Stamcellecenteret og projektet ledes af Jens Kastrup. Foto: Rigshospitalet

Stamceller måske snart standardbehandling af hjertesvigt

Stamceller fra raske menneskers mavefedt kan hjælpe patienter med en række sygdomme – blandt andet ser behandlingen ud til at have effekt hos patienter med hjertesvigt.

Forskerne på kardiologisk stamcellecenter på Rigshospitalet har forsket i stamceller i 15 år og er nu så langt i udviklingen af stamceller, at cellerne inden for en årrække formentlig kan bruges som standardbehandling eller forsøgslægemiddel til patienter med forskellige sygdomme i tarmen eller leddene, ved lungetransplantation og ved hjertesvigt. En bevilling på 25 millioner kroner fra Innovationsfonden skal nu hjælpe Rigshospitalets Kardiologisk Stamcellecenter med at gøre stamceller til et lægemiddel. 

Behandlinger i stor skala

Stamcellecenteret og projektet ledes af Jens Kastrup, der er overlæge ved afdeling for hjertesygdomme på Rigshospitalet og professor Emeritus på Københavns Universitet. Han fortæller, at den store bevilling til projektet Clinical Stem Cell Innovation and Production Center (CSIC) gives over fire år - og blandt andet skal bevillingen benyttes til at optimere den måde, stamcellerne fremstilles på og til at udvikle produktionen, så der kan leveres færdige behandlinger i stor skala til patienter med mange forskellige kroniske sygdomme. Nogle af de patienter, som på sigt kan få gavn af behandlingen, er patienter med hjertesvigt:

”Vi har på Rigshospitalet etableret det internationale SCIENCE-studie, som inkluderer i alt 133 patienter med hjertesvigt fra seks europæiske lande samt et nationalt studie med 81 patienter med hjertesvigt. Patienterne har været randomiseret to til en til henholdsvis stamcelle- eller placebo-behandling. Vi har fulgt patienterne i 12 måneder med ultralyd af hjertets pumpefunktion, anstrengelsestest, som viser, hvor langt de kan gå på seks minutter, blodprøver og spørgeskemaer. De endelige resultater foreligger indenfor de kommende seks måneder – men det vi ved allerede nu er, at nogle af patienterne har fået det bedre. Vi ved bare ikke endnu, om det er de patienter, som har fået stamcelle-behandling eller placebo.”

Godt på vej – men der vil gå nogle år

Danmark er globalt set med i front, når det gælder udviklingen af stamceller, og Rigshospitalet er et af de få hospitaler, som det er lykkedes at udvikle et produkt, der er klar til behandling og afprøvet på så mange mennesker, som det er tilfældet. Kardiologisk Stamcellecenter udvikler stamcellerne ved at suge mavefedt fra raske donorer og optimere udvalgte celler. Derefter fryses stamcellerne ned i ampuller, så det er enkelt for læger at opbevare og give som indsprøjtning til patienter. En enkelt donors stamceller kan række til at behandle mange patienter. 

Stamcellebehandlingen skal produceres i forskellige koncentrationer, for der er forskel på, om det er bedst at give 100 millioner stamceller i fem milliliter, som man gør til hjertesvigtspatienter, eller 50 millioner celler i én milliliter, som kan være det bedste til andre sygdomme. For at blive et godkendt lægemiddel, skal forskerne for hver koncentration og størrelse vise, at produktet holder kvaliteten, fortæller Jens Kastrup, som også tilføjer, at man når den viden foreligger, vil tage et møde med de regulatoriske myndigheder for at få deres vurdering af resultaterne fra de kliniske studier med henblik på en godkendelse til generel behandling. 

”Dernæst skal produktionsteknologien udvikles med henblik på kommercialisering. Vi er godt på vej – men der vil gå nogle år endnu, før end behandlingen kan tilbydes i klinikken,” pointerer Jens Kastrup.

  • Forskerne skal også bruge bevillingen til at undersøge, hvor mange gange 1.000 eller 10.000 stamceller kan opformeres i en bioreaktor og stadig beholde sine egenskaber.  
  • En vigtig del af projektet er samtidig at udbygge forståelsen af, hvordan stamceller virker. Det sker i studier, hvor de stamcellebehandlede patienters blodprøver bliver undersøgt. Forskerne undersøger også, hvilke processer stamcellerne sætter i gang for at reparere det syge væv der, hvor de sprøjtes ind. Hvordan cellerne påvirker immunsystemet og dannelsen af arvæv er vigtigt for forskerne at forstå bedre for at kunne optimere behandlingen. 
  • Behandlingen testes i øjeblikket på syv forskellige sygdomme – herunder som behandling til patienter med hjertesvigt. 
  • Projektet – Clinical Stem Cell Innovation and Production Center (CSIC) - er et samarbejde mellem Kardiologisk Stamcellecenter på Rigshospitalet, Institut for Immunologi og Mikrobiologi, KU, Cell2Cure APS og Sexton Biotechnologies.

Emner: hjertesvigt

Del artiklen med dine venner