Regulering af tarmbakterierne kan blive en ny facet i behandlingen af psoriasis

Patienter med psoriasis har markant mindre variation i deres tarmbakterier og færre funktioner i deres mikrobiom (alle mikroorganismer i kroppen) end gennemsnitsbefolkningen.

Det viser nye studier fra Herlev og Gentofte Hospital. Præcis hvad fundet betyder, ved man endnu ikke, men den nye viden kan bruges som trinbræt til bedre forståelse og måske også bedre behandling af psoriasis, fortæller lægen bag studierne, Tanja Todberg.

Forskningen er endnu på et tidligt stadium, men læge Tanja Todberg har i sine ph.d.-studier vist, at tarmbakterierne muligvis spiller en rolle for sygdommen.

“Patienter med psoriasis har en lavere diversitet af tarmbakterier sammenlignet med raske kontroller, og faktisk fandt vi også en række forskelle hos patienter med psoriasis og deres raske samboende partnere, som ellers må formodes at have meget ens kostvaner og livsstil,” siger Tanja Todberg. 

Mikrobiomet er i dag genstand for forskning i forbindelse med en række inflammatoriske sygdomme. Eksempelvis har tidligere studier vist, at diversiteten i mikrobiomet hos patienter med tarmsygdommen Morbus Crohn bliver markant lavere i perioder, hvor patienten har opblussen af sygdommen. 

Tanja Todbergs forskning bidrager med ny viden om tarmbakteriernes rolle i forbindelse med psoriasis. 

Den nye viden kan endnu ikke omsættes til anvendelse i den kliniske praksis, men på sigt kan det potentielt blive muligt at regulere sygdommen ved at modulere mikrobiomet for eksempel med forskellige typer kost. Dette undersøges lige nu i et stort studie inden for leddegigt, hvor det blandt andet afprøves, om en plantebaseret kost kan have terapeutisk effekt, og noget tilsvarende vil være oplagt inden for psoriasis, fortæller Tanja Todberg.

“Tanken er, at man måske vil kunne modulere sygdommen ved hjælp af kosten. Når tarmbakterierne nedbryder fødeemner, for eksempel polysaccharider, bliver der dannet kortkædede fedtsyrer. Disse fedtsyrer, mener man, påvirker immunresponset i positiv retning, så man får forhøjet IL10, som er antiinflammatorisk, og på den måde kunne man forestille sig, at visse fødeemner vil have en positiv effekt på sygdommen via en påvirkning af immunsystemet,” siger hun. 

Fire forskellige tilgange

I sin ph.d., som Tanja Todberg forsvarede i foråret 2022, har hun undersøgt sammenhængen mellem mikrobiomet og psoriasis i fire studier. Et studie med 50 psoriasispatienter og et tilsvarende antal raske kontrolpersoner matchet på køn alder og vægt sammenlignede hun diversiteten af bakterier i mikrobiomet. I et substudie hertil undersøgte hun forskellen mellem psoriasispatienter og deres raske samboende partner for at se, om der også her var forskel. 

“Det gjorde vi, fordi vi ved, at mikrobiomet påvirkes af mange faktorer, og livsstilen har enorm betydning for, hvordan mikrobiomet ser ud. Derfor havde vi den hypotese, at hvis vi kunne se, at to, der bor sammen og sandsynligvis spiser ens, har forskellige mikrobiomer, så kan det tyde på, at den nedsatte diversitet hos patienter med psoriasis kan være på baggrund af sygdommen,” fortæller Tanja Todberg.

For at analysere forekomsten af tarmbakterier anvendte hun en metode, der kaldes shotgun-sekventering, som både giver information om, hvilke bakterier, der findes, og hvilken funktion, de har. Og ud over en lavere diversitet i bakterier viste analyserne også, at der er færre funktioner af bakterierne hos patienter med psoriasis, end hos de raske kontroller. 

I et tredje studie undersøgte hun, om mikrobiomet ændrer sig over tid. Tidligere studier har vist, at det giver udslag i mikrobiomet, når patienter med inflammatorisk tarmsygdom har opblussen flares i sygdom. 

Psoriasispatienter har ikke ”flares” som man ser ved eksempelvis Morbus Crohn, men det er velkendt, at tilstanden har det med at forbedres i sommerhalvåret og forværret om vinteren, og Tanja Todberg og hendes kolleger ønskede derfor at undersøge, om den kliniske variation kunne være associeret med ændring i tarmbakterierne – de fandt dog ikke ændringer i bakterierne over tid – hverken hos patienter med psoriasis eller hos raske kontroller. Det var dog et lille studie, så man bør genteste hypotesen i større studier.  

Endelig har hun i et fjerde studie undersøgt, om det giver udslag i sammensætningen af tarmbakterierne, når man behandler svær psoriasis.

Fundet skal valideres

Det er ikke første gang, at mikrobiomets betydning for psoriasis er blevet undersøgt, men størstedelen af de tidligere studier er baseret på få patienter, som også har andre sygdomme end psoriasis, og såvel øvrige sygdomme som medicinske behandlinger kan i høj grad påvirke mikrobiomet. 

“Derfor er noget af det vigtigste nu at prøve at få valideret mine data. Det er essentielt at få en ‘ren’ population, som udelukkende har psoriasis,” siger Tanja Todberg.  

Når det er gjort, vil næste skridt, ifølge hende, være at begynde at forsøge at modulere mikrobiomet. For så kan man også nærme sig et svar på, om tarmbakterierne er påvirket af sygdommen, eller om de er en af årsagerne til den inflammatoriske sygdom.

“Det, alle forskere spørger sig selv om i øjeblikket, er kausaliteten. Ser vi denne dysbiose på grund af sygdommen, eller leder dysbiosen til sygdommen? Det er der stadig ingen, der ved. Men man ved, at mikrobiomet har stor betydning for, hvordan immunsystemet udvikler sig, så på den måde kunne man godt forestille sig, at der kunne være noget om, at det er dysbiosen, der påvirker immunsystemet og giver et dysreguleret immunrespons. Dette kan måske i kombination med genetisk sårbarhed påvirke sygdommen, men det kan også sagtens være den anden vej rundt. Eller måske mest oplagt begge veje,” siger Tanja Todberg. 

Hun håber at få mulighed for at undersøge sammenhængen yderligere. For eksempel ved at undersøge, hvad der sker med huden, hvis man modulerer tarmbakterierne direkte. 

“Det kunne man gøre på mange måder. For eksempel med fækal transplantation eller med fecal filtrate transfer, som er en transplantationsmetode, hvor man fjerner alle bakterierne, så man kun har fager og svampe og andre mikroorganismer tilbage,” siger Tanja Todberg. 

En anden interessant tilgang vil være at afprøve effekten af forskellige typer af kost.

“Det er selvfølgelig enormt svært at udføre studier med fødevarer, for folk spiser jo alt muligt forskelligt, så der er lang vej igen, men det vil være interessant at undersøge,” siger hun.