Formand for Danske Regioners Sundhedsudvalg, Karin Friis Bach, sætter nu hudpatienters problemer med ventetider og regional ulighed på dagsordenen i Danske Regioner.

Danske Regioner vil se nærmere på hudpatienters enorme ventelister

Ti års besparelser i sundhedsvæsnet har givet lange ventetider hos dermatologerne, siger formand for Danske Regioners Sundhedsudvalg, Karin Friis Bach (Rad.). Hun sætter dermatologiens problemer med ventetider og regional ulighed på dagsordenen i Danske Regioner, efter at fagfolk og patientforeninger har gjort opmærksom på, at ikke-akutte dermatologiske patienter i nogle regioner venter i op til et halvt år, før de kan se en dermatolog.

Ventetiden for patienter med ikke-akutte, men alligevel ofte progredierende dermatologiske lidelser når i nogle regioner op på et halvt år, mens patienter i andre regioner kommer til inden for nogle uger. Problemerne er værst i Region Midtjylland og Syddanmark, og formand for Danske Regioners sundhedsudvalg Karin Friis Bach bakker nu næstformand i Region Midtjyllands hospitalsudvalg Ib Bjerregaard (V) op i, at der skal ses nærmere på ventetiderne ved hudlægerne. 

”Vi ved, at der foregår en prioritering, så de dårligste patienter altid kommer til hurtigt, men vi vil gerne vide, hvilke typer af patienter, som venter længe, hvilke diagnoser har disse mennesker, og hvad betyder ventetiderne for dem i forhold til deres sygdom, arbejde og øvrige livskvalitet. Der er forskel fra læge til læge, men det er klart, at kommer ventetider op på over et halvt år, er det længe at vente”, erklærer Karin Friis Bach (R), som forventer, at forholdene kommer på Danske Regioners Sundhedsudvalg allerede i begyndelsen af det nye år.

Også i Region Nordjylland er ventetiderne ofte tre-fire-fem måneder hos de fleste dermatologer, og patientforeninger og eksperter advarer mod regional ulighed og unødigt forværret sygdom.

”Det har store konsekvenser, at vi i Danmark har en patientgruppe, som hverken fysisk eller psykisk i tide får den hjælp, der er brug for. Vi ved fra danske data, at mennesker med atopisk eksem og især de unge patienter har større risiko for at blive sygemeldt og få betalt sygeorlov, og at risikoen for at ende på førtidspension for ældre patienter er forhøjet, eftersom patienter med svær atopisk eksem ofte er alvorligt syge og derfor har brug for hurtigere og bedre hjælp inden, at eksemet har ført til følgesygdomme og -tilstande og dermed er blevet mere kompliceret at behandle. Politikerne bør sikre, at de hårdt ramte patienter får den nødvendige hjælp til at få sygdommen i ro og livet tilbage, for det er der nu behandlinger, som kan bevirke,”  siger formand for Atopisk Eksem Forening Anne Skov Vastrup.

Karin Friis Bach tager kritikken alvorligt og ønsker at se nærmere på organiseringen af området:

”Vi vil blandt se på flaskehalsene mellem almen praksis og hospitalerne og på praksis for henvisning. Og måske er der nogle besøg, man kan springe over, sådan at nogle af disse patienter kan visiteres direkte fra deres praktiserende læge til hospitalerne. Vi skal også se på hvilke arbejdsgange, der vil være de mest hensigtsmæssige”, siger Karin Friis Bach, der også fortæller, at flere ressourcer til området også vil blive debatteret. Det er dog den enkelte region, der har ansvaret for prioritering af egne midler, siger hun.

Direktør i Psoriasisforeningen, Lars Fogt Werner, mener, at det dermatologiske område bør tilføres ekstra ressourcer i form af ekstra nye ydernumre. Ligesom at formand for Dansk Dermatologisk Selskab, overlæge dr.med., ph.d., Christian Vestergaard, Aarhus Universitetshospital også har gjort opmærksom på regional ulighed i ydernumre:

”Vi har ganske enkelt brug for flere ydernumre i visse regioner. Sidst jeg regnede på tallene, var der for eksempel i Region Hovedstaden cirka 35.000 borgere per en hudlæge, mens der i Region Nord og Midt-Vest var mellem 75.000 og 85.000 borgere per hudlæge, altså mere end dobbelt så mange i øst som i vest."

Karin Friis Bach er opmærksom på de store regionale forskelle i ydernumre:

”Det virker jo som meget store forskelle, og det er som udgangspunkt bestemt ikke optimalt. Men regionerne organiserer sig på forskellige måder og har forskellige udgangspunkter og vilkår. Men derfor kan vi jo måske godt lære af hinanden i denne sag, og det også er noget af det, som vi vil undersøge, når vi nu går ned i tingene.”

Om baggrunden for, at ventelisterne i fire ud af landets fem regioner har kunnet vokse sig så store samtidigt med, at patienter i Region Hovedstaden har adgang til mindst det dobbelte antal dermatologiske speciallæger, siger Karin Friis Bach:

”Vi har i sundhedsvæsnet over en ti-årig periode været gennem konstante besparelser, hvor der er blevet skåret ind til benet. Det har betydet, at regionerne har skullet prioritere meget hårdt på en række områder, og konsekvenserne heraf er, at der er områder som simpelthen ikke har haft nok. I de seneste to økonomiaftaler har regionerne fået lidt mere, men ikke nok til at vi endnu er i mål med at løfte alle områder,” siger Friis Bach, der samtidigt understreger, at det ikke er udtryk for et regionalt aktivt tilvalg, at der er så mange flere dermatologiske klinikker i Region Hovedstaden sammenlignet med Region Nord og Midtjylland. Men der kan godt være forskel på, om de enkelte regioner vælger at udbyde ekstra ydernumre, eller i stedet ønsker at løse opgaverne på hospitalerne, og derfor i stedet ansætter flere dermatologer dér.

 

Relaterede artikler

 

 

Del artiklen med dine venner