En bare lidt sundere livsstil kan reducere risiko for hjertekarsygdom væsentligt

Der er gode nyheder fra en stor europæisk kongres for hjertelæger: Selv små fald i det dårlige kolesterol, LDL, og fald i blodtrykket kan kan mindske sandsynligheden for nogensinde at få et hjerteanfald eller slagtilfælde.

Det viser en ny stor britisk undersøgelse, der i mandags blev præsenteret på den europæiske hjertekongres, ESC, i Paris og samtidig offentliggjort i Journal of the American Medical Association.

”Sund kost og fysisk aktivitet er effektive måder at forbedre hjerte-kar-sundhed på. Den bedste diæt eller træningsprogram er dog forskellig for hver person," fortæller chefforsker professor Brian Ference fra University of Cambridge, UK.

"Det afgørende er, hvad der giver den største reduktion af både blodtryk og kolesterol for den pågældende person, og som han eller hun kan overholde, fordi fordelene ved reduktionerne virker i tide."

Undersøgelsen fandt, at lang tids forbedringer af både LDL og det systoliske blodtryk (SBP) var forbundet med hinanden uafhængige og sammenlagte reduktioner i livstidsrisikoen for hjertekar-sygdom.

Forholdet var dosisafhængigt, hvilket betyder, at enhver kombination af lavere LDL og lavere SBP var forbundet med en tilsvarende reduktion i livstidsrisiko.

Undersøgelsen viser, at selv små fald i LDL og SBP i væsentlig grad kan mindske sandsynligheden for nogensinde at få et hjerteanfald eller slagtilfælde.

For eksempel var kombinationen af ​​0,3 mmol/L (14 mg/dL) lavere LDL og 5 mmHg lavere SBP forbundet med en 50 procent lavere levetidsrisiko for hjerte-kar-sygdom.

”Disse små ændringer i LDL og SBP er den slags ændringer, der kan opnås ved at spise sundt som f.eks, DASH-diæten (salt-reducerende diæt) eller lignende diæter," siger prof. Ference.

Større reduktioner i LDL og SBP med mere aggressive livsstilsændringer eller andre behandlingsformer  kan reducere livstidsrisikoen for hjertekar-sygdom med 80 procent og reducere livstidsrisikoen for hjertekar-død med mere end to tredjedele (68 procent).

Undersøgelsen inkluderede 438.952 deltagere. Gennemsnitsalderen var 65,2 år, og 54 procent var kvinder.

 

Emner: esc19

Del artiklen med dine venner

Nyt fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift

 

Nyt fra Medicinske Tidsskrifter

Medicinsk Tidsskrift

Onkologisk Tidsskrift

Hæmatologisk Tidsskrift

MS Tidsskrift

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift