”Langt fra alle kommuner har i dag formaliserede tilbud til patientgruppen – faktisk kun otte ud af 98 kommuner, så der er tale om sporadiske initiativer. Kommunal rehabilitering burde være et tilbud, som patienterne fik i alle danske kommuner," siger Maj Siercke. Foto: DSR

Patienter med dødelig lidelse har ikke ret til rehabilitering - delegation fra Rigshospitalet går nu til politikerne

Patienter med åreforkalkning i benene har i dag ikke samme ret til kommunal rehabilitering som patienter med åreforkalkning i hjertet eller hjernen. Det har store konsekvenser for patienterne og skaber ulighed i sundhed, mener Dansk Karkirurgisk Selskab, som i dag sender en delegation fra Rigshospitalet afsted for at møde Folketingets Sundhedsudvalg med det mål for øje at skabe bedre forhold for patientgruppen.

Delegationen fra Rigshospitalets Hjertecenter taler på mandat fra Dansk Karkirurgisk Selskab og førende danske specialister, når de ved foretræde for Sundhedsudvalget foreslår, at åreforkalkning i benene tilføjes § 140 i Sundhedsloven og § 86 i Serviceloven. Et tiltag, som vil sikre, at patienterne får ret til den nødvendige rehabilitering, når de får diagnosen, uanset om tilstanden medfører indlæggelse og operation, eller hvor træning alene er den bærende del af behandlingen.

”Langt fra alle kommuner har i dag formaliserede tilbud til patientgruppen – faktisk kun otte ud af 98 kommuner, så der er tale om sporadiske initiativer. Kommunal rehabilitering burde være et tilbud, som patienterne fik i alle danske kommuner. Vi møder op med solid forskning i ryggen, og vi er ret konkrete på, hvad der skal til; rehabiliteringsforløbene vil ganske nemt kunne gennemføres i regi af i de eksisterende kommunale hjerterehabiliteringsforløb med særlige hold, som er tilpasset patientgruppen. Med andre ord: Hvis der er en vilje, så er der derfor også en vej,” pointerer Maj Siercke, som er ph.d. og forskningsansvarlig sygeplejerske på Rigshospitalets hjertecenter – og som i dag er med i delegationen i Sundhedsudvalget.

Ligeså dødelig

Åreforkalkning i benene er lige så dødelig som kræft og hjertesygdom og har store konsekvenser både samfundsøkonomisk og for den enkelte. Åreforkalkning i benene er en tilstand med åreforkalkning i hele kroppen, og risikoen for blodprop i hjertet eller hjernen er derfor stærkt forøget. Mange patienter bliver aldrig genoptrænet og ender med at have kroniske smerter i benene, og nogle udvikler sår på benene, der ikke vil hele. Følgerne af nedsat gangfunktion er nedsat livskvalitet, angst og social isolation med risiko for hospitalsindlæggelse, oplyser Maj Siercke.

Håb om særligt momentum

Forhåbningen hos Dansk Karkirurgisk Selskab og delegationen er, at der netop nu efter kommunalvalget er skabt et særligt momentum, som vil skabe rum for politisk lydhørhed og vil komme patienterne til gode, tilføjer Maj Siercke:

”Der er lige nu et øget fokus på ulighed i sundhed – og åreforkalkning i benene er en sygdom, som i høj grad rammer socialt skævt. Sygdommen skyldes især rygning, fysisk inaktivitet, usund kost, diabetes og arv og rammer i højere grad lavere uddannede end højt uddannede.”

Patienter med åreforkalkning i benene har nedsat gangfunktion pga. krampende lægsmerter, men har i dag ikke krav på fysisk rehabilitering på lige fod med patienter med åreforkalkning i hjertet, selvom de har samme grundsygdom. Sundhedspolitisk Tidsskrift har tidligere talt med Maj Siercke, hvor hun henviste til, at national forskning (CIPIC Rehab Study) har vist, at superviseret gangtræning er yderst effektiv til at øge gangdistancen hos patienter med åreforkalkning i benene og dermed sikre dem en langt bedre livskvalitet.

CPIC Rehab study viser helt konkret, at efter seks og 12 måneder havde patienterne i rehabiliteringsgruppen øget deres fysiske aktivitetsniveau, forbedret kosten og livskvaliteten og øget gangdistancen med 37 procent sammenlignet med kontrolgruppen.

 

 

Om åreforkalkning i benene

  • Åreforkalkning i benene defineres ved krampende lægsmerter pga. iltmangel i musklerne, som kommer ved gang og lindres ved hvile
  • Sygdommen rammer 200 millioner mennesker globalt
  • Over 50.000 danskere lider af sygdommen, men antallet stiger med 4-5% hvert eneste år på grund af øget alder og overlevelse efter andre sygdomme.
  • På Rigshospitalet alene ses årligt 2000 patienter med åreforkalkning i benene. På landsplan drejer det sig om mere end 6000 patienter på hospitaler. Mere end 10.000 patienter ses og behandles af praktiserende læger hvert år
  • Sygdommen skyldes rygning, fysisk inaktivitet, usund kost, diabetes og arv og rammer i højere grad lavere uddannede end højt uddannede.

 Effekt af træning og økonomi                                                         

  • Træning har god effekt på livskvaliteten og kan forebygge operation og amputation
  • Træning er nødvendig efter operation, hvis den skal holde i mere end et år.
  • Markant samfundsmæssig besparelse: Et rehabiliteringsforløb koster 5.000 kr. og en mindre karkirurgisk procedure koster 70.000 kr.
  • En benamputation koster samfundet 1 mio. kr.
  • Efter ti år er ti procent af patienterne blevet amputeret
  • Hvis der opstår koldbrand, vil 70 procent af patienterne være amputeret efter blot fire år.

Emner: åreforkalkning

Del artiklen med dine venner