaliseret vis inddraget i beslutninger, der vedrører deres sygdom og behandling.

Tryghed og bedre resultater

Det handler naturligvis ikke om, at lægen fralægger sig ansvar eller pålægger patienten at træffe vanskelige beslutninger i sit eget behandlingsforløb. Det handler snarere om, - siger overlæge ved onkologisk afdeling på Vejle Sygehus, Lars Henrik Jensen, - at lægen ved at spørge ind til den enkelte patients livsvilkår og værdier og til patientens holdning til risici, bliver bedst muligt i stand til at vejlede patienten inden for de givne rammer:

”Lægen er selvfølgelig ekspert i diagnosen, men patienten er ekspert i sit eget liv. Derfor er beslutningen om den rette behandling en beslutning, som læge og patient bør tage i fællesskab. Det giver både tryghed for patienten og ofte også bedre resultater,” siger Lars Henrik Jensen.

Øje for den enkelte patient

På Vejle Sygehus er der i dag en palette af initiativer i Center for fælles beslutningstagnings regi – initiativer, som sikrer, at patienterne bliver inddraget i deres eget behandlingsforløb. Det hænger først og fremmest sammen med, at sygehuset har en progressiv ledelse, som giver medarbejderne rum til at føre ideer ud i livet og til at træffe beslutninger, mener Lars Henrik Jensen.

Desuden er Vejle Sygehus et mindre sygehus, og der er på den måde måske også et mindre bureaukrati og kortere fra ide til handling, mener han. Men i sundhedsvæsenet generelt pibler der lige nu et stigende antal projekter frem, som i langt højere grad end tidligere har øje for den enkelte patient:

”I mange år har vi i det danske sundhedsvæsen været fokuserede på standardisering, ensartede retningslinjer og har vel på mange måder lidt hårdt sagt degraderet patienten til en sygdom, som vi ofte har behandlet på én bestemt måde. Det har været udmærket i en periode, hvor sundhedsvæsenet har været af mere varierende kvalitet, og hvor der var behov for en ensretning. Men i dag, hvor vi har styr på kvaliteten, og hvor vi har midlerne og de fleste behandlinger til rådighed, så har vi i højere grad overskud til at have øje for den enkelte patient - for individet bag sygdommen. Det helt centrale nu er i mine øjne overgangen fra traditionel sygdomsbehandling til værdibaseret behandling – og inden for rammerne af det anbefalede at finde frem til den bedst mulige behandling på baggrund af patientens værdier,” siger Lars Henrik Jensen.

Bedre forståelse gennem dialog

Noget, som Lars Henrik Jensen fremhæver, også har givet ham stof til eftertanke, og i øvrigt har tjent som inspiration til den øgede grad af patientindragelse på Vejle Sygehus, er et helt konkret eksempel:

”En kvinde, som var i behandling hos os, fik efter sin behandling mange og alvorlige bivirkninger. Vi havde givet hende den gode, anerkendte standardbehandling, som vi mente, var den rigtige. Efterfølgende gik det dog op for os, at hun ikke havde været tilstrækkeligt inddraget i og informeret om de mulige bivirkninger til den behandling, som hun fik. Så ville hun måske have valgt anderledes.”

I dag er udgangspunktet på Vejle Sygehus kræftafdeling, at man gennem en dialog sikrer sig en bedre forståelse af den enkelte patients livssituation, værdier og også sikrer sig, at den behandling, man tilbyder den enkelte patient, er den bedste for netop den patient.

”Ved at stille det lidt provokerende spørgsmål: ”Hvilken stråledosis ønsker du?” er jeg som læge nødt til at forklare patienten om fordele og ulemper ved forskellige dosis, og patienten bliver ’tvunget’ til at sætte sig ind i og overveje de mulige bivirkninger ved de forskellige dosis. På den måde kommer vi nærmere en afklaring af, hvilken behandling, der passer bedst til den enkelte patient,” forklarer Lars Henrik Jensen.

Livrem og seler eller risikovillighed

Det er selvsagt, at man på Vejle Sygehus aldrig går på kompromis med kvaliteten i behandlingen eller underbehandler. Men inden for den anbefalede standardbehandling er der som regel er nogle håndtag, som man kan skrue lidt op og ned på, så det passer bedst muligt til den enkelte patients livssituation, forklarer Lars Henrik Jensen:

”Det kan helt konkret handle om, hvorvidt en patient ønsker at gå med livrem og seler og få fuld dosis eller måske er lidt mere risikovillig og ønsker en mindre dosis for dermed at få færre bivirkninger. Når vi for eksempel taler om strålebehandling af kønsorganerne, er der naturligvis forskel på, om jeg som onkolog sidder overfor en yngre kvinde eller en gammel mand. De vil kræve en forskellig behandling, og en afvejning af fordele og ulemper ud fra deres livssituation giver god mening.”

Overraskende mange kræftpatienter vælger faktisk en mere skånsom variant af den tilbudte behandling, fortæller Lars Henrik Jensen:

”Det kan være den ældre patient, som foretrækker lindrende behandling derhjemme frem for livsforlængende og bivirkningsfuld kemoterapi på sygehuset. Jeg har også oplevet patienter foretrække en lidt mildere, forebyggende kemoterapi, som i modsætning til den aggressive form tillod dem at arbejde eller dyrke deres fritidsinteresser.”

Tid til at reflektere over patient-samtalerne

Langt de fleste læger vil hævde, at de altid inddrager patienten i væsentlige beslutninger. Men mange internationale undersøgelser viser faktisk det modsatte: Især kræftlæger involverer ikke ofte nok patienter i beslutningerne i tilstrækkeligt omfang. Generelt undervurderer sundhedspersonale patienternes ønske om at blive involveret i beslutninger om behandlingen. Netop derfor mener Lars Henrik Jensen, at det er særligt vigtigt af og til at give sig tid til at reflektere over patientsamtalerne – også og måske især i en travl hverdag. Noget som hans selv dagligt øver sig i:

”Det kan for eksempel handle om ikke at lægge behandlingsmulighederne på bordet med det samme diagnosen er stillet, men at vente til man har lært patienten lidt at kende og har fået en fornemmelse af patientens livssituation og værdier.”

Man får de patienter, man selv skaber

De metoder og redskaber, som de på Vejle Sygehus anvender til at inddrage patienterne i beslutningerne i forbindelse med behandlingen, kan ifølge Lars Henrik Jensen bruges til alle patienter, ikke blot de resourcestærke.

”Erfaringen er, at patienten i begyndelsen af sit kræftforløb lægger mange beslutninger over til lægen, men senere i forløbet engagerer de sig typisk mere og mere og ønsker også selv at få indflydelse på behandlingen. Det er sådan, at patienterne typisk vil åbne op hen ad vejen, hvis vi klinikere hele tiden lægger op til deres deltagelse. Man får lidt populært sagt de patienter, man selv skaber.”

Der er dog patienter, som ikke ønsker at få indflydelse, og som er helt trygge ved lægens valg, understreger Lars Henrik Jensen:

”Det er også et valg ikke at ønske indflydelse på egen behandling, og det skal vi naturligvis respektere fuldt ud.”

Rigtige og holdbare planer

At arbejde med fælles beslutningstagning er ifølge Lars Henrik Jensen dog ikke uden udfordringer. ”I begyndelsen er det mere resourcekrævende og tager længere tid at træffe beslutninger, fordi patienterne skal inddrages. Men vi sikrer os omvendt gennem et grundigt forarbejde, at vi kommer fra start med rigtige og holdbare planer for behandlingsforløbet, og i det lange løb vil det spare både tid og resourcer.”

På Vejle Sygehus er der i alt 17 såkaldte spydspids-projekter, hvor der bliver arbejdet systematisk og videnskabeligt med fælles beslutningstagning. Et af dem i samarbejde med Odense Universitetshospital og Rigshospitalet. Der vil løbende blive evalueret på projekterne. Endnu foreligger der dog ingen resultater. Derudover forsøger personalet, som alle har gennemgået et kursus i fælles beslutningstagning, at inddrage patienterne i så mange beslutninger om deres egen behandling som muligt.

 

Om fælles beslutningstagning

  • Lægen er ekspert i diagnosen, patienten er ekspert i sit eget liv. Derfor er beslutningen om den rette behandling en beslutning, som patient og læge tager i fællesskab.
  • Fælles beslutningstagning handler om at hjælpe patienter, når de står over for svære valg om deres behandling. Det er et samarbejde, hvor patienten og den sundhedsfaglige sammen træffer beslutningen ved at tage højde for såvel den faglige, videnskabelige viden som patientens livsstil og personlige præferencer.
  • Lægen informerer patienten om behandlingsmuligheder, muligt resultat og risici. Patienten fortæller lægen om sine livsforhold, værdier og erfaringer med sygdom og behandling - og om sin holdning til risici.
  • “Fælles beslutningstagning” kommer fra det engelske “shared decision making”.
  • Center for Fælles Beslutningstagning er baseret på et partnerskab mellem Sygehus Lillebælt og Kræftens Bekæmpelse, og centeret har et tæt samarbejde med Designskolen Kolding, Forskningsenheden for Almen Praksis på Syddansk Universitet samt Enhed for Sundhedstjenesteforskning på Sygehus Lillebælt. Derudover er Patient- og Pårørenderådet på Sygehus Lillebælt repræsenteret.
  • Læs mere om fælles beslutningstagning på www.ccfb.dk

- Kilder: Overlæge Lars Henrik Jensen, Onkologisk afdeling, Vejle Sygehus og www.ccfb.dk

Emner: Vejle Sygehus

Del artiklen med dine venner

Nyt fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

 

Redaktionen

Redaktion

Chefredaktører

Kristian Lund
kristian@medicinsketidsskrifter.dk

Nina Vedel-Petersen
nina@medicinsketidsskrifter.dk

Redaktionschef

Helle Torpegaard
helle@medicinsketidsskrifter.dk

Research

Birgitte Gether
Jan Fuhs (automatiseret research)

Webmaster

Tilknyttede journalister

Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt 
Lea Landsted - kultur, sundhedspolitik 
Jette Marinus - respiratorisk
Mathilde Louise Stenild - diabetes, reumatologi, sundhedspolitik 
Grit Blok - dermatologi 
Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Maibrit Jürs - reumatologi 
Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
Maiken Skeem – hjertekar, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Birgitte Rask Sønderborg – generelt, sundhedspolitik
Annette Lausten - gastroenterologi
Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Om os

Persondatapolitik

Kontakt

Mail til redaktionen

Annoncer

Annonceformater

Medicinske Tidsskrifters medier

www.medicinsketidsskrifter.dk
www.propatienter.dk
www.medicinsktidsskrift.dk
www.onkologisktidsskrift.dk
www.haematologisktidsskrift.dk
www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
www.mstidsskrift.dk

Redaktionen

Redaktion

Chefredaktører

Kristian Lund
kristian@medicinsketidsskrifter.dk

Nina Vedel-Petersen
nina@medicinsketidsskrifter.dk

Redaktionschef

Helle Torpegaard
helle@medicinsketidsskrifter.dk

Research

Birgitte Gether
Jan Fuhs (automatiseret research)

Annoncer

Kommerciel chef Anders From

Anders@medicinsketidsskrifter.dk

mobil: 29898690

Tilknyttede journalister

Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt 
Lea Landsted - kultur, sundhedspolitik 
Jette Marinus - respiratorisk
Mathilde Louise Stenild - diabetes, reumatologi, sundhedspolitik 
Grit Blok - dermatologi 
Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Maibrit Jürs - reumatologi 
Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
Maiken Skeem – hjertekar, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Birgitte Rask Sønderborg – generelt, sundhedspolitik
Annette Lausten - gastroenterologi
Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Om os

Persondatapolitik

Kontakt

Mail til redaktionen

Annoncer

Annonceformater

Medicinske Tidsskrifters medier

www.medicinsketidsskrifter.dk
www.propatienter.dk
www.medicinsktidsskrift.dk
www.onkologisktidsskrift.dk
www.haematologisktidsskrift.dk
www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
www.mstidsskrift.dk

Nyt fra Medicinske Tidsskrifter

Medicinsk Tidsskrift

Onkologisk Tidsskrift

Hæmatologisk Tidsskrift

MS Tidsskrift

Sundhedspolitisk Tidsskrift