Rettigheder. Viden. Inspiration


“Det er en gennemgående udfordring ved studier i hjerte-kar-sygdomme, og der er desværre intet, der tyder på, at tendensen er ved at vende. Det er et stort problem, fordi vi mangler væsentlig viden om optimal behandling af hjertekarsygdom hos kvinder,” siger Ann Bovin. Foto: Foto: Charlotte Dahl/Vejle Sygehus

Kvinder er stærkt underrepræsenterede i studier om hjerte-lidelser

Der er ikke mange kvinder at finde i de store forskningsstudier om hjerte-kar-sygdomme på hverken oversigten over forsøgsdeltagere eller på podierne ved præsentationerne af studierne bag forsøgene.

Det var fokus ved på årets europæiske kongres for hjertelæger, ESC i Barcelona. Budskabet var ikke til at tage fejl af: Kvinder er stærkt underrepræsenterede både som forfattere og deltagere i kliniske studier. 

En af undersøgelserne, der blev præsenteret, viste, at 32 ud af 400 (svarende til otte procent) randomiserede kliniske studier blev ledet eller præsenteret af kvinder ved 19 af de store videnskabelige internationale kardiologiske møder, der blev afholdt indenfor de seneste to år. 

Underrepræsentationen er ikke ny, men stadig bekymrende, mener Ann Bovin, der er afdelingslæge på hjertemedicinsk afdeling, Sygehus Lillebælt i Vejle, samt leder af hjerterehabiliteringsklinikken samme sted.

“Det er en gennemgående udfordring ved studier i hjerte-kar-sygdomme, og der er desværre intet, der tyder på, at tendensen er ved at vende. Det er et stort problem, fordi vi mangler væsentlig viden om optimal behandling af hjertekarsygdom hos kvinder,” siger hun.

Derudover fandt forskergruppen bag undersøgelsen også, at man i 45 procent af de randomiserede, kliniske studier inden for hjerte-kar-sygdom ikke viste kønsfordelingen ved præsentationen af studiet.

Sessionen bestod af i alt fem præsentationer, der blandt andet omhandlede andelen af kvindelige ledende forskere i randomiserede, kliniske studier og kønsforskelle ved kardiologiske tilstande som kardiogent shock. Se alle præsentationerne her.

Ekstrapoleret guidelines

Mænd debuterer generelt seks til ti år tidligere end kvinder med iskæmisk hjertesygdom, og mænd har derfor også i sammenligning med kvinder med iskæmisk hjertesygdom mindre komorbiditet (andre sygdomme) ved debut. Kvinderne er altså generelt ældre og har mere komorbiditet, hvilket ofte gør det vanskeligere at inkludere dem i kliniske studier. Det er en medvirkende årsag til, at mænd typisk er overrepræsenterede i kliniske, kardiologiske studier.

“Det er ofte lettere og hurtigere at rekruttere mandlige deltagere, da de debuterer med hjerte-kar-sygdom i en yngre alder end kvinderne og har mindre komorbiditet. Dermed kan man hurtigere vise en effekt af en given behandling på populationer med skæv kønsfordeling med en overvægt af mænd,” siger Ann Bovin og fortsætter:

“Mange af de behandlinger, vi anvender i dag, har vist signifikant effekt på populationer med en væsentlig overvægt af mænd, men når man kigger på delmængden af kvinder, er der ofte ikke en signifikant effekt at påvise. Man ekstrapolerer guidelines under forudsætning af, at effekten er ens mellem kønnene, det er dog ikke altid tilfældet, at en behandling er lige så effektiv hos kvinder.”

Et eksempel på underrepræsentation er det store danske studie, DANCAVAS, der blev præsenteret i lørdags på ESC-kongressen. Studiet med klinisk professor ved Odense Universitetshospital (OUH) Axel Diederichsen i spidsen viste, at kardiovaskulær screening kan nedsætte risikoen for død på grund af hjerte-kar-sygdom med 11 procent. 

“Studiet viser effekt af screening hos mænd mellem 65-69 år. Det er et rigtigt flot studie, det er bare lidt ærgerligt, at vi kun har viden om effekten hos mænd, da ingen kvinder deltog,” siger Ann Bovin.

Kvindekøn er en risikofaktor

Konsekvenserne af manglen på kvinder i store kliniske studier er, at der mangler viden om, hvilken behandling, der er mest effektiv til kvinder. 

Ann Bovin peger eksempelvis på, at kvinder ikke synes at have samme effekt som mænd ved indgreb som eksempelvis ballonudvidelse (PCI) ved angina pectoris. Samtidig har tidligere studier vist, at kvinder har en højere forekomst af komplikationer til PCI-behandling, har flere restsymptomer efter revaskularisering og en højere dødelighed sammenlignet med mændene.

“Selv når vi korrigerer for de klassiske risikofaktorer kan vi se, at kvinder har mindre effekt og flere komplikationer til behandlingen, men vi ved ikke hvorfor. Det lader til, at kvindekøn i sig selv er en risikofaktor, og det er tankevækkende,” siger hun.

Tidligere studier på området har beskrevet lignende fund, og et nyt studie der blev præsenteret ved sessionen fulgte trop. Forskerne havde undersøgt kønsforskelle ved indlæggelse og behandlings af kardiogent shock og fundet, at kvinderne var ældre og havde mere komorbiditet. Alligevel var det mindre sandsynligt for kvinderne at blive behandlet med mekanisk kredsløbsstøtte (LVAD), og dødeligheden var også signifikant højere.

Forskning er en old mans club

Underrepræsentationen af kvinder i kardiologisk forskning har flere årsager ifølge Ann Bovin. Hun peger på, at det traditionelt opfattes “som lidt af en ´old mans club´, og som kvindelig forsker kan det være svært at finde et netværk og kvindelige professorer at spejle sig i. 

Ann Bovin peger samtidig på, at forskning heller ikke er et job, der slutter klokken 16, og at kravene og forventningerne til kvinders tilstedeværelse på hjemmefronten også ofte en anden end til deres mandlige kolleger.

“Men der er et udækket behov for studier, der specifikt adresserer den optimale behandling af kvinder, og hvis vi får flere kvindelige ledere af kliniske studier, kunne man håbe, at det også ville være nemmere at motivere flere kvinder til at deltage i de kliniske studier,” siger hun.

Del artiklen med dine venner