"Selvom de ikke-akutte hudsygdomme sjældent er livstruende som for eksempel hudcancer, er det alligevel sygdomme, der ofte er ødelæggende for patienternes livskvalitet og ikke sjældent også deres for deres erhvervsfunktioner," siger overlæge Christian Vestergaard.

Hudpatienter må vente et halvt år med smerter og kløe døgnet rundt

Patienter med ikke-akut livstruende hudsygdomme, men alligevel ofte fremadskridende lidelser skal i nogle regioner vente i mere end et halvt år, mens ventetiden i andre regioner handler om nogle uger. Patientforeninger og eksperter advarer mod ulighed og unødigt forværret sygdom.

Selv om patienter med atopisk eksem, psoriasis og andre hudsygdomme kan være alvorligt plagede af udslæt, væskende sår, smerter, kløe og en betydelig højere risiko for infektioner, må børn og voksne med hudlidelser i gennemsnit vente mere end tre måneder og mere end et halvt år i visse regioner på at få tid hos en hudlæge ifølge de seneste tal fra Sundhed.dk.

Længst er ventetiden i Region Midtjylland og Region Syddanmark, hvor patienter henholdsvis kan vente op til mellem 30 uger og 33 uger, mens man i Region Hovedstaden ofte kan få en tid i løbet af tre til fire uger. Også i Region Nordjylland er ventetiderne som hyppigst tre-fire-fem måneder hos de fleste dermatologer. Bortset fra hos en enkelt netop for nyligt bevilget privatpraktiserende dermatolog, som dog endnu kun har otte ugers ventetid for ikke akutte patienter ifølge sundhed.dk 

Hverken rimeligt eller hensigtsmæssigt

De både lange, men også ulige, ventetider får nu eksperter og dermatologiske patientforeninger til at rejse et flag i håbet om, at regionale sundhedspolitikere vil øge deres fokus markant på dermatologiske sygdomme. Heriblandt overlæge dr. med. ph.d., Christian Vestergaard, Aarhus Universitetshospital:

”De lange ventelister og de store regionale forskel er udtryk for en regionalpolitisk prioritering. Men det er hverken rimeligt eller hensigtsmæssigt, at både børn og voksne patienter skal kunne vente i over et halvt år. Det er bestemt noget, som de regionale sundhedspolitikere bør have et større fokus på, for selvom de ikke-akutte hudsygdomme sjældent er livstruende som for eksempel hudcancer, er det alligevel sygdomme, der ofte er ødelæggende for patienternes livskvalitet og ikke sjældent også deres for deres erhvervsfunktioner, så det er rigtigt ærgerligt, at vi ikke kan være der for dem.” 

Specialeansvarlig sygeplejerske SD, formand for Fagligt Selskab for Dermatologiske Sygeplejersker, FSDS, Hanne Faarup, genkender omkostningerne ved de negative konsekvenser for de længe ventende dermatologiske patienter: 

 

Del artiklen med dine venner