"En stor del af dem, der får biologisk behandling, får det dog rigtig meget bedre, end de nogensinde har oplevet før med nogen anden behandling," siger Jacob Pontoppidan Thyssen.

Overlæge: Svær atopisk eksem kan stjæle livskvaliteten

Det er i mødet mellem arv og miljø, at atopisk eksem kan opstå. Forskningen inden for feltet er imidlertid fremadstormende, så der hele tiden lægges flere brikker i puslespillet, der handler om at forstå atopisk eksem og udvikle behandling mod den alvorlige, kroniske sygdom.

Hvis man får svær atopisk eksem er det også ofte ensbetydende med, at livskvaliteten bliver væsentligt nedsat, fordi den intense kløe, som er en del af symptombilledet, betyder, at det kan være svært at have et socialt liv, få nattesøvn eller fungere i en arbejdsfunktion. Konsekvenserne ved atopisk eksem er altså mange og alvorlige for både patienter og deres pårørende, som rammes af sygdommen.  

Mange får det skidt psykisk

Noget af det, der også er kendetegnene for atopisk eksem er, at en enorm gruppe har det meget skidt psykisk. De har hyppige selvmordstanker, og de er ramt af angst og depression. De får ikke den karriere, de havde håbet på, og atopisk eksem påvirker deres sociale liv.

Man ved, at psykisk stress forværrer symptomerne, men studier viser også, at det virker, så patienter med atopisk eksem får det bedre psykisk, hvis man fjerner eksemet.

Svaret på, hvorfor man udvikler sygdommen skal findes både i arv og miljø, fortæller professor, overlæge og klinisk forsker i atopisk eksem, Jacob Pontoppidan Thyssen fra Hud og Allergiafdelingen, Herlev-Gentofte Hospital.

"Der findes triggere i miljøet, som kan være med til at udløse atopisk eksem. Det spiller blandt andet ind, om man er født i efteråret og vinteren, hvor meget kalk, der er i badevandet, der hvor man bor eller om ens mor er gået over tid, da man blev født," siger Jacob Pontoppidan Thyssen.

Vestlige verden rammes mest

Traditionelt set er det mest de velstillede i den vestlige verden, som rammes af atopisk eksem. Det hænger sammen med det, vi kalder hygiejnehypotesen, som handler om, at hvis man har mange penge, så bor man meget rent og pænt. Man bor i nye bygninger og får få børn, så man ikke har mange søskende, der smitter hinanden.

Derfor er der ingen tvivl om, at den såkaldte hygiejnehypotese hænger sammen med allergi, fordi graden af, hvor meget du er udsat for baktier og virus i din barndom eller i fosterstadiet hænger sammen med, hvor udsat du er for at få en allergisk sygdom. Og for nogen, men ikke alle, er atopisk eksem en allergisk sygdom.

Det, man rent praktisk gør, når man skal stille diagnosen atopisk eksem, er, at man bekræfter at der er tale om en kløende hudsygdom, som er kronisk til stede eller tilbagevendende og man sikrer sig, at den sidder på bestemte steder på kroppen. Man spørger derudover til, om der er allergiske symptomer til stede hos patienten. Selv om man kan lave priktest og blodprøver for allergi, så er det ikke nok til at afsløre, om man rent faktisk har allergi, som betyder noget klinisk. Derfor stilles diagnosen atopisk eksem fortsat ud fra et klinisk billede, fortæller Jacob Pontoppidan Thyssen.

For langt de fleste, som rammes af sygdommen, er der tale om en mild sygdom, hvor de engang imellem skal smøre eksemet med hormoncreme samt dagligt med fed fugtighedscreme. Hvis det ikke kan kontrollere det, så skal man bruge en stærkere hormoncreme fast. Hvis det ikke er nok, kan man prøve med lysterapi, og hvis det ikke er nok, så skal man have nogle piller, som dæmper immunforsvaret – og hvis man har meget svær sygdom, som man ikke kan dæmpe med nogle af de andre ting, skal man have den nye biologiske behandling.

Nye biologiske lægemidler er gode

De nye biologiske lægemidler er meget målrettede, fordi man har prøvet at gå ind og forstå, hvorfor immunforsvaret reagerer, som det gør. Man kan se, at IL4 og IL13 er nogle meget vigtige signalstoffer i immunforsvaret, som hænger tæt sammen med, at man udvikler atopisk eksem. Der er tidligere i år kommet en biologisk behandling, som specifikt hæmmer IL4 og IL13, fortæller Jacob Pontoppidan Thyssen. Forskningen har allerede afsløret, at der også er andre signalstoffer, der er opregulerede ved atopisk eksem. Blandt andet IL22, IL31 og IL33, og det betyder, at der er flere behandlinger på vej i de kommende år.

Vi kender fortsat ikke langtidsbivirkningerne, men vi ved, at den hyppigste bivirkning ved IL4-blokade er øjenbetændelse, men vi forstår fortsat ikke, hvilken slags øjenbetændelse, det er. Det er en bivirkning, vi har set i de kliniske afprøvninger og også fået bekræftet in real life, fortæller Jacob Pontoppidan Thyssen.

"En stor del af dem, der får biologisk behandling, får det dog rigtig meget bedre, end de nogensinde har oplevet før med nogen anden behandling. Og det, de melder tilbage, er, at de er meget glade for behandlingen. Det er kæmpestort for de her patienter, som får det bedre, end de har haft det i mange, mange år. Hos de fleste er deres atopiske eksem enten reduceret, og hos nogen er det helt væk, siger Jacob Pontoppidan Thyssen.

Lige i øjeblikket er der studier i gang, hvor man undersøger, om man kan forebygge atopisk eksem ved at smøre småbørn ind i fed creme hver dag. Resultaterne ligger der fortsat ikke. Derudover arbejdes der på at udvikle biologiske behandlinger til børn med meget svær atopisk eksem.

"Om ti år er vi kommet meget længere med behandlinger end der, hvor vi er i dag. Jeg tror, at vi vil se en masse nye behandlinger i de kommende år," siger Jacob Pontoppidan Thyssen.

 

 

Hvad kan du gøre for at passe på dig selv hvis du har atopisk eksem?

  • Brug fed creme hver dag.
  • Gør dit bedste for at undgå stress.
  • Brug ikke sæber med høj PH-værdi, når du går i bad.

 

Hvad er atopisk eksem?

  • Atopisk eksem hos voksne ses oftest i ansigt, hårbund, hals og øvre dele af kroppen. Håndeksem ses desuden hos 75 procent af de voksne med atopisk eksem. Eksemet er her hovedsageligt lokaliseret på håndrygge og mellem fingre.
  • 2-3 procent af den voksne, danske befolkning har atopisk eksem. De fleste har haft lidelsen hele livet, og nogen har så svær atopisk eksem, at det plager dem meget i hverdagen. Voksne med svær atopisk eksem lider ofte af slem kløe, smerter og hudlæsioner, fordi huden bliver så tør, at den revner.
  • Bakterier kan let sætte sig i huden, og det kan være med til at udvikle eksem, der indimellem kan give infektioner med sår og væske. Det ses både hos børn og voksne. Helt isolerede former for atopisk eksem ses også. I disse tilfælde viser eksemet sig som for eksempel brystvorteeksem, eksem på læber eller revner ved øreflipper.

- Kilde: Atopisk Eksem Forening 

 

LÆS OGSÅ: 

 

Emner: atopisk eksem atopiskeksem

Del artiklen med dine venner

Nyt fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift

 

Redaktionen

Redaktion

Chefredaktører

Kristian Lund
kristian@medicinsketidsskrifter.dk

Nina Vedel-Petersen
nina@medicinsketidsskrifter.dk

Redaktionschef

Helle Torpegaard
helle@medicinsketidsskrifter.dk

Research

Birgitte Gether
Jan Fuhs (automatiseret research)

Webmaster

Tilknyttede journalister

  • Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
    Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
    Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
    Birgit Brunsted - onkologi, hjertekar, generelt 
    Bo Karl Christensen - diabetes, generelt
    Jette Marinus - respiratorisk
    Mathilde Louise Stenild - diabetes, reumatologi, sundhedspolitik 
    Grit Blok - dermatologi 
    Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Ebbe Fisher - generelt
    Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
    Maiken Skeem – hjertekar, reumatologi, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Annette Lausten - gastroenterologi
    Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Om os

Persondatapolitik

Kontakt

Mail til redaktionen

Annoncer

Annonceformater

Medicinske Tidsskrifters medier

www.medicinsketidsskrifter.dk
www.propatienter.dk
www.medicinsktidsskrift.dk
www.onkologisktidsskrift.dk
www.haematologisktidsskrift.dk
www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
www.diagnostisktidsskrift.dk
www.mstidsskrift.dk

Redaktionen

Redaktion

Chefredaktører

Kristian Lund
kristian@medicinsketidsskrifter.dk

Nina Vedel-Petersen
nina@medicinsketidsskrifter.dk

Redaktionschef

Helle Torpegaard
helle@medicinsketidsskrifter.dk

Research

Birgitte Gether
Jan Fuhs (automatiseret research)

 

Tilknyttede journalister

  • Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
    Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
    Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
    Birgit Brunsted - onkologi, hjertekar, generelt 
    Bo Karl Christensen - diabetes, generelt
    Jette Marinus - respiratorisk
    Mathilde Louise Stenild - diabetes, reumatologi, sundhedspolitik 
    Grit Blok - dermatologi 
    Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Ebbe Fisher - generelt
    Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
    Maiken Skeem – hjertekar, reumatologi, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Annette Lausten - gastroenterologi
    Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Om os

Persondatapolitik

Kontakt

Mail til redaktionen

Annoncer

Annonceformater

Medicinske Tidsskrifters medier

www.medicinsketidsskrifter.dk
www.propatienter.dk
www.medicinsktidsskrift.dk
www.onkologisktidsskrift.dk
www.haematologisktidsskrift.dk
www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
www.mstidsskrift.dk
www.diagnostisktidsskrift.dk

Nyt fra Medicinske Tidsskrifter

Medicinsk Tidsskrift

Onkologisk Tidsskrift

Hæmatologisk Tidsskrift

MS Tidsskrift

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift