Trods vanskeligheder er der også håb, fastslår Hanne Christensen. Ikke mindst findes en række muligheder for rehabilitering, som man bør benytte sig af i samspil med det offentlige.

Sådan håndterer pårørende til stroke-ramte bedst de store udfordringer

Det er ofte de pårørende, der må tage det tunge slæb, når et slagtilfælde rammer. Det er ikke altid let at leve med følgerne fra en hjerneblødning eller en blodprop i hjernen (kaldet stroke). Man kan føle sig alene, og det kan være svært at håndtere både sygdommen og rejsen igennem sundhedsvæsenet.

Selvom det offentlige system står klar med en vis hjælp, er det ofte en (ældre) ægtefælle, der træder til med praktisk hjælp i dagligdagen. Og det kan være hårdt.

Dertil kommer, at den ramte i nogle tilfælde har skiftet personlighed i et vist omfang.

Men det ofte hårde forløb kan måske lettes lidt, og sundhedsvæsenet kan måske hjælpe mere, end man umiddelbart tror.

Det siger Hanne Christensen, overlæge ved Neurologisk Afdeling på Bispebjerg Hospital. Hun mener, at forventningsafstemning og afklaring af begrænsninger og muligheder er afgørende.

”Det kan ske, at den ramte får ændret sin adfærd – og rent ud sagt er det sjældent til det bedre,” siger hun og uddyber:

”Folk bliver typisk mere uhæmmede. Det kan f.eks. betyde, at de skal have opfyldt et behov med det samme. Det kan være svært at tackle i en familie eller i et ægteskab, når ens normalt empatisk lyttende ægtefælle pludselig er en helt anden. Det kan betyde en tragisk social deroute, og meget af det skyldes manglende overblik,” forklarer Hanne Christensen.

Hun tilføjer, at mange også får en depression af den nedslidende situation.

De pårørende kan gøre meget

”De yder en massiv indsats, og de skal vide, hvad det er for nogle behov, de ramte har. Ellers ender de med selv at stå på herrens mark,” siger Hanne Christensen.

Hun mener, at de pårørende bør inddrages i samtaler og målsætninger med fokus på nogle centrale spørgsmål:

”Hvad er det, man skal kunne i plejen? Hvad skal ændres i hjemmet, så den ramte kan fungere bedst muligt? Den pårørende bør være informeret, og man skal have mulighed for at blive oplyst om alle udfordringer,” siger hun. 

Forstå den ramte

Det  handler altså i høj grad om, at den pårørende skal kunne sætte sig ind i, hvad det er for nogle udfordringer den ramte har.

”Man kan lave en forventningsafstemning - og især nogle grænser for, hvad man kan gøre. Man er først og fremmest ægtefælle; man kan ikke pludselig kun være sygehjælper. Man kan ikke klare alt, slet ikke hvis man er 82 år. Alle pårørende har behov for aflastning,” fastslår Hanne Christensen.

 Hun henviser til, at bl.a. Hjernesagen har nogle tilbud til pårørende.

”Det er min oplevelse, at folk har god gavn af at være i fællesskaber og udveksle erfaringer. Som pårørende skal man altså også passe på sig selv. Man går ind i et livslangt samarbejde med kommunen for at få den hjælp, man har behov for. Her har man som pårørende en meget stor rolle i processen, og det skal man selv være opmærksom på.” 

Spasticitet og smertetilstande kan behandles

Trods vanskeligheder er der også håb, fastslår Hanne Christensen. Ikke mindst findes en række muligheder for rehabilitering, som man bør benytte sig af i samspil med det offentlige.

”Med god støtte kommer mange tilbage til et velfungerende socialt liv efter et slagtilfælde. Der er dog ingen tvivl om, at hjælpen til den ramte spiller en afgørende rolle for, hvilke byrder de skal bære på sigt,” siger hun.

Specialisten uddyber, hvilke langtrækkende problemer man kan komme til at døje med.

”Nogle vil være hårdt plaget af spasticitet, og det kan gøre hamrende ondt at have spasticitet, fordi musklerne trækker sig sammen. Hvis man får spasticitet, kan det behandles med botulinum toxin. Det mindsker den overdrevne muskelspænding i ca. tre måneder (inden man skal have en ny behandling), så man for eksempel kan åbne hånden igen. Men det er selvfølgelig en balance, når man behandler, da man heller ikke skal tage muskelstyrken fra folk,” siger hun og tilføjer, at man bliver bedre og bedre til at behandle med botulinum toxin.

Desuden man kan komme til at lide af forskellige smertetilstande.

”Man kan f.eks. få centrale smerter – dvs. forandringer i hjernen. Og da smerter kommer fra hjernen, giver det problemer. Hvis det er sådanne skader, man har, kan enhver berøring pludselig føles som smerte,” siger Hanne Christensen. Hun uddyber:

”Hvis det f.eks. at have en bluse på føles som at blive brændt, er det oplagt, at man har behov for medicinsk behandling. Det handler primært om medicin, der oprindeligt er udviklet til epilepsi, men også kan afhjælpe dette problem.”

Trods vanskeligheder kan man som pårørende således opsøge hjælpen og sætte sig ind i mulighederne. Dermed er der ofte gode chancer for en fremgangsrig rehabilitering.

Emner: slagtilfælde stroke

Del artiklen med dine venner