Rettigheder. Viden. Inspiration


Avanceret hjælp til hjertestop-patienter giver høj langtidsoverlevelse

Ny forskning viser, at selv om patienterne har hjertestop i op til to timer og har modtaget mekanisk kredsløbsstøtte under genoplivningen (ECPR) i de to timer, så er det fortsat muligt at komme tilbage til et næsten normalt liv med en god livskvalitet.

ECPR er meget avanceret hjertelungeredning hvor man anvender mekanisk kredsløbstøtte.

Man har hidtil kun fulgt højrisikogruppen kortvarigt – men nu har forskere fra Aarhus Universitetshospital undersøgt overlevelse, livskvalitet og graden af neurologiske mén hos gruppen i et studie, som går fem år tilbage - og langtidsoverlevelse med godt neurologisk resultat var høj.

På landets fire hjertecentre anvender man mekanisk kredsløbsstøtte (ECPR) ved hjertestop uden for hospitalet hos en selekteret gruppe af patienter. Især på Aarhus Universitetshospital har man de seneste ti år i videst muligt omfang ECPR og det med høj overlevelse.

”Men der findes ikke så meget viden om, hvordan denne gruppe af patienter har det på lang sigt. Historisk set, ved vi, at jo længere tid, patienten ikke responderer og er i ’low-flow,’ desto større er patientens mén typisk. Men det ser ikke umiddelbart ud til, at det nødvendigvis forholder sig sådan ved brug af ECPR,” fortæller læge Sivagowry Rasalingam Mørk fra Afdeling for Hjertesygdomme på Aarhus Universitetshospital (AUH). Hun er førsteforfatter til det studie, som for nyligt blev præsenteret ved den europæiske hjertekongres (ESC) i Barcelona.

Høj langtidsoverlevelse

Forskerne bag studiet har bl.a. set på, hvor mange af patienterne, der kommer tilbage på arbejdsmarkedet, hvor mange, som får en depression eller lever med dårligt mentalt helbred, deres neurologiske mén og på deres selvopfattede livskvalitet.

”Langtidsoverlevelsen med et godt neurologisk resultat var høj (30-dages overlevelsen var 29 procent, og efter et år var langtidsoverlevelsen fortsat høj - 24 procent) hos patienter med hjertestop uden for hospitalet og behandlet med ECPR – og det til trods for langvarig genoplivning og alvorlige metaboliske forstyrrelser. Data i vores studie tyder på, at de patienter kan forvente en rimelig livskvalitet efter udskrivelsen. De fleste i den gruppe af patienter kommer tilbage på arbejdsmarkedet, de har ingen kognitiv deficit – faktisk havde kun en enkelt ud af 29 patienter alvorlige neurologisk mén,” konkluderer Sivagowry Rasalingam Mørk, som tilføjer, at de gode resultater er med til at bryde grænserne for den tidligere grænse på 60 minutter for, hvornår patienterne skulle tages af ECPR:

”Vores studie viser, at selv om patienterne har hjertestop i op til to timer, og har modtaget mekanisk kredsløbsstøtte i de to timer, så er det fortsat muligt at komme tilbage til et næsten normalt liv med en god livskvalitet.”

For ’yngre’ patienter

Gruppen af patienter, som modtager ECPR ved hjertestop uden for hospitalet er en ekstremt selekteret gruppe, understreger Sivagowry Rasalingam Mørk.

”Gennemsnitsalderen er 60-65 år. Er de enten meget gamle eller har flere komorbiditeter, så er de ikke kandidater til ECPR men vil modtage almindelig CPR. ECPR er for ’yngre’ patienter, som ingen eller få komorbiditeter har og som ikke responderer på den konventionelle hjerte-lunge-redning, men som man vurderer har en rimelig chance for at overleve ved hjælp af EPCR. Dette på linje med DCS behandlingsvejledning for hjertestop.

Sivagowry Rasalingam Mørk mener, at studiet bør være en forløber til et landsdækkende follow-up af patienter med hjertestop udenfor hospitalet, som har modtaget mekanisk kredsløbsstøtte.

”Det er vigtigt, at vi ved mere om livskvalitet og overlevelse hos den gruppe af patienter, som har været igennem længerevarende genoplivning med mekanisk kredsløbsstøtte - og næste skridt vil være at tilrettelægge rehabilitering målrettet gruppen i det omfang, det måtte være nødvendigt.”

Del artiklen med dine venner