Overlæge Susanne Madsen viser Bo Nielsen hans varmebehandlede årer. Foto: Regionshospital Nordjylland

Har du åreknuder? Så kan du sikkert hjælpes ret nemt

Nye, mere skånsomme behandlingstyper til åreknuder er de seneste år taget i brug. Det betyder, at mange patienter, der tidligere måtte afvises, i dag kan hjælpes. Men mange af dem ved det ikke, og det ærgrer overlæge på Veneklinikken i Frederikshavn.

Tidligere blev åreknuder typisk behandlet ved operation, hvor kirurgen skar op, trak venen ud og fjernede den syge del. En sådan operation er altid forbundet med visse risici. Derfor fik nogle patienter nej til operation, fordi risikoen for komplikationer var for stor i forhold til patientens gevinst ved operationen.

Med en ny behandlingsmetode i form af varmekatetre, som bliver ført ind gennem få stik i benet fremfor en åben operation, er risikoen langt mindre.

"Det betyder, at vi hjælper og behandler 25 procent flere, men der er stadig patienter med store gener, som ikke er klar over de nye behandlingsformer. Det er ærgerligt, for det betyder, at de måske i årevis går med smerter og sår, der ikke heler," siger overlæge Susanne Nørgaard Madsen fra Ambulatorium for Venekirurgi – i daglig tale Veneklinikken - på Regionshospital Nordjylland i Frederikshavn.

Klinikken behandler patienter fra hele Region Nordjylland og får ca. 1500 nyhenvisninger årligt, hvoraf 55% procent skal i behandling. 20 procent på begge ben.

Tidligere var behandlingen for åreknuder operation under fuld narkose. Det indebærer risici, og var patienten eks. hjerte- eller lungesyg eller tog blodfortyndende medicin, så kunne risikoen for komplikationer ofte være for stor.

I dag klares 80 procent af behandlingerne med varmekateter - såkaldt endovenøstermisk behandling – i lokalbedøvelse. Det betyder patientens sygemelding efterfølgende er gået fra typisk 14 dage til 1-2 dage, og samtidig er risikoen for infektioner langt mindre.

"Nogle fravælger at søge læge, fordi de tror, at vi ikke kan hjælpe dem. Men med den nye teknik kan vi hjælpe langt flere end tidligere. Vi oplever, at patienterne er meget tilfredse, og at de har let ved at komme gennem forløbet," siger Susanne Nørgaard Madsen.

En af dem, der har haft glæde af den nye behandlingstype med varmekateter, er 43-årige Bo Nielsen. Han har gennem mere end 10 år on-off døjet med stort sår på venstre underben. Et bensår, der ikke heler kan være en komplikation til åreknuder og opstår pga. det øgede tryk i årene. I mange år var Bo Larsen pga. rosen og MRSA infektioner ikke kandidat til operation. I stedet måtte han ugentligt have hjemmesygeplejerske til at rense såret og give ny forbinding samt aflægge besøg på hospitalets sårambulatorium månedligt.

"Det er ikke småting, der er kostet på mig gennem årene. Jeg har gået med smerter, haft kramper om natten i årevis og taget smertestillende medicin i 12-13 år. Derudover medfører det nogle begrænsninger i hverdagen for en," fortæller Bo Nielsen, der er slagter og i mange år med selvstændig virksomhed, før han var nødt til at skifte dette ud med et lønmodtagerjob pga. sygdommen.

19. december sidste år fik han foretaget en varmekateterbehandling på venstre ben, og så begyndte det at gå fremad.

"Jeg kunne mærke en tydelig forbedring allerede samme dag. Der var mindre pres og mere liv i benet, og dag for dag kunne jeg se, at såret, som jeg havde haft i årevis, svandt ind," siger Bo Nielsen.

Bo Nielsens eksempel er ikke enestående. Det er dyrt, når patienter i årevis uge efter uge modtager behandling og pleje af eksem og sår fra hjemmepleje og sårambulatorier. For ikke at tale om prisen for patienten i form af forringet livskvalitet.

"Der er god samfundsøkonomi i at give behandling til de patienter, der har behov, og som vi kan hjælpe med de nyere skånsomme metoder. De patienter, der har gået i mange år og troet, at der ikke var nogen behandling skal vide, at det er der nu," siger overlæge Susanne Nørgaard Madsen.

Der er vel at mærke ikke tale om kosmetiske åreknuder. Det er kun patienter med symptomer som tyngde, kramper, træthed, og hævelser i benene og/eller eksem og sår, der behandles i det offentlige. Det kræver derfor også en henvisning fra en læge at komme på Veneklinikken.

Nogle patienter er stadig bedst hjulpet med kompressionsstrømper. Det gælder meget svært overvægtige, personer med manglende gangfunktioner eller åreknude som følge af blodprop i den dybe vene.

 

Om åreknuder (varicer)

Åreknuder er synlige, udvidede og slyngede årer på benene. De skyldes sygdom i blodets overfladiske retursystem, venerne med utætte veneklapper som normalt skal sikre, at blodet kun kan løbe op mod hjertet. Når klapperne bliver utætte kan det medføre ophobning af blod og udvidelse af årene, der bliver tiltagende slyngede og synlige. Udover årene bliver synlige kan det hæmmede afløb og dermed ophobningen af blodet medføre væske udsivning. Dette kan give følgegener som hævelse, uro, kramper, tyngdefornemmelse i benene, sjældent sværere forandringer som eksem og sårdannelse.

 

 

Del artiklen med dine venner

Nyt fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift

 

Redaktionen

Redaktion

Chefredaktører

Kristian Lund
kristian@medicinsketidsskrifter.dk

Nina Vedel-Petersen
nina@medicinsketidsskrifter.dk

Redaktionschef

Helle Torpegaard
helle@medicinsketidsskrifter.dk

Research

Birgitte Gether
Jan Fuhs (automatiseret research)

Webmaster

Tilknyttede journalister

Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt 
Lea Landsted - kultur, sundhedspolitik 
Jette Marinus - respiratorisk
Mathilde Louise Stenild - diabetes, reumatologi, sundhedspolitik 
Grit Blok - dermatologi 
Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Maibrit Jürs - reumatologi 
Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
Maiken Skeem – hjertekar, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Birgitte Rask Sønderborg – generelt, sundhedspolitik
Annette Lausten - gastroenterologi
Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Om os

Persondatapolitik

Kontakt

Mail til redaktionen

Annoncer

Annonceformater

Medicinske Tidsskrifters medier

www.medicinsketidsskrifter.dk
www.propatienter.dk
www.medicinsktidsskrift.dk
www.onkologisktidsskrift.dk
www.haematologisktidsskrift.dk
www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
www.diagnostisktidsskrift.dk
www.mstidsskrift.dk

Redaktionen

Redaktion

Chefredaktører

Kristian Lund
kristian@medicinsketidsskrifter.dk

Nina Vedel-Petersen
nina@medicinsketidsskrifter.dk

Redaktionschef

Helle Torpegaard
helle@medicinsketidsskrifter.dk

Research

Birgitte Gether
Jan Fuhs (automatiseret research)

Annoncer

Kommerciel chef Anders From

Anders@medicinsketidsskrifter.dk

mobil: 29898690

Tilknyttede journalister

Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt 
Lea Landsted - kultur, sundhedspolitik 
Jette Marinus - respiratorisk
Mathilde Louise Stenild - diabetes, reumatologi, sundhedspolitik 
Grit Blok - dermatologi 
Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Maibrit Jürs - reumatologi 
Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
Maiken Skeem – hjertekar, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Birgitte Rask Sønderborg – generelt, sundhedspolitik
Annette Lausten - gastroenterologi
Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Om os

Persondatapolitik

Kontakt

Mail til redaktionen

Annoncer

Annonceformater

Medicinske Tidsskrifters medier

www.medicinsketidsskrifter.dk
www.propatienter.dk
www.medicinsktidsskrift.dk
www.onkologisktidsskrift.dk
www.haematologisktidsskrift.dk
www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
www.mstidsskrift.dk
www.diagnostisktidsskrift.dk

Nyt fra Medicinske Tidsskrifter

Medicinsk Tidsskrift

Onkologisk Tidsskrift

Hæmatologisk Tidsskrift

MS Tidsskrift

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift