”Det er dejligt, at der nu er så meget opmærksomhed om sygdommen og så mange nye behandlinger. For 10 år siden var der meget få nyheder. Det er afgørende ændret nu. Det begyndte for tre-fire år siden, og nu får atopisk dematitis virkelig meget opmærksomhed, forsknings- og behandlingsmæssigt,” siger formanden for Atopisk Eksem Forening, Anne Vastrup.

Gamechanger for sygdommen, der er langt værre, end du tror

En gamechanger - det er den rette betegnelse for den udvikling, som atopisk eksem - kendt som børneeksem eller astmaeksem - gennemlever i disse år.

Mange tror, at sygdommen er lidt eksem hos børn og går væk igen. Det er fortsat nyt for mange, at atopisk eksem er en alvorlig sygdom, som kan stjæle patienternes livskvalitet, hvis den ikke behandles. Atopisk eksem er ikke kun en hudsygdom, for når man undersøger læsioner, som opstår i en patients eksem, viser det, at der er inflammation i både over – og underhud. Og det spreder sig også til blodbanerne, så man kan se inflammation i blodet. Derudover er immunsystemet hele tiden aktiveret. Derfor er atopisk eksem ikke kun i huden, og det forklarer, hvorfor patienter med atopisk eksem også ofte får problemer i andre organer. Man ved, at patienter, der har atopisk eksem, også er tilbøjelige til at udvikle f.eks. astma, høfeber, irriteret tyktarm eller gigt.

Fra at være en umådelig pinefuld sygdom, stort set uden andre behandlingsmuligheder end lægemidler med alvorlige risici og cremer og salver, ofte meget dyre, ankommer der i de kommende år en række effektive biologiske lægemidler, som kan give de allersværeste tilfælde af atopisk eksem muligheden for at leve et normalt liv. 

Det første af disse biologiske lægemidler, Dupixent (dupilumab), en såkaldt IL-4, IL-13 hæmmer, ankom til voksne danske patienter for halvandet år siden. Det blev godkendt af Medicinrådet 30. januar 2018, og dengang bedømte rådet, at målgruppen var moderat til svær atopisk eksem og rettet til ca. 500 patienter. I dag er 350 patienter i behandling med det nye lægemiddel, og måske er målgruppen reelt helt op til 2000. 

Snart kommer de næste lægemidler – og om bare et par år er det sandsynligt, at patienter med moderat til svær atopisk dermatitis kan få gavn af op til syv nye lægemidler, måske ligefrem flere.

Det bliver dyrt. Disse lægemidler forventes at koste op mod 100.000 kr. pr. år. Da lægemidlerne deler virkningsmekanisme kan priserne dog blive reduceret, måske ligefrem mærkbart, når det danske sundhedsvæsen i udbudsrunder skal beslutte, hvilke af lægemidlerne, som skal være det foretrukne.

Lægerne er begejstrede for de nye muligheder:

”Nu har vi fået erfaringer med Il-4/il13 hæmmeren og kan konstatere, at patienterne, som enten ikke tåler eller ikke har gavn af de nuværende behandlinger, har stor gavn af det nye lægemiddel. Det giver mulighed for at få sygdommen under kontrol. Og alt tyder på, at de nye lægemidler har samme gode effekt,” siger Christian Vestergaard, overlæge ved Aarhus Universitetshospital.

Dermed skifter moderat til svær atopisk eksem fra at være en uhelbredelig sygdom, hvor patienterne lever et liv i helvede og med enorme sociale omkostninger, til at blive en sygdom, som er i kontrol, og hvor patienterne får adgang til nætter med sammenhængende søvn og dage uden konstant kløen og stor risiko for blødninger.

God chance for at få politisk opmærksomhed

Men nok så interessant er det, at atopisk eksem fra at være en politisk upåagtet sygdom, pludselig kan rykke op i en klasse, hvor politikere vil interessere sig for denne patientgruppe:

”Atopisk eksem kaldes jo også børneeksem, og det signalerer stærkt, at det er en sygdom, som går over med tiden. Det er også en udbredt misforståelse, at atopisk eksem er en allergi, og altså vanskeligt at gøre noget ved. Men det er forkert. Atopisk eksem er en inflammatorisk sygdom som f.eks. kroniske tarmsygdomme. Samtidig har de hårdest ramte patienter ikke haft adgang til virkelig virksom medicin. Samlet har det svækket den politiske opmærksomhed,” siger Christian Vestergaard.   

Til det årlige møde i de europæiske dermatologers videnskabelige selskab, EADV, i Madrid i år var denne gamechanger endog særdeles synlig. Denne gang var markedsføringen af de nye midler mod atopisk eksem langt større end for psoriasis, som ellers plejer at dominere billedet, når dermatologerne mødes. Nu er den dominerende position overtaget af atopisk eksem.

Det blev også bemærket af formanden for Atopisk Eksem Forening, Anne Vastrup: ”Det er dejligt, at der nu er så meget opmærksomhed om sygdommen og så mange nye behandlinger. For 10 år siden var der meget få nyheder. Det er afgørende ændret nu. Det begyndte for tre-fire år siden, og nu får atopisk dematitis virkelig meget opmærksomhed, forsknings- og behandlingsmæssigt,” siger hun.

Anne Vastrup håber, at den nye situation med effektive lægemidler kan hjælpe til at få større politisk opmærksomhed:

”Det er vi ikke så forvænt med, måske fordi mange opfatter det som en børnesygdom, man vokser fra. Det er ikke tilfældet. Helt op til 14 procent af dem, der rammes af børneeksem, fortsætter med at have sygdommen som voksne, og en stor del af dem rammes hårdt,” siger Anne Vastrup.

”Der er mange grunde til at atopisk eksem kan flyve under radaren, og en af dem er utvivlsomt, at patienterne ikke er vant til at gøre opmærksom på sig selv. På den måde er atopisk eksem en skjult sygdom. Det skal de nye muligheder gerne lave om på,” siger Anne Vastrup. "Atopisk eksem er en sygdom, der ikke kun sidder i huden. Sygdommen påvirker patienten og familiens livskvalitet og dermed har atopisk eksem større konsekvenser rent samfundsøkonomisk - udover det synlige omkring huden".

 Artiklen har været bragt på Medicinsk Tidsskrift. Medicinsk Tidskrifts deltagelse på EADV i Madrid blev betalt af Sanofi

 

 

Hvad er atopisk eksem?

Atopisk eksem hos voksne ses oftest i ansigt, hårbund, hals og øvre dele af kroppen. Håndeksem ses desuden hos 75 procent af de voksne med atopisk eksem. Eksemet er her hovedsageligt lokaliseret på håndrygge og mellem fingre.

To-tre procent af den voksne, danske befolkning har atopisk eksem. De fleste har haft lidelsen hele livet, og nogen har så svær atopisk eksem, at det plager dem meget i hverdagen. Voksne med svær atopisk eksem lider ofte af slem kløe, smerter og hudlæsioner, fordi huden bliver så tør, at den revner.

Bakterier kan let sætte sig i huden, og det kan være med til at udvikle eksem, der indimellem kan give infektioner med sår og væske. Det ses både hos børn og voksne.  Helt isolerede former for atopisk eksem ses også. I disse tilfælde viser eksemet sig som for eksempel brystvorteeksem, eksem på læber eller revner ved øreflipper.

Kilde: Atopisk Eksem Forening 

 

Behandlingen i dag

De hårdest ramte patienter behandles med eksempelvis ciclosporin, prednisolon og prednison til korterevarende systemisk behandling. Der anvendes også immunsystemundertrykkende lægemidler som Imurel og methotrexat. 

Fælles for disse lægemidler er, at de er skrap kost og kan have ubehagelige bivirkninger, alt fra kvalme, reduceret modstandskraft overfor infektioner, søvnløshed, fosterskader, osteoporose, nedsat modstandskraft mod infektioner, vægtforøgelse og diabetes.

 

Behandlingen fremover

Nu ankommer en række nye biologiske lægemidler til den plagede patientgruppe.

”De eksisterende behandlinger fungerer skam. De bringer vel omkring 80 procent af disse patienter i mål, så deres sygdom kommer i kontrol. Men midler kan have ubehagelige bivirkninger for enkelte patienter. Der er graviditetsudfordringer, og nogle af dem stiller krav til patienterne, f.eks. dur de ikke sammen med alkohol,” siger Christian Vestergaard, overlæge ved Aarhus Universitetshospital

Sidste år kom dupilumab, som lægemiddelvirksomheden Sanofi står bag. En række virksomheder er på vej med lignende lægemidler. Danske Leo Pharma er favorit til at komme ind på andenpladsen på dette marked. Men Lilly og Pfizer er tæt på, og med i opløbet er også AstraZeneca, Almirell og Abbvie. Altså syv produkter, og flere kan meget vel komme til undervejs.

 

Emner: atopisk eksem

Del artiklen med dine venner

Nyt fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift

 

Redaktionen

Redaktion

Chefredaktører

Kristian Lund
kristian@medicinsketidsskrifter.dk

Nina Vedel-Petersen
nina@medicinsketidsskrifter.dk

Redaktionschef

Helle Torpegaard
helle@medicinsketidsskrifter.dk

Research

Birgitte Gether
Jan Fuhs (automatiseret research)

Webmaster

Tilknyttede journalister

  • Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
    Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
    Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
    Birgit Brunsted - onkologi, hjertekar, generelt 
    Bo Karl Christensen - diabetes, generelt
    Jette Marinus - respiratorisk
    Mathilde Louise Stenild - diabetes, reumatologi, sundhedspolitik 
    Grit Blok - dermatologi 
    Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Ebbe Fisher - generelt
    Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
    Maiken Skeem – hjertekar, reumatologi, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Annette Lausten - gastroenterologi
    Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Om os

Persondatapolitik

Kontakt

Mail til redaktionen

Annoncer

Annonceformater

Medicinske Tidsskrifters medier

www.medicinsketidsskrifter.dk
www.propatienter.dk
www.medicinsktidsskrift.dk
www.onkologisktidsskrift.dk
www.haematologisktidsskrift.dk
www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
www.diagnostisktidsskrift.dk
www.mstidsskrift.dk

Redaktionen

Redaktion

Chefredaktører

Kristian Lund
kristian@medicinsketidsskrifter.dk

Nina Vedel-Petersen
nina@medicinsketidsskrifter.dk

Redaktionschef

Helle Torpegaard
helle@medicinsketidsskrifter.dk

Research

Birgitte Gether
Jan Fuhs (automatiseret research)

 

Tilknyttede journalister

  • Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
    Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
    Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
    Birgit Brunsted - onkologi, hjertekar, generelt 
    Bo Karl Christensen - diabetes, generelt
    Jette Marinus - respiratorisk
    Mathilde Louise Stenild - diabetes, reumatologi, sundhedspolitik 
    Grit Blok - dermatologi 
    Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Ebbe Fisher - generelt
    Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
    Maiken Skeem – hjertekar, reumatologi, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Annette Lausten - gastroenterologi
    Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Om os

Persondatapolitik

Kontakt

Mail til redaktionen

Annoncer

Annonceformater

Medicinske Tidsskrifters medier

www.medicinsketidsskrifter.dk
www.propatienter.dk
www.medicinsktidsskrift.dk
www.onkologisktidsskrift.dk
www.haematologisktidsskrift.dk
www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
www.mstidsskrift.dk
www.diagnostisktidsskrift.dk

Nyt fra Medicinske Tidsskrifter

Medicinsk Tidsskrift

Onkologisk Tidsskrift

Hæmatologisk Tidsskrift

MS Tidsskrift

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift