- Foto: Niels Hougaard, Politiken

"Jeg bilder mig ikke ind, at jeg nogensinde bliver kræftfri"

Peter Lembo fik diagnosen nyrekræft, da han var midt i fyrrerne. Der var ingen kræft at spore ved scanninger efter operation – men sygdommen indhentede ham igen. Han ved aldrig, hvad der venter rundt om næste hjørne og har lært sig selv at leve med uvisheden. 

Seks år som kræftfri efter operationen, så var kræften tilbage. Det som Peter Lembo selv troede var en lungebetændelse, var faktisk metastaser i lungerne.

Lægerne på Herlev Hospital satte ham dengang i 2011 i behandling med ’gammeldags’ immunterapi. Det var en hård behandling, men forsøget værd, for kræften i Peter Lembos lunger forsvandt fuldstændigt. Det viste sig dog at være en stakket frist. Tre måneder senere var kræften der igen.

Lægerne valgte dog at se tiden an, for kræften voksede langsomt. Men tre år senere var det igen tid at tage affære, mente de. Der var dukket flere metastaser op i ryggen, i den ene balle – og i hjernen. Metastasen i hjernen blev bortopereret, og i dag har Peter Lembo været i succesfuld behandling med et andet stof i 28 måneder – stadig med god effekt. Han har for længst lært sig selv at leve med uvisheden som følgesvend, men medgiver, at det ikke altid er lige nemt.

”Jeg synes selv, at jeg stadig har en relativt høj livskvalitet til trods for min sygdom. Jeg arbejder fire dage om ugen, og de bivirkninger, som jeg slås med, henregner jeg under småting: Ondt i fødderne, tør hud og dårlig mave. Men psykisk kan det været barskt. Jeg har brug for mere tid alene med mine egne tanker end tidligere, og jeg besøger jævnligt en psykolog for at få noget krisehjælp, når jeg føler, jeg står lige midt i orkanens øje. For eksempel kan det være svært for mig at håndtere, at jeg ever med metastaser på hjertet og i hjernen, og at jeg ikke helt kender konsekvensen af det på længere sigt.”

Bilder mig ikke ind, jeg bliver kræftfri

Peter Lembo er dog fuld af både forhåbning og mod på fremtiden. Han mener selv - til trods for de adskillige behandlinger og operationer - at han indtil videre er sluppet nådigt.

”Jeg læner mig op ad lægens udsagn om, at der er en god chance for, at min kræft, fordi det er en form, der vokser ganske langsomt, også er en kræft, som traditionelt responderer godt på immunbehandling – den medicin, som jeg formentlig kommer i betragtning til, når den nuværende medicin ophører med at virke. Jeg bilder mig ikke ind, at jeg nogensinde bliver kræftfri og ved godt, at jeg skal leve med min sygdom altid – men som formuleret af min læge, så er der en chance for, at jeg kan blive medicinfri i et par år efter behandling med immunterapi.”

Engang imellem mødes Peter Lembo med nogle andre nyrekræft-patienter. Det er godt at mødes med ligesindede og holde sig opdateret i forhold til for eksempel behandlingsmuligheder.  

 

LÆS OGSÅ:

 

 

Nyrekræft: Symptomer, årsager,

behandlingsmuligheder og prognose

I Danmark diagnosticeres hvert år omkring 800 nye tilfælde af nyrekræft – og antallet er stigende.

Symptomer

Sygdommen bliver på grund af vage og ukarakteristiske symptomer ofte diagnosticeret sent i forløbe, når tumoren er blevet relativt stor - eller når kræften allerede har spredt sig til andre organer, ofte til lungerne, knoglerne eller hjernen.

Nogle, men langt fra alle, vil dog, inden kræften spreder sig, opleve nogle af de nedenfor listede symptomer:

Blod i urinen. Dette er det mest almindelige symptom, og man bør i dette tilfælde altid kontakte sin læge, også selv om det bare er sket en enkelt gang. Man kan godt have blod i urinen den ene dag og ikke den næste.

Smerter i siden, hvor nyren er, smerter i ryggen eller i flanken: De symptomer forekommer ofte, når tumoren i nyren er af en vis størrelse, og opdages ofte i forbindelse med udredning af uklare maveproblemer. Nogle gange, men dog sjældent, kan tumoren mærkes uden på kroppen.

Kraftigt forhøjet blodsænkning. Blodsænkningen er ofte kraftigt forhøjet ved nyrekræft.

Feber, nattesved, forhøjet blodtryk, vægttab og madlede er andre forekommende symptomer.

Symptomer fra andre organer: Nogle gange viser sygdomstegnene sig fra andre dele af kroppen for eksempel fra lungerne, lymfekirtlerne, leveren, skelettet eller hjernen. Det betyder, at kræften har dannet metastaser.

Årsager til nyrekræft

Rygning og overvægt betragtes som de væsentligste årsager til nyrekræft.

Rygning

Rygning øger med ganske stor sikkerhed risikoen for kræft i nyren – ligesom rygning i øvrigt øger risikoen for mange andre kræftformer.

Risikoen ser ud til at blive højere, jo flere år man har røget, og jo flere cigaretter man har røget dagligt. Selv om man er holdt op med at ryge, vil der stadig være en forhøjet risiko for at udvikle nyrekræft i adskillige år frem.

Overvægt

Overvægt øger ligesom rygning risikoen for at udvikle nyrekræft - og risikoen stiger, jo mere overvægtig man er.

Man ved ikke med sikkerhed hvorfor, men sammenhængen mellem overvægt og nyrekræft skyldes formentligt, at overvægt og fedme påvirker kroppens hormonelle mekanismer. Forskydninger i for eksempel niveauerne af insulin og vækstfaktorer kan øge væksten af eventuelle kræftceller i nyrerne. Derudover øger overvægt risikoen for at få forhøjet blodtryk, og forhøjet blodtryk øger risikoen for at udvikle nyrekræft.

Forskellige kemikalier, visse sygdomme, for eksempel type-1 diabetes - og i nogle tilfælde også arvelige forhold kan ligeledes øge risikoen.

Fysisk aktivitet og alkohol i moderate mængder nedsætter måske risikoen.

Men der behøver ikke at være en konkret forklaring. Kræft kan også udvikle sig, fordi nogle af kroppens celler muterer af sig selv ved et uheld. Forskning tyder på, at disse spontane mutationer kan forklare, at kræft kan opstå, uden at man kan pege på en ydre årsag.

Behandling

Den mest almindelige behandling af nyrekræft er operation, hvor man får fjernet hele nyren eller en del af nyren. Valget af behandling afhænger af sygdommens stadium og din almene helbredstilstand. Alle behandlinger ved spredning har hidtil været at betragte som livsforlængende og ikke helbredende. Men afhængig af, hvor aggressiv kræften er, kan man sagtens leve et aktivt og godt liv i flere år på den livsforlængende behandling.

Hverken kemoterapi eller strålebehandling har i udgangspunkt god effekt på nyrekræft. Men flere nye lægemidler er kommet til inden for de sidste ti år og mange af dem er effektive til at bremse sygdommen.

De mest almindelige behandlinger for nyrekræft er forskellige former for såkaldte ’målrettede behandlinger’ eller immunterapi. Produkterne er målrettet kræften på celleniveau.

I øjeblikket er der desuden flere nye former for behandling mod nyrekræft på vej. Blandt andet den såkaldte Kryobehandling (frysebehandling), T-celle-behandling og behandling med en kombination af immunregulerende stoffer.

I forhold til immunterapi blev lægemidlet Opdivo godkendt til behandling af nyrekræft i 2016. Og i et nyt lægemiddelforsøg med en kombination af to immunregulerende stoffer – viser der sig endnu mere lovende resultater.

Prognose

Nyrekræft rammer ofte personer over 40 år. Der er lidt flere mænd end kvinder, der får sygdommen. Godt nok er der flere. der får stillet diagnosen end tidligere – men antallet af personer, der dør af sygdommen, er faldende.

Overlevelsen efter diagnosen nyrekræft er forbedret markant. Kræft i nyrerne er en alvorlig sygdom, fordi den ofte opdages ret sent i forløbet. Hvis operationen er vellykket og udført i tide, altså inden kræften har spredt sig, vil flere end 50 procent leve og have det godt mindst fem år efter operationen.

Hvis nyrekræften har spredt sig har der derimod været markant ringere prognoser. Behandlingen har indtil i dag været ’livsforlængende’ ved spredning. Men netop nu ser der ud til at være en udvikling inden for netop nyrekræft. I løbet af de seneste par år er behandlingen forbedret markant - og flere nye lovende behandlingsformer er på vej.

- Kilder: Kræftens Bekæmpelse, DaRenCa: ’Vi har nyrekræft’, American Cancer Society m.fl.

Emner: nyrekræft

Del artiklen med dine venner

Nyt fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

 

Redaktionen

Redaktion

Chefredaktører

Kristian Lund
kristian@medicinsketidsskrifter.dk

Nina Vedel-Petersen
nina@medicinsketidsskrifter.dk

Redaktionschef

Helle Torpegaard
helle@medicinsketidsskrifter.dk

Research

Birgitte Gether
Jan Fuhs (automatiseret research)

Webmaster

Tilknyttede journalister

Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt 
Lea Landsted - kultur, sundhedspolitik 
Jette Marinus - respiratorisk
Mathilde Louise Stenild - diabetes, reumatologi, sundhedspolitik 
Grit Blok - dermatologi 
Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Maibrit Jürs - reumatologi 
Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
Maiken Skeem – hjertekar, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Birgitte Rask Sønderborg – generelt, sundhedspolitik
Annette Lausten - gastroenterologi
Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Om os

Privatliv og betingelser

Kontakt

Mail til redaktionen

Annoncer

Annonceformater

Medicinske Tidsskrifters medier

www.medicinsketidsskrifter.dk
www.propatienter.dk
www.medicinsktidsskrift.dk
www.onkologisktidsskrift.dk
www.haematologisktidsskrift.dk
www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
www.mstidsskrift.dk

Redaktionen

Redaktion

Chefredaktører

Kristian Lund
kristian@medicinsketidsskrifter.dk

Nina Vedel-Petersen
nina@medicinsketidsskrifter.dk

Redaktionschef

Helle Torpegaard
helle@medicinsketidsskrifter.dk

Research

Birgitte Gether
Jan Fuhs (automatiseret research)

Annoncer

Kommerciel chef Anders From

Anders@medicinsketidsskrifter.dk

mobil: 29898690

Tilknyttede journalister

Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt 
Lea Landsted - kultur, sundhedspolitik 
Jette Marinus - respiratorisk
Mathilde Louise Stenild - diabetes, reumatologi, sundhedspolitik 
Grit Blok - dermatologi 
Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Maibrit Jürs - reumatologi 
Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
Maiken Skeem – hjertekar, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Birgitte Rask Sønderborg – generelt, sundhedspolitik
Annette Lausten - gastroenterologi
Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Om os

Privatliv og betingelser

Kontakt

Mail til redaktionen

Annoncer

Annonceformater

Medicinske Tidsskrifters medier

www.medicinsketidsskrifter.dk
www.propatienter.dk
www.medicinsktidsskrift.dk
www.onkologisktidsskrift.dk
www.haematologisktidsskrift.dk
www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
www.mstidsskrift.dk

Nyt fra Medicinske Tidsskrifter

Medicinsk Tidsskrift

Onkologisk Tidsskrift

Hæmatologisk Tidsskrift

MS Tidsskrift

Sundhedspolitisk Tidsskrift