Corona ændrer ikke behandling af de svært ramte hudpatienter

Patienter i behandling med immunsupprimerende stoffer ved de dermatologiske afdelinger, behøver hverken indstille behandlingen eller afstå fra at tage imod vacciner, konkluderer  Dansk Dermatologisk Selskab efter at have drøftet spørgsmålet. 

Blandt dermatologer i Danmark har corona udløst en del diskussion om de svære patienter, som får behandling med immunsuppressive stoffer. For betyder smitterisikoen, at de skal stoppe med behandlingen? Svaret er nej, lyder det fra formanden for Dansk Dermatologisk Selskabm, overlæge Christian Vestergaard, Aarhus Universitetshospital.

”Den diskussion har fyldt meget – også om de skal sige ja til en influenza-vaccination, men nu er vi nået frem til, at de ikke skal stoppe behandlingen, og at de kan godt sige ja til vaccinationen,” siger han.

Baggrunden er, at der nu foreligger så meget dokumentation for, at den immunsupressive behandling ikke hverken øger risikoen for smitte eller forværrer forløbet for dem, der bliver smittet. Med ganske få exceptionelle undtagelser er de svære kronikere altså i forhold til corona at betragte helt som andre patienter, oplyser formanden. 

Emner: hudsygdomme corona

Del artiklen med dine venner