Michael Heidenheim.

Overlæge: ”Psoriasis er mere end blot en hudsygdom”

Kun få psoriasispatienter ved, at de kan være i risiko for at udvikle alvorlige følgesygdomme, såsom hjerte-karsygdom, diabetes og gigt, viser en rundspørge blandt psoriasisforeningens medlemmer. Det er et problem, siger overlæge Michael Heidenheim, som vurderer, at 80 procent af alle hospitalsbehandlede psoriasispatienter går rundt med en eller flere ubehandlede følgesygdomme. 

Det tal skal ifølge Psoriasisforeningen ned, som sætter løsningerne til debat med partiernes sundhedsordførere under et politisk event på Christiansborg i anledning af Verdens Psoriasis Dag på mandag, 29. oktober.

Psoriasis er en kronisk sygdom, hvor immunforsvaret angriber og ødelægger huden. Det medfører kløe, sårdannelser og kan nedsætte livskvaliteten. Men det stopper ikke der. Mange psoriasispatienter er nemlig i risiko for at udvikle alvorlige følgesygdomme, såsom gigt, hjertekarsygdom og diabetes. Faktisk er det flertallet af hospitalsbehandlede psoriasispatienter, der er i risiko for at udvikle følgesygdomme, vurderer overlæge Michael Heidenheim.

”Psoriasis er mere end blot en hudsygdom. Psoriasispatienter er i konstant immun-aktivering, som kan måles i blodet som forhøjet inflammation (betændelse, red.). Det svarer til en konstant indre inflammatorisk stresstilstand, som kan påvirke kroppens øvrige organer - især hjerte og kar med risiko for åreforkalkning, forhøjet blodtryk og blodpropper,” siger Michael Heidenheim, overlæge på dermatologisk afdeling, Sjællands Universitetshospital i Roskilde.

Mange patienter taler ikke med deres læge om følgesygdomme

En rundspørge blandt Psoriasisforeningens cirka 5.000 medlemmer, hvoraf 802 har svaret, viser, at 68 procent ikke mener at have talt med deres læge om følgesygdomme. Hele 37 procent ved ikke, om de har en følgesygdom, og halvdelen har ringe eller slet ingen viden om symptomer på følgesygdomme, og hvordan de skal regere på dem. Det på trods af, at de kliniske retningslinjer anbefaler læger at screene psoriasispatienter for hjertekarsygdom.

”Såvel læger som patienter kan være er tilbøjelige til alene at fokusere på hudproblemet og nedprioritere de mulige følgesygdomme. Det er et problem,” siger Michael Heidenheim.

Følgesygdommene omfatter flere lægefaglige specialer, og det kan være en af årsagerne til, at der ikke bliver samlet op på følgesygdommene. Der mangler ressourcer til en fast tovholderfunktion.

”Nogle hudlæger og praktiserende læger tænker måske, at andre speciallæger vil tage sig af hjertekar- og diabetes-problemerne, og forholder sig derfor kun til deres eget speciale, nemlig hudproblemet. På den måde går følgesygedommene tabt i systemet,” siger Peter Riis Hansen, overlæge og klinisk professor ved kardiologisk afdeling på Gentofte Hospital. Han forsker blandt andet i risikoen for hjertekarsygdomme blandt psoriasispatienter.

Læger skal være opmærksomme på at give patienterne viden

En måde at få viden ud til patienterne er ved at etablere et tilbud om et tilbagevendende patientkursus ledet af speciallæger og uddannelseslæger i tæt samarbejde med sygeplejersker og patientforeningen, foreslår Michael Heidenheim.

”Vi skal have et undervisningstilbud til patienterne, hvor de kan indføres i den nyeste viden om deres sygdom, så de selv kan være med til at være opmærksomme på følgesygdomme,” siger Michael Heidenheim og fortsætter:

”Der findes allerede undervisningstilbud til patienter på et par hospitaler, men flere hospitaler har ikke penge og mandskab til det, og de aktuelle personalenedskæringer (som finder sted på flere hospitaler, red.) gør det ikke nemmere.”

Patienter skal også tage ansvar

Som psoriasispatient bærer man også selv et ansvar for at kontakte lægen, hvis man oplever symptomer og helbredsproblemer.

”Det er en del af egenomsorgen at skulle sørge for at tage fat på sin læge, hvis problemerne melder sig. Derfor er det vigtigt, at man som patient ved, hvad man skal holde øje med,” siger Peter Riis Hansen.

Hos Psoriasisforeningen mener de, at sundhedsvæsenet skal spille et større ansvar for at opfange følgesygdommene:

”Det er altså ikke patientens eget ansvar at sige til sin læge ’jeg tror, jeg har en følgesygdom’. Det må ikke komme dertil, hvor psoriasispatientens hjertesygdom først opdages, når den har fået uoverskuelige konsekvenser,” siger Lars Werner, direktør i Psoriasisforeningen.

Løsningen er, ifølge Psoriasisforeningen, at patientens egen læge og hudlæge får større fokus på at spørge ind til andre symptomer og får taget de nødvendige tests, så følgesygdomme kan opdages og blive behandlet i rette tid. Det er ifølge Psoriasisforeningen vejen frem. Foreningen ærgrer sig over, at de kliniske anbefalinger om systematisk screening af psoriasispatienter for hjertekarsygdom og psoriasisgigt ikke bliver fulgt.

”Det er en skam, at retningslinjerne kun er vejledende, fordi det betyder, at screeningen ikke fungerer i praksis. Derfor vil vi gerne tale med politikerne om, hvordan vi kan gøre det mere forpligtende for den behandlende læge at spørge ind til symptomer og få taget de relevante tests i fast frekvens,” siger Lars Werner.

Læger mangler tid til screening

Der mangler tid i konsultationerne til at screene for følgesygdomme, mener Michael Heidenheim. 

”Det er vanskeligt at inkludere en screening af samtlige følgesygdomme i de ofte korte konsultationer, vi har til rådighed. Derfor skal vi have mere tid til hver enkelte psoriasispatient,” siger Michael Heidenheim og fortsætter:

”Det løser selvfølgelig ikke patienternes helbredsproblemer alene at snakke om det, men det er vigtigt, at patienterne kender til de øgede risici, og hvad de skal være opmærksomme på.”

Resultaterne fra den nyeste forskning i psoriasis og følgesygdomme er efterhånden ved at finde vej ud til hospitalerne og de praktiserende læger, vurderer både Michael Heidenheim og Peter Riis Hansen, og derfor vil der sandsynligvis komme større fokus på problematikken blandt lægerne.  

”Vi har nu god evidens for, at følgesygdomme er noget, vi skal have større fokus på. De nationale kliniske retningslinjer for psoriasis anbefaler da også, at den behandlende læge er bevidst om den øgede risiko for hjertekarsygdom, og jeg tror generelt, at der er ved at komme større og større opmærksomhed omkring det,” siger Peter Riis Hansen.

 

LÆS OGSÅ:

 

FAKTA: Velkendte følgesygdomme til psoriasis

  • Leddegigt (psoriasisgigt)
  • Type 2-diabetes
  • Hjertekarsygdom, såsom forhøjet blodtryk og åreforkalkning
  • Depression og angst

 

 

FAKTA: Effektiv behandling af psoriasis kan sænke risikoen for følgesygdomme

En del forskning peger på, at det også hjælper på følgesygdommene, hvis man sørger tidlig indsats og effektiv behandling af psoriasis-sygdommen. Hvis patienten er overvægtig på grund af nedsat mobilitet, skal der sættes ind med methotrexat og biologisk medicin, vurderer Michael Heidenheim.

 

 

Fakta: 5 tegn på, at du ikke kun har psoriasis

  • Kan du høre dit hjerte slå i øret, når du sidder stille? Så kan det være et tegn på højt blodtryk
  • Har du rygsmerter eller gør dine led ondt, når du bevæger dig? Så kan det være et tegn på psoriasisgigt
  • Er du oftere trist og ked af det end glad? Så kan det være et tegn på en depression
  • Oplever du ofte åndenød eller trykken i brystet? Så kan det være et tegn på hjertekarsygdom
  • Oplever du gentagne infektioner? Så kan det være et tegn på diabetes

 

Udviklet af Psoriasisforeningen i samarbejde med overlæge og hudspecialist Michael Heidenheim

Emner: psoriasis Psoriasisforeningen psoreasis-gigt psoreasisgigt

Del artiklen med dine venner

Nyt fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

 

Redaktionen

Redaktion

Chefredaktører

Kristian Lund
kristian@medicinsketidsskrifter.dk

Nina Vedel-Petersen
nina@medicinsketidsskrifter.dk

Redaktionschef

Helle Torpegaard
helle@medicinsketidsskrifter.dk

Research

Birgitte Gether
Jan Fuhs (automatiseret research)

Webmaster

Tilknyttede journalister

Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt 
Lea Landsted - kultur, sundhedspolitik 
Jette Marinus - respiratorisk
Mathilde Louise Stenild - diabetes, reumatologi, sundhedspolitik 
Grit Blok - dermatologi 
Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Maibrit Jürs - reumatologi 
Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
Maiken Skeem – hjertekar, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Birgitte Rask Sønderborg – generelt, sundhedspolitik
Annette Lausten - gastroenterologi
Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Om os

Persondatapolitik

Kontakt

Mail til redaktionen

Annoncer

Annonceformater

Medicinske Tidsskrifters medier

www.medicinsketidsskrifter.dk
www.propatienter.dk
www.medicinsktidsskrift.dk
www.onkologisktidsskrift.dk
www.haematologisktidsskrift.dk
www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
www.mstidsskrift.dk

Redaktionen

Redaktion

Chefredaktører

Kristian Lund
kristian@medicinsketidsskrifter.dk

Nina Vedel-Petersen
nina@medicinsketidsskrifter.dk

Redaktionschef

Helle Torpegaard
helle@medicinsketidsskrifter.dk

Research

Birgitte Gether
Jan Fuhs (automatiseret research)

Annoncer

Kommerciel chef Anders From

Anders@medicinsketidsskrifter.dk

mobil: 29898690

Tilknyttede journalister

Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt 
Lea Landsted - kultur, sundhedspolitik 
Jette Marinus - respiratorisk
Mathilde Louise Stenild - diabetes, reumatologi, sundhedspolitik 
Grit Blok - dermatologi 
Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Maibrit Jürs - reumatologi 
Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
Maiken Skeem – hjertekar, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Birgitte Rask Sønderborg – generelt, sundhedspolitik
Annette Lausten - gastroenterologi
Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Om os

Persondatapolitik

Kontakt

Mail til redaktionen

Annoncer

Annonceformater

Medicinske Tidsskrifters medier

www.medicinsketidsskrifter.dk
www.propatienter.dk
www.medicinsktidsskrift.dk
www.onkologisktidsskrift.dk
www.haematologisktidsskrift.dk
www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
www.mstidsskrift.dk

Nyt fra Medicinske Tidsskrifter

Medicinsk Tidsskrift

Onkologisk Tidsskrift

Hæmatologisk Tidsskrift

MS Tidsskrift

Sundhedspolitisk Tidsskrift