Torben Bjerregaard Larsen understreger, at han ikke er ekspert i vaccinationer, men at han i sin lange karriere aldrig tidligere har set nogen sammenhæng mellem vaccinationer og blodpropper. Efter en jagt i databaserne fandt han frem til to tilfælde gennem tiden - et af dem fra 1984.

Hjerte-specialist på jagt i databaser: Så mange sager fandt han om blodpropper efter vaccination

Der er ifølge nogle af de største hjerte-specialister i landet ingen oplagt sammenhæng mellem AstraZenecas covid-19-vaccine og det dødsfald, som har fået de danske myndigheder til midlertidigt at suspendere vaccinen. Men det er altafgørende at undersøge sagen til bunds og dermed modgå befolkningens bekymring, pointerer de. 

Der er tale om et højst usædvanligt sygdomsbillede hos den 60-årige danske kvinde, som i sidste uge døde efter at være blevet vaccineret med AstraZenecas covid-19-vaccine. Det pointerer Lægemiddelstyrelsen på deres website. En sag, som nu har ført til, at myndighederne midlertidigt har suspenderet vaccinen, imens yderligere undersøgelser pågår. Lægemiddelstyrelsen skriver også på deres website, at de har fundet samme sygdomsbillede i få andre indberetninger i den europæiske bivirkningsdatabase, og at Norge lørdag har beskrevet formodede bivirkninger, som er tilsvarende i sygdomsbilledet.

Symptomer tyder på DIC eller kraftig immunrespons

Den 60-årige danske kvinde havde inden sin død symptomer på et lavt antal blodplader, multiple blodpropper i små og store kar samt blødning. Det er normalt ikke et mønster, man ser ved almindelige blodpropper, fastslår Torben Bjerregaard Larsen, som er professor i trombose og lægemiddelovervågning ved Aalborg Universitetshospital. 

”De specifikke symptomer, som kvinden havde forud for sin død, vil vi derimod typisk se, hvis der sker en meget kraftig blodstørkningsproces i kroppen, som kan være provokeret af svære infektioner eller traumer. Der er tale om en såkaldt reaktiv proces – formentlig en dissemineret intravaskulær koagulation (DIC) eller en kraftig immunrespons, hvor der dannes små og mellemstore blodpropper rundt omkring i blodårerne, fordi det system, der styrer blodstørkningen, pludseligt aktiveres på grund af en anden sygdom i kroppen. Men det ikke noget, vi normalt forbinder med blodpropper i bred forstand.” 

Professor i neurologi på Aarhus Universitetshospital Grethe Andersen er enig med Torben Bjerregaard Larsen i sagens højst usædvanlige karakter. Hun undrer sig i øvrigt over, at man sammenligner de alvorlige sygdomstilfælde med blodpropper og blødninger i vævene og lave antal blodplader med almindelige blodpropper i baggrundsbefolkningen: 

”Blodpropper hos yngre raske mennesker er sjældne, og ofte er der også tale om andre typer blodpropper end dem, man ser blandt lidt ældre personer, men sjældent den slags, jeg har set beskrevet i medierne efter AstraZeneca-vaccinen, hvor der samtidigt forekommer både propper og blødninger og påvirkning af blodpladerne i det samme forløb.”

Kan ikke afvise sammenhæng

Torben Bjerregaard Larsen understreger, at han ikke er ekspert i vaccinationer, men at han i sin lange karriere aldrig tidligere har set nogen sammenhæng mellem vaccinationer og blodpropper. Skulle der være nogen form for sammenhæng mellem kvindens død og vaccinen, så kan det være fordi, vaccinen går ind og provokerer immunsystemet og blodstørkningssystemet til at tro, at man har en svær infektion i kroppen, mener han:

”Det er dog ikke en sammenhæng, som på nogen måde er dokumenteret, og som jeg ud fra min erfaring vil relatere til vacciner, men jeg kan og vil naturligvis absolut ikke afvise, at det er det, vi taler om her,” siger han.

På jagt i databaser - fandt kun to tilfælde gennem tiden

Torben Bjerregaard Larsen pointerer, at han i forbindelse med hændelsen har konsulteret forskellige databaser for at finde lignende sammenhænge mellem vaccinationer og blodpropper gennem tiden. Det er lykkes ham at finde frem til ét enkelt tilfælde i Frankrig i 1984, hvor der var en mistanke om en blodprop efter en vaccination i børnevaccinationsprogrammet – og at der i øvrigt er set et enkelt dødsfald som følge af en blodprop efter covid-19-vaccination – men med Pfizers vaccine. I en artikel publiceret tidligere på året har forskere på AUH set nærmere på, om der findes en overhyppighed af blodpropper hos patienter indlagt med covid-19. Heller ikke det har man kunnet dokumentere. 

”Vi har i det hele taget ikke så meget at hænge vores hat på lige nu i forhold til sammenhængen mellem dødsfaldet og vaccinen - men selv om der ikke umiddelbart er nogen logisk sammenhæng, så er det naturligvis vigtigt, at de danske myndigheder tager situationen meget alvorligt og tager højde for, at vi bevæger os på ukendt land. Tilliden i befolkningen til vaccinerne er helt afgørende, og min største bekymring er faktisk, hvis befolkningens tillid til vaccinernes sikkerhed daler, for vi skal huske, at vaccinationer er til for at beskytte os mod dét, som er værre.”

På Odense Universitetshospital (OUH) har lægerne hen over weekenden oplevet travlhed netop på grund af utryghed blandt patienterne som følge af dødsfaldet. Det fortæller ledende overlæge på Hjertemedicinsk Afdeling, Tina Svenstrup Poulsen:

”Vi har møde i eftermiddag og vil iværksætte nogle tryghedsskabende initiativer, som jeg ikke lige nu kan komme nærmere ind på. Men jeg vil gerne understrege, at vi ikke har set nogle episoder på OUH, hvor der er nogen som helst indikationen på, at der er en sammenhæng mellem vaccinen og blodpropper.”

Mulig forklaring kan findes i batch

Ifølge Torben Bjerregaard Larsen så er en mulig hypotese, at netop det batch, som kvinden har modtaget sin vaccine fra, kan være anderledes end andre batches:

”Til trods for, at der udøves streng kontrol med vacciner, så er der tale om en produktionsproces i meget stor skala, og noget kan derfor afvige imellem de enkelte batches. Uden at vide det, så vil jeg tro, at det er noget af det, som man lige nu er ved at undersøge nærmere. For eksempel vil man uden tvivl se på, om der er indrapporteret andre hyppige bivirkninger ved samme batch og i det hele taget analysere alt, hvad man har af oplysninger omkring tidssammenfald og underliggende sygdomme.”

Sagen undersøges lige nu i Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) og i de andre lægemiddelmyndigheder i EU. 

 

Relaterede artikler

Emner: corona coronavaccine

Del artiklen med dine venner