Overlæge: Blærekræft er kommet på dagsordenen

For første gang i flere år sker der nu noget indenfor behandlingen af blærekræft. Flere videnskabelige studier, hvor også blærekræft er inkluderet, er undervejs.

Det vil på sigt, håber overlæge på Rigshospitalet, føre til større viden om sygdommen og en mere målrettet og effektiv behandling.

De immunteraputiske lægemidler Opdivo og Keytruda blev sidste år godkendt til behandling af blærekræft, som har bredt sig. Det betyder først og fremmest, at paletten af behandlingsmuligheder nu er blevet større end tidligere, hvor kemoterapi har været den eneste mulige behandling. Patienterne er overordnet set bedre stillet med adgang til immunterapien, end de er med kemoterapien alene, forklarer overlæge på Onkologisk Klinik på Rigshospitalet, Helle Pappot.

Kemoterapien har nemlig ofte i endnu højere grad end immunterapien bivirkninger. Og den virkeligt gode nyhed er, at patienter med behandlingssvigt på kemoterapi, eller som slet ikke tåler kemoterapi, nu har mulighed for at blive behandlet, forklarer hun.

Resultater peger i forskellige retninger

Dog understreger Helle Pappot, at resultaterne efter behandling med immunterapi indtil videre hverken er særligt bemærkelsesværdige eller voldsomt imponerende:

”Hver gang vi behandler fem blærekræft-patienter, vil der blot være en enkelt af dem, som har gavn af behandlingen. De andre fire har behandlingen ikke hjulpet. Den viden ville vi gerne have haft, inden vi gav dem behandlingen. Men det er altså i dag ikke muligt at forudse, hvem af patienterne, der vil have gavn af behandlingen, da vi ikke har de rette selektionsværktøjer, og der ikke findes en klar biomarkør for, i hvilke tilfælde behandlingen sandsynligvis virker – og i hvilke tilfælde den formentlig ikke virker. Indtil videre er svarene fra de forskellige studier ikke entydige og de resultater, der findes, peger i forskellige retninger,” siger hun.

En biomarkør er et protein eller andet molekyle fra blod, spinalvæske eller anden kropsvæske, der som et slags fingeraftryk kan fortælle om en diagnose eller om, hvor vidt en behandling virker eller ej.

Mere svækkede patienter

Immunterapi har mange gange været udråbt til at være det nye ’vidunder-middel’ i kampen mod kræft - og et middel med langt færre bivirkninger.

Men Helle Pappot er mere forsigtig i sine antagelser, når det handler om blærekræftpatienter:

”Vi skal huske på, at de fleste blærekræftpatienter er både ældre og ofte også meget syge. De har desuden i mange tilfælde også gennemgået en hård kemo-behandling med mange bivirkninger, så de vil ofte være mere svækkede end mange andre kræftpatienter, når de kommer i betragtning til immunterapi. De har altså ikke det samme udgangspunkt, og bivirkningsprofilen kan derfor være en helt anden.”

Større bevågenhed end tidligere

At der er flere immunprodukter på vej til blærekræft mener Helle Pappot ikke som sådan er en imponerende nyhed. De er, fastslår hun, udviklet på samme indikation som både Opdivo og Keytruda, og der vil derfor ikke være videnskabeligt belæg for at tro andet, end at de kan nøjagtigt det samme som deres forgængere – hverken mere eller mindre. Den store positive forskel ligger i, mener Helle Pappot, at blærekræft nu er røget højere op på agendaen hos medicinalvirksomhederne - og i særlig grad, at der lige nu pågår flere studier af immunterapis effekt på forskellige varianter af sygdomsstatus:

”Vi har i vores dagligdag i klinikken også brug for at vide mere om, hvordan vi behandler de patienter, hvor sygdommen er forsvundet, men hvor der er høj risiko for, at den vender tilbage - og patienter, hvor sygdommen er i ro, men ikke væk og hvor en form for vedligeholdelsesbehandling vil være effektiv. Der er også de patienter, der ikke kan opereres af tekniske årsager, for eksempel hvis sygdommen sidder fast på et vitalt organ. I alle de tilfælde vil det være godt at have en større viden om, hvorvidt immunterapi kan have en positiv effekt.” Helle Pappot tilføjer også, at der er andre interessante, nye præparater på vej – de såkaldte FGFR-hæmmere, stoffer som hæmmer en vækstfaktor i sygdommen.

”Præparaterne bliver lige nu også testet på flere kræftsygdomme - og for første gang er blærekræft også med i studiet. Og netop det signalerer, at sygdommen lige nu har større bevågenhed end tidligere. Det er for alvor en god nyhed,” siger hun.

 

 

Helle Pappet studerer kræftpatienters livskvalitet

Blærekræft har længe været en overset kræftsygdom, og medicinalvirksomhederne har primært haft linsen rettet mod de store kræftformer. Derfor findes der kun sparsom forskning i sygdommen – herunder også i patienternes livskvalitet. Netop kræftpatienternes livskvalitet kigger de i øjeblikket nærmere på i et studie på Rigshospitalet og Herlev Hospital.

Overlæge på onkologisk afdeling, Helle Pappot og hendes kolleger både på Rigshospitalet og på Herlev Sygehus, et netop ved at afslutte første fase i et større studie af kræftpatienters livskvalitet. Studiet er et treårigt ph.d-projekt og inkluderer blærekræftpatienter, patienter med modermærkekræft og brystkræft-patienter. Det er dog langt fra nyt, at kræftlægerne også kigger på patienternes livskvalitet, når de vejleder i behandling, understreger Helle Pappot:

”Som onkologer er en del af vores opgave netop at se på patientens samlede billede. Men med et større studie får vi forhåbentlig et værktøj, som under behandlingen kan skabe et mere systematisk overblik over for eksempel hvilke symptomer, der fylder hos patienten, og hvordan vi som læger hurtigt kan afhjælp de symptomer eller bivirkninger.

Patienterne vil altid vægte symptomer og bivirkninger højt, og det vil være en afgørende faktor, hvis de har valget mellem flere forskellige behandlinger. For patienterne handler det nemlig, ifølge Helle Pappot, ofte om at bevare evnen til at leve et liv som er så tæt på det liv, de levede inden sygdommen.

 

Emner: blærekræft

Del artiklen med dine venner

Nyt fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

 

Redaktionen

Redaktion

Chefredaktører

Kristian Lund
kristian@medicinsketidsskrifter.dk

Nina Vedel-Petersen
nina@medicinsketidsskrifter.dk

Redaktionschef

Helle Torpegaard
helle@medicinsketidsskrifter.dk

Research

Birgitte Gether
Jan Fuhs (automatiseret research)

Webmaster

Tilknyttede journalister

Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt 
Lea Landsted - kultur, sundhedspolitik 
Jette Marinus - respiratorisk
Mathilde Louise Stenild - diabetes, reumatologi, sundhedspolitik 
Grit Blok - dermatologi 
Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Maibrit Jürs - reumatologi 
Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
Maiken Skeem – hjertekar, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Birgitte Rask Sønderborg – generelt, sundhedspolitik
Annette Lausten - gastroenterologi
Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Om os

Persondatapolitik

Kontakt

Mail til redaktionen

Annoncer

Annonceformater

Medicinske Tidsskrifters medier

www.medicinsketidsskrifter.dk
www.propatienter.dk
www.medicinsktidsskrift.dk
www.onkologisktidsskrift.dk
www.haematologisktidsskrift.dk
www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
www.mstidsskrift.dk

Redaktionen

Redaktion

Chefredaktører

Kristian Lund
kristian@medicinsketidsskrifter.dk

Nina Vedel-Petersen
nina@medicinsketidsskrifter.dk

Redaktionschef

Helle Torpegaard
helle@medicinsketidsskrifter.dk

Research

Birgitte Gether
Jan Fuhs (automatiseret research)

Annoncer

Kommerciel chef Anders From

Anders@medicinsketidsskrifter.dk

mobil: 29898690

Tilknyttede journalister

Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt 
Lea Landsted - kultur, sundhedspolitik 
Jette Marinus - respiratorisk
Mathilde Louise Stenild - diabetes, reumatologi, sundhedspolitik 
Grit Blok - dermatologi 
Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Maibrit Jürs - reumatologi 
Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
Maiken Skeem – hjertekar, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Birgitte Rask Sønderborg – generelt, sundhedspolitik
Annette Lausten - gastroenterologi
Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Om os

Persondatapolitik

Kontakt

Mail til redaktionen

Annoncer

Annonceformater

Medicinske Tidsskrifters medier

www.medicinsketidsskrifter.dk
www.propatienter.dk
www.medicinsktidsskrift.dk
www.onkologisktidsskrift.dk
www.haematologisktidsskrift.dk
www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
www.mstidsskrift.dk

Nyt fra Medicinske Tidsskrifter

Medicinsk Tidsskrift

Onkologisk Tidsskrift

Hæmatologisk Tidsskrift

MS Tidsskrift

Sundhedspolitisk Tidsskrift