"Knogleskørhed er som en tikkende bombe. Man ser det først, når skaden er sket. Derfor er forebyggelse utrolig vigtigt," siger Jeanette Rolighed Andersen.

Jeanette gik med tikkende bombe i kroppen

Knogleskørhed er en folkesygdom, som 600.000 danskere estimeres at leve med – de fleste uden at vide det. De finder først ud af det, når knoglerne er så svækkede, at de får uoprettelige brud. I forbindelse med World Osteoporosis Day (WOD) den 20. oktober, efterlyser patienter mere fokus på forebyggelse og opsporing.

"Knogleskørhed er som en tikkende bombe. Man ser det først, når skaden er sket. Derfor er forebyggelse utrolig vigtigt. Det kan være utrolig svært for mine pårørende at forstå, hvor mange smerter jeg har, for jeg ser ikke syg ud".

Det fortæller 52-årige Jeanette Rolighed Andersen, der lever med knogleskørhed (osteoporose).

Som 49-årig var hun i færd med at flytte et køleskab, da både hun og en anden, som hjalp, hørte, at det sagde knæk i hendes ryg. Smerten, der kom buldrende, fjernede benene under hende.

Af vagtlæge og egen læge fik hun at vide, at det var hekseskud, og lægen afviste at scanne eller tage røntgen med ordene, at "sådan noget kan tage lang tid". Men efter et halvt år og flere tilkomne diskusprolapser indvilligede lægen endelig. Billederne viste, at Jeanette Rolighed Andersen ud over diskusprolapser havde et brud på rygsøjlen, som nu var vokset forkert sammen. Samtidig fik hun at vide, at hun havde knogler med en T-score på - 2,7.

Hvis T-scoren er mindre end -1 har personen nedsat knoglemængde, dette kaldes osteopeni. Hvis T-scoren er mindre end -2,5 har personen knogleskørhed. Jeanette Rolighed Andersen fik altså i en alder af 50 år diagnosen knogleskørhed.

Inden bruddet på rygsøjlen levede Jeanette Rolighed Andersen et aktivt liv med fodbold, maratonløb, ridning og mountainbiking og så ikke sig selv i aldersgruppen for knogleskørhed. Hun tog også flere kosttilskud.

I dag lever hun med konstante smerter og har måttet lægge sit liv om for at passe på sin nu skrøbelige krop. Hun er uddannet sosu, og det er bl.a. slut for hende at foretage løft i forbindelse med pleje af ældre. Heldigvis har hun sit eget firma, så hun kan få hjælp af sine ansatte.

Behandlingen

Jeanette Rolighed Andersen gør i dag, hvad hun kan for at hindre yderligere knogleforfald. Hun træner og får medicinen Alendronat og skal også opereres for sine diskuprolapser. Men på grund af coronakrisen er operationen forsinket. Lægerne har dog heller ikke kunnet stille hende i udsigt, at smerterne med en operation vil kunne mindskes meget.

I forbindelse med World Osteoporosis Day (WOD) den 20. oktober efterlyser patienter som Jeanette Rolighed Andersen mere fokus på forebyggelse og opsporing af knogleskørhed. For knoglebrud kan forebygges, hvis det opspores i tide. Man kan i dag også gøre meget for, at styrke knogler og forebygge sygdommen, inden skaden sker. Det gælder også, hvis man allerede har udviklet knogleskørhed.

"Jeg ville ønske, at jeg var blevet scannet for knogleskørhed tidligere. Så havde jeg måske i det mindste kunnet undgå mine diskusprolapser. Lægerne burde undersøge det nærmere, når en person omkring de 50 pludselig får så ondt i ryggen på den måde, som jeg fik," siger hun.

"For andres vedkommende kan man kun håbe, at læger bliver bedre til i tide at opspore dem, der er ramt af knogleskørhed," siger hun.

Folkesygdom uden tegn

Knogleskørhed er en folkesygdom, som rammer hver 3. kvinde og hver 8. mand. De fleste er over 50 år. Men sygdommen kan ramme alle. Knogleskørhed har ingen synlige tegn, men svækker knoglerne indefra. Resultatet er svage knogler, der er så afkalkede og skøre, at de let brækker.

Hvert år opstår der mindst 33.000 brud som følge af knogleskørhed i Danmark. Bruddene kommer ofte i ryggen, hoften, skulderen og underarmen. Hertil kommer brud på rygsøjlen – det er meget smertefuldt, men alligevel behandles kun hvert femte rygbrud.

For Jeanette Rolighed Andersen kom bruddet som lyn fra en klar himmel. Hun har ingen knogleskørhed i familien. Den eneste årsag, hun måske kan pege på, er, at hun har diabetes.

Dansk forskning har vist, at risikoen for at få et hoftebrud er op mod syv gange højere hos en patient med type 1-diabetes sammenlignet med en rask person. Hos type 2-diabetes-patienter er risikoen 1,4 gange højere, hvilket tyder på, at knogleskørhed er en hidtil overset diabeteskomplikation på linje med andre komplikationer som nedsat syn og nedsat nyrefunktion.

 



Knogleskørhed i Danmark

  • Folkesygdom, som 600.000 danskere estimeres at leve med ifølge Sundhedsstyrelsen
  • Knogleskørhed skyldes, at mængden og styrken af knoglevævet er nedsat. Man har øget risiko for brud på knogler i speciel lænderyg, hofter og håndled
  • 172.000 danskere er diagnosticeret med knogleskørhed
  • Hver 3. kvinde og hver 8. mand rammes af knogleskørhed
  • Størstedelen er over 50 år
  • Knogleskørhed giver i sig selv ingen gener, det er knoglebruddene, som fører til gener
  • Hvert år opstår der mindst 33.000 brud som følge af knogleskørhed


10 faktorer, der øger risikoen for knogleskørhed

  • Knogleskørhed vil oftest være helt uden symptomer, indtil der opstår knoglebrud. I stedet må man være opmærksom på risikofaktorerne:
  • Knogleskørhed i nær familie (søskende, forældre eller børn)
  • Tidlig overgangsalder (<45 år)
  • Højt alkoholforbrug
  • Nedsat knoglemasse
  • Tobaksrygning
  • Behandling med binyrebarkhormon
  • Visse kroniske gigtsygdomme, herunder leddegigt
  • Stofskiftesygdomme
  • Mangel på regelmæssig motion
  • BMI lavere end 19

Hvis du kan svare ja til flere risikofaktorer, kan en knoglescanning vurdere risikoen for knogleskørhed. Tal med din læge, hvis du oplever knoglebrud, forårsaget af små fald eller vrid.

 

Langt færre får diagnosen knogleskørhed på Sjælland end i Jylland

Tal fra Sundhedsdatastyrelsen viser bl.a., at der er over 40 procent flere med diagnosen knogleskørhed i Region Midtjylland end i Region Sjælland.

Det er dog ikke, fordi flere danskere reelt har sygdommen i Jylland. Når man spørger professor Peter Vestergaard fra Aalborg Universitet, så er forklaringen i stedet, at landets regioner har forskellige indsatser, når det kommer til at opspore og diagnosticere borgere, som kan være i risiko for at have knogleskørhed eller få det.

"Min tolkning er, at man nok nogle steder er mere opmærksomme på at diagnosticere end andre steder, idet der er taget højde for alder og køn i tallene. På regionsniveau er de socioøkonomiske forskelle ikke så udtalte, så jeg tror ikke, at det afspejler en forskel i, hvor mange der reelt har sygdommen," har Peter Vestergaard, overlæge og lærestolsprofessor på Endokrinologisk Afdeling ved Aalborg Universitetshospital, tidligere sagt til Propatienter.

Emner: osteoporose knogleskørhed

Del artiklen med dine venner