"Intensiv gangbåndstræning, som de tilbydes i nogle kommuner, er effektiv på gangdistancen, men giver problemer med rekruttering og fastholdelse blandt patienterne," siger Maj Siercke. Modelfoto

Patienter med åreforkalkning i benene får sjældent tilbud om kommunal rehabilitering

Superviseret gangtræning har god effekt på livskvaliteten hos patienter med åreforkalkning i benene; det kan forebygge operation og amputation og kan udgøre en markant samfundsøkonomisk besparelse. Men alligevel er det kun ganske få patienter, som får tilbuddet.

International forskning har gennem mere end 30 år vist, at superviseret gangtræning er effektiv til at øge gangdistancen hos patienter med åreforkalkning i benene. Når patienter med åreforkalkning i benene (claudicatio intermittens) kommer i rehabiliteringsforløb i kommunalt regi og bruger en skridttæller, øges deres gangdistance, og deres livskvalitet bliver bedre. Det viser The CIPIC Rehab Study, som er et samarbejde mellem Rigshospitalet og Københavns Universitet i samarbejde med SIF og som er offentliggjort i European Journal of Vascular & Endovascular Surgery. Studiet viser også, at der er behov for at udvikle en model for kommunal rehabilitering.

I samme båd

Patienterne bliver bedre til at håndtere sygdommen, når de får træning og undervisning af fysioterapeuter, sygeplejerske og diætist, forklarer hovedforfatter på studiet, sygeplejerske, ph.d.-studerende Maj Siercke fra Afdeling for Karkirurgi på Rigshospitalet.

”Patienterne synes, at genoptræningen er udfordrende, og vi ved, at de ikke kan håndtere det på egen hånd. Intensiv gangbåndstræning, som de tilbydes i nogle kommuner, er effektiv på gangdistancen, men giver problemer med rekruttering og fastholdelse blandt patienterne, fordi det er smertefuld og ensformig træning. Men hjerte-rehabiliterings-konceptet, som vi har udviklet, betyder, at fysioterapeuter og medkursister holder snor i patienterne, de leger og har det sjovt, og træningen er forskellig fra gang til gang, ligesom skridttælleren er motiverende for dem. Det bevirker, at fastholdelsen er nemmere og at patienterne glemmer, at det gør ondt.”

Hovedparten af deltagerne i projektet havde et meget stærkt ønske om at fortsætte på holdtræning - også selv om det skulle være med egenbetaling efter 12 uger, tilføjer Maj Siercke:

”Det viser, at det sociale aspekt af at træne med andre ’i samme båd’ har en kæmpe betydning.”

Det skal gøre ondt for at gøre godt

Patienterne fra studiet fejler det samme som hjertepatienterne, men har blot symptomerne fra benene. Maj Siercke pointerer vigtigheden af, at tilbuddet er tilpasset netop patienter med åreforkalkning i benene og at de ikke indgår i samme type genoptræning som andre hjertepatienter:

”Genoptræning sammen med andre hjertepatienter er ikke en mulighed, da de ikke kan gå ligeså hurtigt, og i øvrigt skal hjertepatienter stoppe, når det gør ondt, hvorimod patienter med åreforkalkning i benene gerne må fortsætte. Det ud fra devisen om, at det skal gøre ondt for at gøre godt.”

Studiet viser, at efter seks og 12 måneder havde patienterne i rehabiliteringsgruppen øget deres fysiske aktivitetsniveau, forbedret kosten og livskvaliteten og øget gangdistancen med 37 procent sammenlignet med kontrolgruppen.

Kun otte kommuner har tilbud

Hjerterehabilitering har været en kommunal opgave som led i Sundhedsaftalerne og er baseret på videnskabeligt bevis om, at ændring i livsstil er yderst gavnligt, når man har åreforkalkning i hjertets kranspulsårer. Men langt fra alle kommuner har i dag formaliserede tilbud – faktisk kun otte kommuner. Der er ifølge Maj Siercke tale om sporadiske initiativer. Det burde dog være et tilbud, som patienterne fik i alle danske kommuner, pointerer hun:

”Patienter med åreforkalkning i benene er lige så syge og har samme dødelighed som hjertepatienter og vil have nøjagtig samme gavn af rehabiliteringen. Det bidrager til ulighed i sundhed, at det ikke er tilfældet.”

Patienterne i studiet var rekrutteret fra otte vestegns-kommuner, og er alle tilknyttet genoptræningen i sundhedshuset i Albertslund kommune, hvor befolkningen generelt er ringere uddannet og dermed også generelt en dårligere sundhed, påpeger Maj Siercke:

”De patienter har i udgangspunkt ikke de samme redskaber og den samme viden, som bedre uddannede, men dét til trods, så kunne vi sagtens nå den her patientgruppe og få dem til at ændre livsstil.”

Maj Siercke håber, at man med studiets resultater vil være i stand til at påvirke politiske beslutningstagere i retning af, at genoptræning til patienter med åreforkalkning i benene, bør være et tilbud i alle og ikke bare nogle kommuner.

Fakta om studiet

  • CIPIC Rehab Studiet (Cross-sectoral Rehabilitation Intervention for Patients with intermittent claudication versus usual care for patients in nonoperative management) har til formål at undersøge om kommunal hjerterehabilitering målrettet patienter med claudication intermittens kunne forbedre gangdistance, helbredsrelateret livskvalitet og KRAM faktorer sammenlignet med gruppen som fik gode råd og vejledning.
  • Interventionen begyndte i december 2017 og løb frem til august 2019.  
  • Forskningsprojektet er et samarbejde mellem Rigshospitalets Karkirurgiske afdeling, Københavns Universitet, Statens Institut for Folkesundhed og Albertslund kommune.
  • Der indgik 119 deltagere i det randomiserede studie. De havde en gennemsnitsalder på 70 år og 41 procent var kvinder.
  • Patienternes maksimale gangdistance blev målt på gangbånd med 3,2 km/t og 2 procent øget stigning hvert andet minut.  Gangdistancen blev forbedret med 37 procent mere i interventionsgruppen sammenlignet med kontrolgruppen. Det svarer til en ændring fra 248 til 350 meter i interventionsgruppen, og fra 188 til 253 meter i kontrolgruppen, fra opstarten til seks måneder efter. Hos 39 af de inkluderede patienter som fuldførte mindst 70 procent af de 24 træningsgange var forbedringen øget til 400 meter (47 procent) Resultaterne var vedvarende efter 12 måneder
  • Andelen af patienter der levede op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger om 30 minutters fysisk aktivitet hver dag ændrede sig i interventionsgruppen fra 31 procent ved opstart til 52 procent efter et år, og i kontrolgruppen fra 36 procent ved opstart til 25 procent efter et år.
  • Antallet af patienter med perifer åreforkalkning stiger med fire til fem procent hvert år på grund af øget alder og overlevelse efter andre sygdomme.
  • Rehabilitering til patienter med åreforkalkning i benene anbefales af førende internationale og nationale videnskabelige selskaber som European Society for Vascular Surgery, European Society for Cardiology, Dansk Karkirurgisk Selskab og Dansk Kardiologisk Selskab.

Emner: åreforkalkning

Del artiklen med dine venner