”Hvis man bare bliver gammel nok, vil næsten alle få hudkræft, og derfor kommer der et rigtig stort rykind nu af folk, som kommer med hudkræft og kroniske solskader,” siger Simon Francis Thomsen.

Mange ældre opsøger hudlæger på grund af solskader fra barndom og ungdom

I takt med den demografiske udvikling søger flere ældre og gamle patienter hudlæge. Og hudkræft er suverænt den diagnose, der fylder mest hos ældre og gamle. Dernæst kommer kløe, herunder eksem, og kroniske sår. 

Det siger flere hudlæger, blandt andre formanden for Dansk Selskab for Dermatologi Overlæge Christian Vestergaard, Aarhus Universitetshospital.

”Især almindelig hudcancer ser vi mange tilfælde af, også fordi, at nu kommer de generationer, som har taget meget på solferie og har været i solarium. Men vi ser også mange med eksem på grund af tør hud og patienter med venøse og arterielle sår.”

Dertil kommer ældre og gamle med kroniske hudlidelser som for eksempel psoriasis og atopisk eksem, hvor hudsygdommen blusser op på ny.

”Patienternes hudlidelser har været under kontrol, men med alderen bliver det sværere for dem at følge behandlingen, og så kan de opleve en forværring,” forklarer Christian Vestergaard.

Hudlidelserne kan som hos yngre patienter gå hårdt ud over livskvaliteten, forstyrre nattesøvnen, havde stor indvirkning på psyken, føre til depression og udgøre en social begrænsning. Og det også selv om der ikke er tale om alvorlige hudlidelser.

”Vi ser jo rigtig mange forskellige ændringer af huden med alderen, ud over pigmentforstyrrelser også gammelmandsvorter og den slags, og for nogle er det stærkt generende. Bare fordi man er fyldt 70, er man jo ikke ligeglad med sit udseende.”

Et stort rykind af solskader

I Østdanmark er billedet det samme fortæller professor Simon Francis Thomsen, overlæge på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital. Han ser også ekstra mange gamle patienter med solskader og hudkræft som følge af overdreven solbadning og solskoldninger i barndom og ungdom.

”Hvis man bare bliver gammel nok, vil næsten alle få hudkræft, og derfor kommer der et rigtig stort rykind nu af folk, som kommer med hudkræft og kroniske solskader,” siger han. Omkring 3.000 om året får modermærkekræft, og 38.500 får almindelig hudkræft. Blandt dem er også yngre mennesker, men størstedelen er ældre. Ifølge Cancerregistrets rapport fra 2018 udvikler plus-60-årige 93 procent af alle nye tilfælde af hudkræft, og +75-årige udgør 62 procent.

Og ifølge årsrapporten ”Kræft i Danmark 2020” fra Kræftens Bekæmpelse er hudkræft blandt de fem hyppigste kræftformer i Danmark.

Frem til 2029 forventes en stigning i antallet af moderkræft på 12 procent for mænd og syv procent for kvinder. Og for almindelig hudkræft på 33 procent for mænd og 23 procent for kvinder.

Patienterne har aldrig lært at beskytte sig mod solen, og mange er heller ikke klar over, at de i kraft af deres alder også er særligt sårbare over for nye solskader. Med alderen falder antallet af melanocytter, overhudens pigmentceller, og det gør huden mindre modstandsdygtig over for solens skadelige stråler.

Som hudlæge holder Simon Francis Thomsen især øje med de persontyper, som er særligt disponerede.

”Det er selvfølgelig soldyrkere, og dem med lys hud, men også personer med glat, spændt, rødmosset hud. De er mere disponerede end dem med mange, store rynker, ” forklarer han.

Det er aldrig for sent at forebygge

Behandling af ældet hud er ikke et subspeciale, men ældre og gamle udgør en særlig udfordring, fordi huden gennemgår både strukturelle og funktionelle ændringer med tiden, som gør den mere sårbar. Ud over, at der dannes mindre pigment, svækkes talgkirtlernes funktion, og der produceres færre hudlipider. Derfor bliver huden tør. Kollagen fibrillerne, som ligger i bundter i bindevævet, bliver færre, og både overhud og underhud bliver tyndere og mindre elastisk, og dermed mindre modstandsdygtig over for ydre påvirkninger. Og DNA-reparationer fungerer heller ikke optimalt.

Leder af det nyoprettede Videnscenter for hudkræft professor ved Københavns Universitet og overlæge på Bispebjerg Hospital Merete Hædersdal arbejder på at udvikle nye metoder til forebyggelse, diagnostik og behandling. Hun ser også flere ældre og gamle patienter med hudkræft.

”Vi har flere skrøbelige gamle samt demente gamle mennesker, som vanskeligt kan modtage standardbehandling, og derfor må tilbydes ”skræddersyede behandlingsforløb.”

Merete Hædersdal ser imidlertid ikke patienternes alder i sig selv som en udfordring, fordi der kan være stor forskel på patienter med samme årstal på dåbsattesten. Fra den friske 75-årige, som er i langt bedre form end 75-årige i tidligere generationer, og til den demente 75 årige, som kan være svær at behandle.

”Det afgørende er det samlede billede, altså, om patienten har evne og vilje til at følge en behandling for eksempel, hvilke ønsker og forventninger, patienten har i forhold til effekt og til det kosmetiske udfald af behandlingen, og hvordan huden omkring en tumor ser ud og reagerer.”

Merete Hædersdal er blandt andet optaget af at udvikle metoder til forebyggelse og bedre diagnostiske værktøjer.

”Nogle kan have den opfattelse, at det er for sent at forebygge solskader hos gamle mennesker, men det er ikke tilfældet. Vi ser faktisk at huden kommer mere i ro, når den udsættes for mindre UV-eksponering. Og det gælder både unge og gamle.”

Blandt de patienter, som har hudkræft, vil Merete Hædersdal gerne udvikle diagnostiske metoder til at identificere dem, der vil udvikle flere tumorer.

 ”Nogle patienter udvikler flere hudcancere, og det er en udfordring at finde dem, så det ville være et stort fremskridt, hvis vi kunne tilbyde dem tidlig og mere effektiv kontrol og behandling,” siger hun.

Kløe kan blive kronisk

Næst efter hudkræft er kløe det helt store problem for mange ældre patienter. Det kan skyldes permanente hudskader efter solbadning, men også, at huden bliver tyndere og mere tør med alderen. Daglig indsmøring med fed creme kan forebygge, men mange får det ikke gjort. Det er noget, vi ikke har lært på samme måde som at børste tænder hver dag. Det fortæller overlæge Simon Francis Thomsen.

”Det er et relativt stort problem med tør hud for ældre mennesker, fordi de ikke er vant til at smøre sig, og fordi det er utroligt krævende for et ældre menneske at smøre sig selv. Og aldersbetinget udtørring, Senil puritus, kan være rigtig vanskeligt, fordi det kan udvikle sig til eksem.”

At overbevise patienterne om fordelene ved at smøre sig ind kan også være vanskeligt, fordi det er en udbredt misforståelse, at creme forhindrer huden i selv at danne fedtstof.

Kløe kan også opstå som bivirkning af en medicinsk behandling f.eks. opioider, acetylsalicylsyre og NSAID, eller det kan være symptom på hudsygdomme, som for eksempel Bulløs pemfigoid, som er en autoimmun hudsygdom, der ses hos ældre. Endelig kan kløe også være symptom på en lang række andre sygdomme. I nogle tilfælde opstår kløe for eksempel før andre symptomer på cancer. Og kløe forbindes også med gigt.

”Noget tyder også på, at slidgigt kan medføre nervepåvirkning, der giver kløe ud i huden. Det ser vi typisk hos folk, der har slidgigt i nakken og ryggen, at de har kløe i et afgrænset område, som for eksempel en arm.”

Og så kan kløe ligesom smerter blive kronisk.

”Mekanismerne bag kløe er ikke fuldt opklarede, men man mener, at når kløe bliver kronisk, er det fordi hjernen opfatter kløen som en normal tilstand. Vi ved fra smerteforskning, at kroniske smerter kan skyldes en dysfunktion i nervesystemet også kaldet central sensibilisering. Forklaringen er neuroplasticitet, altså det fænomen, at nervesystemet ændrer sig, når det udsættes for vedvarende smertesignaler. Noget tilsvarende kan gælde kløe.”

Teledermatologi til patienter med sår

Efter kløe og eksem, kommer på ”tredje pladsen” kroniske sår. Det gælder venøse sår, hvor veneklapsystemet og lymfestystemet ikke fungerer så godt, så patienten får væskeudtrædning, hævede ben og sår på benene. Desuden sår, som skyldes problemer med kredsløbet, diabetes fodsår og bensår. Og tryksår hos patienter, som sidder tungt eller er sengeliggende. I den patientkategori er en del, som ikke selv er i stand til at opsøge en specialist.

Men det problem har man løst i Region Hovedstaden ved hjælp af teledermatologi. Siden 2011 har Videncenter for sårheling på Bispebjerg Hospital haft et telemedicinsk samarbejde om sårbehandling med kommunerne i hovedstadsregionen for de patienter, som har svært ved at komme ind til sygehuset.

”Enten kan hjemmesygeplejersken eller patienten selv uploade billeder eller optage film af deres hud, mens vi kigger med og vi kan tale med dem via en net forbindelse. Det fungerer rigtig godt. Selvfølgelig også her under epidemien, og vi har planer om at udvide det,” fortæller Simon Francis Thomsen.

En forudsætning er dog, at der er dokumentation for kvaliteten.

”Vi har forskningsprojekter i gang, som skal afklare om teledermatologi er lige så godt som face to face. Indtil videre tyder vores undersøgelser på, man kan kigge på billeder med samme diagnostiske præcision som når man ser patienten, men vi har ikke alle de endelige resultater på plads endnu.”

Del artiklen med dine venner