Alzheimers-patienter tåler ikke altid medicin mod psykoser

Antipsykotisk medicin øger risikoen for død hos Alzheimers-patienter, både mens behandlingen foregår og også efterfølgende hvis man ser på alle dødsårsager samlet.

Den udbredte bekymring over brugen af antipsykotiske lægemidler til patienter med Alzheimers sygdom er velbegrundet.

Det er vist, at antipsykotisk medicin på kort sigt har negative effekter for disse patienter, mens det har været usikkert, om medicinen på langt sigt kunne hjælpe nogle af patienterne alligevel. F.eks. dem, der har mange adfærdsforstyrrelser ved deres demens.

Ny dansk forskning ønskede derfor at undersøge, om antipsykotika på længere sigt kunne mindske dødelighed generelt for de patienter, der havde behov for behandlingen, og om en eventuel effekt på dødelighed var specifik i forhold til enkelte dødsårsager.

Resultatet viste, at antipsykotisk behandling øgede risikoen for død, både mens behandlingen foregik og efterfølgende, hvis man så på alle dødsårsager samlet. Risikoforøgelsen ved behandling var faktor ca. 2,3 under behandling, mens man ved langvarig behandling ikke med sikkerhed kunne vise en risikoforøgelse. Samtidig tydede undersøgelsen på, at der var enkelte patienter, der tålte den langvarige behandling godt.

”Problemet står dog stadig tilbage – at man ikke på forhånd kan vide, hvem der tåler medicinen. Og det understøtter, at man generelt skal være påholdende med at give antipsykotisk medicin til patienter med Alzheimers demens,” siger overlæge, forskningslektor og ph.d. René Ernst Nielsen fra Psykiatrien - Aalborg Universitetshospital, der var projektleder for studiet.

Han tilføjer, at studiets resultater fremhæver behovet for yderligere undersøgelser af langtidseffekter af behandling og mulige undergrupper, der kunne få gavn af behandlingen.

Dette første studie er offentliggjort i Acta Psychiatrica Scandinavica.

I projektets anden del så forskerne på dødeligheden af specifikke dødsårsager, så som hjertekarsygdom, infektion, kræft og selvmord. Her fandt man, at antipsykotisk behandlet var associeret med øget dødelighed særligt ifm. hjertekarsygdom og infektion, men ikke signifikant associeret med dødelighed af kræft og selvmord.

Disse resultater er for nylig offentliggjort i magasinet European Psychiatry.

Uændret dødelighed trods mindre forbrug

Som opfølgning på dette nye studie har de samme forskere netop afsluttet endnu et studie, der ser på, om de senere års øgede opmærksomhed på den antipsykotiske medicins bivirkninger – som har medført lavere forbrug af antipsykotisk medicin til denne patientgruppe – så har sænket dødeligheden. Her viser resultaterne, som endnu ikke er publiceret, at dødeligheden i forhold til baggrundsbefolkningen faktisk er uændret. Og det på trods af, at man er gået fra, at halvdelen af patienterne fik medicinen, til nu kun 1,5 ud af 10.

”Dette resultat sætter de andre studier i relief. Det viser, at man fortsat skal være påpasselig med den medicinske behandling, men at der kan være indikation for behandlingen. Det rejser også en hypotese om, at patienter med Alzheimers demens ikke har fået samme gavn af de generelle forbedringer, der har været i behandling af andre sygdomme, eftersom dødeligheden er uændret på trods af ændringer i anvendelse af antipsykotika,” siger René Ernst Nielsen.

Han mener, at fundet kan sætte antipsykotikas betydning for dødelighed i perspektiv i forhold til andre faktorer, der også påvirker langtidsoverlevelsen.

Opfølgende projekter

I et opfølgende projekt til studierne er René Ernst Nielsen og hans kolleger ved at se på effekten af den medicin, der anvendes til selve demensen. Det har tidligere været diskuteret, om acetylkolinsterase-hæmmere øger eller sænker dødeligheden. Det vil de forsøge at få afklaret og er netop gået i gang med at analysere data.

Og endnu et registerstudie udspringer af den aktuelle undersøgelse. I et samarbejde mellem Aalborg Universitet og psykiatrien, neurologien og klinisk farmakologisk enhed i Odense ser forskerne på generel lægemiddeleksponering og risiko for udvikling af demens. Det gælder medicin mod smerter, mavesår m.m. Spørgsmålet er, om disse lægemidler øger risikoen for demens eller om de beskytter. Og om der er forskelle på kortere og længere sigt.

Resultaterne af disse studier vil foreligge indenfor de næste år.

Emner: Alzheimers sygdom

Del artiklen med dine venner