Pulsed Field Ablation.

Første danske patienter med hjerteflimmer opereret med ny metode

15 danske patienter med atrieflimren (hjerteflimmer) er netop opereret med en helt ny metode, hvor man foretager en kontrolleret ødelæggelse af den del af hjertemuskulaturen, hvor atrieflimren opstår.

Behandlingen betegnes som både sikker og effektiv, ligesom den formentlig også har perspektiver for andre patienter med hjerterytme-forstyrrelser.

Herlev og Gentofte Hospital er det første hospital i Skandinavien, som nu er gået i gang med at operere en gruppe af atrieflimren-patienter ved hjælp af den såkaldte Pulsed Field Ablation-metode (PFA). Her benytter lægerne et nyt princip, hvor man i få sekunder laver et kraftigt højspændingsfelt, som ødelægger den del af vævet, hvor hjerterytmeforstyrrelsen opstår.

Overlæge Jim Hansen begyndte for otte år siden at interessere sig for metoden, som dengang var under udvikling til behandling i hjertet. PFA er en metode, som har været brugt længere tid i in vitro (i eksperimenter udenfor kroppen) og i onkologien. Den er nu godkendt til klinisk brug i behandlingen af atrieflimren, 500 patienter på verdensplan er opereret ved hjælp af metoden, og der foreligger flere studier, som dokumenterer god effekt af behandlingen. Derfor har Jim Hansen nu også bragt metoden til Danmark, hvor han sammen med sin kollega Arne Johannessen er gået i gang med at operere danske patienter.

En selektiv beskadigelse

Jim Hansen kalder Pulsed Field Ablation – eller PFA – ”banebrydende.” Metoden ser ud til at være både mere sikker og effektiv end de eksisterende metoder til lungeveneisolation; brænding eller frysning.

”Det nye er, at vi ved hjælp af højvoltsspænding har mulighed for at foretage en langt mere målrettet behandling. Vi kan nøjes med selektivt at beskadige det væv i hjertet, hvor 90 procent af alle anfald af atrieflimren opstår; nemlig der hvor lungevenerne munder ind i venstre forkammer. Det ser ud til, at vi ved hjælp af metoden kan minimere risikoen for sjældne komplikationer yderligere – f.eks. skade på spiserøret eller nerveskader. Dertil kommer, at proceduren er hurtigere, patienterne er bedøvet i kortere tid, og vi kan behandle flere patienter om dagen.”

100 procent lungeveneisolation

Studier, blandt andet et studie publiceret i tidsskriftet Journal of the American College og Cardiology (JACC), tyder desuden på, at proceduren er mere holdbar end de hidtil benyttede behandlinger, så man altså ikke skal genbehandle patienterne, understreger Jim Hansen:

”Vi har på Herlev og Gentofte tidligere gennemført et studie publiceret i år i tidsskriftet Circulation, hvor det viste sig, at kun 47 procent af de patienter med atrieflimren, som blev opereret efter de eksisterende metoder, opnåede komplet og holdbar lungeveneisolation. Det betyder, at der er risiko for tilbagefald både på grund af rekonduktion til lungevener og på grund af den risiko, der relaterer til, at ti procent har mekanismer uden for lungevenerne, der kan give atrieflimren. Kliniske studier viser modsat, at med den nye metode, så er det faktisk 100 procent af patienterne, som fortsat har komplet lungeveneisolation, når alle patienter blev genundersøgt efter protokol i kronisk fase.”

Brug for større erfaringsgrundlag

Det er i første omgang en metode, som tilbydes patienter med førstegangs-atrieflimren, og som ikke fejler andet, pointerer Jim Hansen.

”Det vil på grund af den trods alt endnu sparsomme dokumentation ikke være forsvarligt at tilbyde alle patienter med atrieflimren den nye behandling. Der er ved de hidtil anvendte metoder et solidt erfaringsgrundlag og i rutinerede hænder, så er det effektive metoder med kun få risici. Vi har brug for et større erfaringsgrundlag med PFA for at kunne tilbyde alle grupper af patienter den nye behandling.”

Forventningen hos Jim Hansen er ikke desto mindre, at behandlingsprincippet på sigt vil kunne bruges mere bredt, også i behandlingen af andre typer af hjerterytmeforstyrrelser.

”Lige nu har vi at gøre med et ’specialværktøj’, hvor de eksisterende kliniske studier underbygger, at metoden er effektiv til lungeveneisolation til en bestemt gruppe patienter. Men behandlingsprincippet i forhold til at tilføre nekrose til et specifikt område i hjertet, er det samme som ved eksisterende metoder, så min forventning er helt klart, at den ny metode vil finde større udbredelse til andre hjerterytmeforstyrrelser.”

Herlev og Gentofte Hospital vil fremadrettet indgå i et multicenter-studie, hvor man ser på resultater og sikkerhed, nu da metoden udbredes til flere hjertecentre end de i begyndelsen fire på verdensplan, som hidtil alene har varetaget behandlingen.

 

Del artiklen med dine venner