Frederik Dalgaard.

Dansk studie: Grund til forsigtighed med lægemiddel til hjerteflimmer

Har man en patient med hjerteflimmer eller atrieflimren (AF), som samtidig er lidt skrøbelig, er der grund til at være særlig opmærksom på, hvilke typer af lægemidler der gives. Nogle af midlerne kan øge patientens risiko for at falde eller besvime. Det gælder især for lægemidlet amiodaron.

Denne nye viden skyldes en undersøgelse støttet af Hjerteforeningen, hvor forskere for første gang har set på risikoen for faldskader og synkope ved den medicinske rate- eller rytmekontrollerende behandling, som typisk gives til AF-patienter. Med læge og ph.d.-studerende Frederik Dalgaard fra Hjerteafdelingen på Gentofte og Herlev Hospital i spidsen så forskerne på en gruppe af 100.000 AF-patienter over 65 år, som fik enten ratekontrollerende eller rytmekontrollerende medicin, og som havde fået recept på medicinen mellem år 2000 og 2015. De blev fulgt i gennemsnit to år.

Størst risiko i starten

Studiets resultater viser, at er man 65 år eller ældre, og er man i behandling med rytmekontrollerende medicin eller både med rytmekontrollerende medicin og ratekontrollerende medicin, har man en højere risiko for faldrelaterede skader og synkope (pludselige anfald af bevidstløshed) sammenlignet med dem, der kun får lægemidler af ratekontrollerende-typen. Kombinationsbehandlingen er forbundet med en relativ øget risiko på 46 procent, mens dem, der kun fik rytmekontrollerende medicin, havde en relativ øget risiko på 29 procent. Den øgede risiko var mest markant i de første tre måneder efter opstart af den medicinske behandling og den er klart størst i de første 14 dage.

Amiodaron giver flest problemer

Forskerne så også på typerne af stoffer, og her var den øgede faldrisiko klart forbundet med brugen af det antiarytmiske lægemiddel amiodaron. Både når det stod alene og blev givet sammen med de ratekontrollerende lægemidler.

Det sidste har forskerne flere mulige forklaringer på. For det første er en bivirkning af amiodaron nedsat puls, der øger risikoen for at falde og/eller besvime. En anden forklaring kunne være, at amiodaron muligvis kan påvirke ligevægtsorganet i det indre øre, hvilket kan føre til svimmelhed og ustabil gang og dermed øge risikoen for fald. Og som det tredje anfører forskerne, at patienter med atrieflimren, der er svær at behandle generelt, måske er mere tilbøjelige til at falde og få amiodaron. 

Styrker argumenter for ratekontrol 

Det danske studie er netop offentliggjort i Journal of the American Geriatics Society. I tidsskriftets ledende artikel konkluderes det, at det danske studie forstærker argumenterne for i første omgang at behandle AF-patienter med ratekontrollerende medicin. Og det er et vigtigt budskab til klinikerne, idet rytmekontrollerende behandling mange steder i praksis stadig bliver prøvet først, inden man opgiver og går over til alene en ratekontrollerende behandling. Det anføres også, at amiodaron stadig er det mest brugte lægemiddel til rytmekontrol, på trods af at de fleste retningslinjer anbefaler at undgå midlet på grund af dets kraftige bivirkningsprofil.

Frederik Dalgaard er enig i lederens konklusion og understreger, at det er vigtigt for klinikerne at være opmærksom på, at bivirkningerne for de skrøbelige ældre nok er lidt større end de fleste går rundt og tror. Helt at undgå amiodaron giver studiet dog ikke grobund for, hvorimod det giver gode argumenter for at foretage konkrete afvejninger.

”Vores resultater understøtter strategien med kun at behandle patienterne med ratekontrollerende medicin. Men hvis det ikke virker, og alternativet er amiodaron, er vores budskab, at man i de konkrete situationer så bør overveje fordele og ulemper for hver enkelt patient, afhængig af, hvor skrøbelige de er. Hvis man vælger at behandle med amiodaron, giver studiet grund til at overveje, om der skal ekstra foranstaltninger til i de første 14 dage af behandlingen, hvor det ser ud til, at risikoen er størst,” siger han.

Grobund for yderligere studier

Denne sammenhæng mellem lægemidler til behandling af rate- og rytmeproblemer hos AF-patienter er ikke undersøgt før. Frederik Dalgaard kan derfor godt tænke sig, at studiets resultater reproduceres i andre lande. Desuden mener han, at det giver grobund for en videre undersøgelse af, om den øgede risiko for faldskader ved brug af amiodaron også er dosisafhængig – ligesom det bør fastslås, om det er de mest skrøbelige, der har den højeste risiko. Og når man nu ved, at amiodaron giver øget risiko for fald og besvimelser, peger han også på behovet for at se nærmere på konsekvensen af brugen af det på patienternes køreegenskaber .

 

Del artiklen med dine venner

Nyt fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift

 

Redaktionen

Redaktion

Chefredaktører

Kristian Lund
kristian@medicinsketidsskrifter.dk

Nina Vedel-Petersen
nina@medicinsketidsskrifter.dk

Redaktionschef

Helle Torpegaard
helle@medicinsketidsskrifter.dk

Research

Birgitte Gether
Jan Fuhs (automatiseret research)

Webmaster

Tilknyttede journalister

  • Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
    Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
    Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
    Birgit Brunsted - onkologi, hjertekar, generelt 
    Bo Karl Christensen - diabetes, generelt
    Jette Marinus - respiratorisk
    Mathilde Louise Stenild - diabetes, reumatologi, sundhedspolitik 
    Grit Blok - dermatologi 
    Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Ebbe Fisher - generelt
    Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
    Maiken Skeem – hjertekar, reumatologi, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Annette Lausten - gastroenterologi
    Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Om os

Persondatapolitik

Kontakt

Mail til redaktionen

Annoncer

Annonceformater

Medicinske Tidsskrifters medier

www.medicinsketidsskrifter.dk
www.propatienter.dk
www.medicinsktidsskrift.dk
www.onkologisktidsskrift.dk
www.haematologisktidsskrift.dk
www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
www.diagnostisktidsskrift.dk
www.mstidsskrift.dk

Redaktionen

Redaktion

Chefredaktører

Kristian Lund
kristian@medicinsketidsskrifter.dk

Nina Vedel-Petersen
nina@medicinsketidsskrifter.dk

Redaktionschef

Helle Torpegaard
helle@medicinsketidsskrifter.dk

Research

Birgitte Gether
Jan Fuhs (automatiseret research)

Annoncer

Kommerciel chef Anders From

Anders@medicinsketidsskrifter.dk

mobil: 29898690

Tilknyttede journalister

  • Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
    Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
    Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
    Birgit Brunsted - onkologi, hjertekar, generelt 
    Bo Karl Christensen - diabetes, generelt
    Jette Marinus - respiratorisk
    Mathilde Louise Stenild - diabetes, reumatologi, sundhedspolitik 
    Grit Blok - dermatologi 
    Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Ebbe Fisher - generelt
    Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
    Maiken Skeem – hjertekar, reumatologi, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Annette Lausten - gastroenterologi
    Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Om os

Persondatapolitik

Kontakt

Mail til redaktionen

Annoncer

Annonceformater

Medicinske Tidsskrifters medier

www.medicinsketidsskrifter.dk
www.propatienter.dk
www.medicinsktidsskrift.dk
www.onkologisktidsskrift.dk
www.haematologisktidsskrift.dk
www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
www.mstidsskrift.dk
www.diagnostisktidsskrift.dk

Nyt fra Medicinske Tidsskrifter

Medicinsk Tidsskrift

Onkologisk Tidsskrift

Hæmatologisk Tidsskrift

MS Tidsskrift

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift