’Man føler, at man gør noget og tager ansvar for sit eget liv’

På kræftafdelingen på Vejle Sygehus kan patienterne få rådgivning fra en sygeplejerske om alternativ behandling. For patienterne – også for Mette Fogh Skouboe, som har æggestokkræft - betyder det, at de fremover kan få individuel vejledning i forskellige former for alternativ behandling og kosttilskud frem for selv at bevæge sig ud på det ’grå marked’.  

Med i patient- og pårørenderådet for kræftpatienter på Vejle Sygehus sidder 57-årige Mette Fogh Skouboe – et forum, hvor der i øjeblikket bliver talt en hel del om kræftpatienters brug af alternativ eller komplementær medicin og behandling.

Mette Fogh Skouboe har selv uhelbredelig æggestokkræft og benytter sig ved siden af sin behandling på sygehuset også af supplerende og alternativ behandling. I hendes optik er det helt rigtigt, at Vejle Sygehus nu som det første hospital i landet vælger at imødekomme kræftpatienters brug af supplerende behandling og kosttilskud ved at uddanne en sygeplejerske i at guide patienterne ud i et ellers ’gråt’ og ureguleret marked.

Allerede nu kan patienterne spørge sygeplejersken til råds, men da hun lige er begyndt på fjernundervisning på den to-årige uddannelse i komplementær medicin, er tilbudet ikke formaliseret. Men måske bliver hendes rådgivning allerede fra årsskiftet et formelt tilbud til patienterne.

Mange patienter går stille med dørene

”Jeg oplever og har i øvrigt i hele mit forløb oplevet, at der er en stor åbenhed og lydhørhed hos både læger og sygeplejersker overfor anden behandling end den konventionelle," siger Mette Fogh Skouboe.

"Selvfølgelig er det ikke ensbetydende med, at de synes, at det er en god ide, og en læge kan naturligvis ikke bruge en halv konsultation på at tale om effekten af gurkemeje. Men at det fremover bliver sådan, at der sidder en sygeplejerske længere nede af gangen, hvor man kan få gode råd og uvildig vejledning om komplementær behandling på linje med at få råd fra en diætist, en psykolog og en hospitalspræst, synes jeg er et stort skridt i den rigtige retning,” siger hun og tilføjer, at netop dét også kan være med til, at man som kræftpatient kan være mere åben overfor sine omgivelser omkring hvilke former for supplerende behandling, man benytter sig af og hvorfor.

”Mange kræftpatienter går lidt stille med dørene, for alle har altid en ide om og holdning til, hvad der virker og hvad der ikke virker. Nu har vi, kan man vel sige, en slags rygdækning i og med, at der sidder en person på hospitalet, som rent faktisk ved en masse om det, og som vi kan læne os op ad,” siger Mette Fogh Skouboe.

Snydt af plattenslagere

Mange kræftpatienter forsøger at finde deres vej i junglen af kosttilskud og alternativ behandling i håb om, at de kan købe tid – og det er forstemmende at se, mener Mette Fogh Skouboe, at nogle i den ’shoppen rundt’ også bliver snydt af plattenslagere.

”Ved at tage den komplementære medicin ind på hospitalerne, er der en forhåbning om, at vi på sigt kan komme netop de plattenslagere til livs. Det er bedre for os som patienter, at vi kan tale med en sygeplejerske uddannet i komplementær behandling påhospitalet, et sted, hvor vi allerede er i behandling og i et tillidsforhold,” siger hun.

Håbet og troen

Der er nok ingen tvivl om, at projektet vil møde modstand på vejen, mener Mette Fogh Skouboe – og understreger, at det netop derfor er væsentligt, hvordan projektet bliver italesat og også hvilke ord, man benytter sig af.

”Hvis man bruger udtrykket alternativ behandling, vil der for mange være nogle bestemte billeder, der kommer frem på nethinden. Men hvis der er tale om, at det er en sygeplejerske med en universitetsuddannelse, som tager udgangspunkt i veldokumenterede behandlingsmetoder, så kan vi uden tvivl nå ud til flere patienter, som så får noget, som de ellers ikke ville have fået,” siger hun.

For Mette Fogh Skouboe er den supplerende behandling nemlig vigtig – også fordi man som patient ved at benytte sig af den føler, at man selv gør noget og tager styring over sygdommen i en eller anden grad:

”Det er væsentligt selv at tage ansvar for sin sygdom – og også at finde noget, som kan være med til at bære håbet om og troen på, at man selv kan påvirke, at man har det godt så længe som muligt, og at man kan vinde tid,” siger hun.

 

LÆS MERE: