Fedme reparerer ikke sig selv. Der skal være opbakning fra lægen, hvis vægttabet skal være en succes og vedvarende.

Derfor har du så svært ved at tabe dig

Ny forskning forklarer, at fedme er en kronisk sygdom, som kræver vedvarende behandling fuldstændig ligesom andre kroniske sygdomme.

Hvis man har et lyst sind og en tro på, at mennesker selv kan lave om på deres sundhedsituation, så fandt man ingen medvind hos en af verdens mest indflydelsesrige fedmeeksperter, canadieren, Arya Sharma, professor fra University of Alberta, som fredag leverede et oplæg på Dansk Endokrinologisk Selskabs årsmøde i Musikhuset i Esbjerg. Han fortalte, at vi skal redefinere vores indsats mod fedme radikalt. For  fedme kræver en gennemtænkt plan, hvis det skal nytte, fuldstændig som med KOL, hjertesygdomme, gigt eller psykiatriske lidelser. Fedme reparerer ikke sig selv. Der skal være opbakning fra lægen - operation eller medicin - for at skabe forbedring, mener han.

”Kender I nogen som har tabt sig mærkbart og som har kunnet holde vægten,” spurgte han forsamlingen, og da nogle få hænder rejste sig, var han sikker på, at der måtte være tale om en og samme person.

”Sådanne personer er sjældne, ikke engang fem procent kan holde vægten nede varigt.”

Fedme en kronisk lidelse

Arya Sharmas oplæg blev sponseret af Novo Nordisk, og hans budskab til Danmark er, at fedme er en kronisk lidelse, som ovenikøbet i høj grad skyldes genetik. Man kan tabe sig ved at spise mindre eller motionere mere, men så snart opbakningen hører op, så vender vægten tilbage til det tidligere niveau. Det har biologien bestemt, forklarede den canadiske professor.

”Når vi fødes er kropsvægten tre-fire kilo, og den vægt vil kroppen gøre alt for at sikre ikke bliver mindre. Gerne større, men aldrig mindre, og sådan fortsætter det resten af livet. Når et nyt højere vægtniveau nås, så forsvarer kroppen det nye niveau med fuld kraft,” sagde han.

Hans pointe er, at den menneskelige krop ikke bæres af sædvanlig mekanisk logik. Jo, man kan spise mindre eller motionere mere. Det vil reducere vægten. Men så sætter kroppen gang i sine processer. Først og fremmest sætter den ind med appetit, og den appetit vil være permanent indtil kroppen har genvundet sin tidligere vægt. Samtidig indretter kroppen sig, så den udnytter den reducerede energi optimalt, og derfor falder vægten ikke i samme omfang som kalorieindtaget reduceres eller energiforbruget forøges. Kroppen skruer simpelthen op for sin effektivitet.

Arya Sharma

”Vægtniveauet indprentes i hjernen, og det kan nogenlunde ligesom med ar ikke ændres. Kodningen er permanent.”

 Derfor er det uhyre vanskeligt at tabe sig, og derfor vender kroppen straks tilbage til det tidligere niveau, når kalorieindtaget og energiforbruget normaliseres.

”Man skal være opmærksom på, at fedme også er genetisk begrundet. Hvis moderen har fedmeproblemer, så har børnene voldsomt forøget risiko for at få lignende problemer,” siger Arya Sharma.

Forsøg med aber har vist, at hjernen ændrer sig, når de fedes op. Ændringen i hjernen arves af deres afkom, som så også blive overvægtige.

Men der er håb.

”Canadiske studier viser, at fedmeoperationer kan ændre prognosen. Kvinder som senere i livet fedmeopereres, føder børn, der er eksponeret for fedme, men efter kvindernes fedmeoperation falder børnenes fedmerisiko til en tredjedel.”

Hans pointe er, at fedme operationer virker. De kan løse fedmeproblemer for den enkelte. Men operationer er ikke skalerbare til at håndtere fedmeproblemer for mange patienter.

”Så må sundhedsvæsener gribe til de samme virkemidler som med andre kroniske sygdomme, nemlig lægemidler. Det er en skalerbar løsning.”

I den efterfølgende spørgerunde nævnte en af de tilstedeværende endokrinologer, at han blev provokeret af den canadiske fedmeforsker. Kan det virkelig være rigtigt, at det ikke nytter at sætte ind med fornuftige kostvaner eller ny livsstil, ville han vide.

”Jo, undskyld,” sagde canadieren. ”Det nytter at forebygge. Det glemte jeg at nævne. Men netop det gør det også klarere, at fedme er en tilstand som skal håndteres på samme måde som andre kroniske sygdomme. Der skal selvfølgelig arbejdes med forebyggelse, så vi kan undgå at skulle behandle.”

Timingen bag canadierens oplæg kunne ikke være mere aktuel. Få timer inden han gik på scenen udsendte Sundhedsstyrelsen en ny revideret retningslinje for fedmekirurgi. Nu er det gået op for Danmark, at indgrebet kan have sine fordele - og det var en voldsom kursændring efter myndighederne og regionerne længe har lagt låg på fedmeoperationer, som jo gav privathospitalerne vind i sejlene.

Sundhedsstyrelsens ny revideret retningslinje for fedmekirurgi

Siden 2011, hvor der kom nye retningslinjer for fedmekirurgi faldt antallet af fedmeoperationer fra 4.334 i 2010 til 534 i 2015.
Kilde: Danske Regioner.

Nu har Sundhedsstyrelsen kommet med nye retningslinjer, hvor aldersgrænsen igen sænkes fra 25 til 18 år og vægtgrænsen for patienter uden følgesygdomme skal være et BMI over 40 hvor det førhen var over 50.
Kilde: Sundhedsstyrelsen

Emner: fedmeoperation

Del artiklen med dine venner

Nyt fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift

 

Redaktionen

Redaktion

Webmaster

Tilknyttede journalister

  • Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
    Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
    Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
    Birgit Brunsted - onkologi, hjertekar, generelt 
    Bo Karl Christensen - diabetes, generelt
    Jette Marinus - respiratorisk
    Grit Blok - dermatologi 
    Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Ebbe Fisher - generelt
    Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
    Maiken Skeem – hjertekar, reumatologi, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Annette Lausten - gastroenterologi
    Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Redaktionen

Redaktion

 

Tilknyttede journalister

  • Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
    Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
    Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
    Birgit Brunsted - onkologi, hjertekar, generelt 
    Bo Karl Christensen - diabetes, generelt
    Jette Marinus - respiratorisk
    Grit Blok - dermatologi 
    Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Ebbe Fisher - generelt
    Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
    Maiken Skeem – hjertekar, reumatologi, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Annette Lausten - gastroenterologi
    Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

catch(err){alert('The form could not be submitted '+err);return false;}"/>