"Tanken er, at en biomarkørmåling i ambulancen vil kunne inddrages i beslutningen om, hvilket hospital hovedtraumepatienten skal transporteres til afhængigt af traumets omfang. Om patienten for eksempel har brug for hurtig neurokirurgisk behandling på grund af intrakraniel blødning. Eller måske blot yderligere udredning med en CT-Scanning af hjernen," siger Sophie-Charlott Seidenfaden.

Blodprøve skal diagnosticere hjernerystelse allerede i ambulancen

Ved et alvorligt hovedtraume er den første time afgørende i forhold til at redde liv og førlighed. Et nyt forskningsprojekt skal undersøge, om man via en blodprøve taget i ambulancen kan begynde på diagnosticeringen af en hjernerystelse allerede i ambulancen og dermed vil kunne bedre behandlingen og håndteringen af de mange tusinde patienter, som hvert år slår hovedet.

Forskningsprojektet fra Region Midtjylland skal klarlægge, om biomarkøren S100B fra en blodprøve kan anvendes til en hurtigere og mere korrekt visitation og bedre behandling af hovedtraumepatienter samt bidrage til færre CT-skanninger.

Får et menneske hjernerystelse eller andet hovedtraume frigives biomarkøren S100B fra celler omkring blodkarrene i hjernen, og værdierne stiger i blodet. I dag indgår markøren i guidelines for behandling af milde hovedtraumepatienter og måles på hospitalet. Hvis markøren kan måles allerede ude i ambulancen, vil man ifølge læge og ph.d.-studerende Sophie-Charlott Seidenfaden, Præhospitalet i Region Midtjylland, kunne vinde kostbar tid:

”Markøren peaker inden for de første timer efter traume, men er flygtig med en kort halveringstid. Anvendelsen af den er således et kapløb mod tiden. Tanken er, at en biomarkørmåling i ambulancen vil kunne inddrages i beslutningen om, hvilket hospital hovedtraumepatienten skal transporteres til afhængigt af traumets omfang. Om patienten for eksempel har brug for hurtig neurokirurgisk behandling på grund af intrakraniel blødning. Eller måske blot yderligere udredning med en CT-Scanning af hjernen," siger hun.

"I nogle tilfælde, hvor patienten måske i virkeligheden ikke fejler noget alvorligt, men kun har et mildt hovedtraume og derfor ikke behøver nogen CT-scanning, vil det være fordelagtigt, at patienten køres hjem i seng med besked om at hvile,” uddyber Seidenfaden, i hvis kommende ph.d.-afhandling, der indgår 600 patienter udsat for hovedtraume i Region Midtjylland.

En afgørende faktor for at finde ud af, om biomarkøren S100B har potentiale som diagnostisk hjælpemiddel for det præhospitale område og dets akutte hovedtraumepatienter, har ifølge Sophie-Charlott Seidenfaden været at få klarlagt, om S100B værdierne i blodprøverne påvirkes af for eksempel rystelser fra transport, tid fra tapning til analyse og opbevaringstemperaturer i ambulancen. De præhospitale faktorers indvirkning på markøren er undersøgt af medicinstuderende, Julie Linding Bøgh Kjerulff, der om de foreløbige resultater siger: 

”Biomarkørens evne til at tolerere skift i varme, kulde og bevægelser ser rigtig fornuftig ud. Vores undersøgelser tyder på, at prøverne fra ambulancerne er valide,” siger hun og understreger, at undersøgelserne endnu ikke er endeligt afsluttede. Begge projekter er sat i gang af lektor, læge Morten Thingemann Bøtker, som også står bag om projekterne som seniorforsker.

For Sophie-Charlott Seidenfaden er en mulig fremtidig anvendelse af biomarkøren S100B i det præhospitale område et potentielt redskab til at redde liv:  

”Mange hovedtraumepatienter præsenterer sig ofte meget ens i den akutte fase, så det kan være svært for både præhospitale læger og ambulancepersonale at vurdere traumets omfang. Ligesom det nogen gange kan være svært at skelne mellem en kraftig beruselse og et hovedtraume. Ved et alvorligt hovedtraume er den første time afgørende i forhold til at redde liv og førlighed, og mit håb er, at markøren vil kunne medvirke til, at vi bliver bedre til at håndtere og behandle de mange tusinde patienter, som hvert år slår hovedet. Ikke mindst især de mange unge og ældre mennesker, hvis hovedskader generelt har brug for mere opmærksomhed og fokus,” siger Seidenfaden, der er i færd med at lægge sidste hånd på sin ph.d.-afhandling, og som ung læge selv har erfaret, hvor vanskelig en klinisk problemstilling det kan være at skelne mellem dem, der bløder i hovedet, og de der ikke gør.

 

Fakta om blodprøve-projektet:

Biomarkørens korte halveringstid betyder, at den skal måles inden for seks timer.

Projektet har modtaget støtte fra flere fonde med de største bevillinger fra Rådet for Offerfonden, Den Landsdækkende Akutlægehelikopters Fond og Region Midtjyllands Sundhedsvidenskabelige Forskningsfond.

Emner: hjernerystelse

Del artiklen med dine venner

Nyt fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift

 

Redaktionen

Redaktion

Chefredaktører

Kristian Lund
kristian@medicinsketidsskrifter.dk

Nina Vedel-Petersen
nina@medicinsketidsskrifter.dk

Redaktionschef

Helle Torpegaard
helle@medicinsketidsskrifter.dk

Research

Birgitte Gether
Jan Fuhs (automatiseret research)

Webmaster

Tilknyttede journalister

Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt 
Lea Landsted - kultur, sundhedspolitik 
Jette Marinus - respiratorisk
Mathilde Louise Stenild - diabetes, reumatologi, sundhedspolitik 
Grit Blok - dermatologi 
Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Maibrit Jürs - reumatologi 
Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
Maiken Skeem – hjertekar, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Birgitte Rask Sønderborg – generelt, sundhedspolitik
Annette Lausten - gastroenterologi
Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Om os

Persondatapolitik

Kontakt

Mail til redaktionen

Annoncer

Annonceformater

Medicinske Tidsskrifters medier

www.medicinsketidsskrifter.dk
www.propatienter.dk
www.medicinsktidsskrift.dk
www.onkologisktidsskrift.dk
www.haematologisktidsskrift.dk
www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
www.diagnostisktidsskrift.dk
www.mstidsskrift.dk

Redaktionen

Redaktion

Chefredaktører

Kristian Lund
kristian@medicinsketidsskrifter.dk

Nina Vedel-Petersen
nina@medicinsketidsskrifter.dk

Redaktionschef

Helle Torpegaard
helle@medicinsketidsskrifter.dk

Research

Birgitte Gether
Jan Fuhs (automatiseret research)

Annoncer

Kommerciel chef Anders From

Anders@medicinsketidsskrifter.dk

mobil: 29898690

Tilknyttede journalister

Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt 
Lea Landsted - kultur, sundhedspolitik 
Jette Marinus - respiratorisk
Mathilde Louise Stenild - diabetes, reumatologi, sundhedspolitik 
Grit Blok - dermatologi 
Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Maibrit Jürs - reumatologi 
Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
Maiken Skeem – hjertekar, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Birgitte Rask Sønderborg – generelt, sundhedspolitik
Annette Lausten - gastroenterologi
Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Om os

Persondatapolitik

Kontakt

Mail til redaktionen

Annoncer

Annonceformater

Medicinske Tidsskrifters medier

www.medicinsketidsskrifter.dk
www.propatienter.dk
www.medicinsktidsskrift.dk
www.onkologisktidsskrift.dk
www.haematologisktidsskrift.dk
www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
www.mstidsskrift.dk
www.diagnostisktidsskrift.dk

Nyt fra Medicinske Tidsskrifter

Medicinsk Tidsskrift

Onkologisk Tidsskrift

Hæmatologisk Tidsskrift

MS Tidsskrift

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift