”Det kan sættes på plads i løbet af 10 minutter under lokalbedøvelse. Tidligere skulle man operere patienten i hjernen, så det er revolutionerende med et implantat, der skaber så få gener for patienten,” siger Troels W. Kjær.

Hjerneforsker: Nyt implantat er revolutionerende

Efter 12 års udviklingsarbejde er et implantat til overvågning af anfald hos mennesker med epilepsi klar til at komme på gaden. Implantatet kan via overvågningsdata hjælpe mennesker med epilepsi til mere præcis medicinering og dermed færre epileptiske anfald, siger hjerneforsker.

Implantatet på en figur.

Det er med glæde i stemmen, at professor dr. med. Henning Beck-Nielsen, som står bag opfindelsen af et implantat til EEG-måling, bekræfter, at man efter 12 års udviklingsarbejde endelig har opnået en CE-godkendelse af produktet. Dermed er implantatet klart til at hjælpe en udsat patientgruppe, som tæller mennesker med svær epilepsi.

”Det er dejligt, at implantatet er blevet godkendt og er på vej ud til patienterne efter så mange års arbejde. Som læge er jeg rigtig glad for, at implantatet kan hjælpe en masse patienter. Det er jeg sikker på, at at det vil gøre,” siger Henning Beck-Nielsen, Syddansk Universitet.

Første i verden af sin art

Implantatet, der har fået navnet UNEEG 27/7, er det første system i verden af sin art. Systemet giver lægerne mulighed for at få vigtig information om patienternes epileptiske anfald herunder både deres varighed og hyppighed. Implantatet, som er på størrelse med en en-krone, sidder under huden bag øret og på baggrund af de data, som implantatet leverer, kan patienterne i sidste ende få mere præcis medicin, som er tilpasset deres epilepsi.

Hjerneforsker og overlæge ved Neurofysiologisk Afdeling på Roskilde Sygehus og professor ved Københavns Universitet, Troels W. Kjær, har gennemført de første kliniske forsøg med det nye implantat, som han kalder revolutionerende blandt andet fordi, det påfører patienten meget få gener i forbindelse med, at det skal sættes ind under huden.

”Det kan sættes på plads i løbet af 10 minutter under lokalbedøvelse. Tidligere skulle man operere patienten i hjernen, så det er revolutionerende med et implantat, der skaber så få gener for patienten,” siger Troels W. Kjær, der bakkes op af faglig konsulent og sygeplejerske i Epilepsiforeningen, Lotte Hillebrandt.

”Vi håber, at behandlingsstederne vil tage implantatet til sig og se på det med stor seriøsitet, så man kan blive klogere på, hvordan man kan bruge det. Vi vurderer, at implantatet kan få meget stor betydning for de 30 procent af patienterne, som har svær epilepsi, og har brug for en bedre behandling,” siger Lotte Hillebrandt.

Sjældent med nye produkter til udsat gruppe

Lotte Hillebrandt fortæller, at det er sjældent, at der kommer nye produkter på markedet, som forbedrer patientbehandlingen for målgruppen med svær epilepsi. Derfor er det af stor betydning, at der nu kommer et implantat, som kan bruges af målgruppen, mener hun.

Opfindelsen UNEEG 24/7 består af to elementer. Et lille implantat på størrelse med en 1 krone, der opereres ind under huden bag øret samt en mobil EEG-optager som trådløst monitorerer hjernens elektriske aktivitet og dermed registrerer epileptiske anfald.

I øjeblikket er implantatet godkendt til at være en EEG-måler, men på sigt er der gode udsigter til, at der også udvikles en decideret alarm, som kan advare de pårørende, når patienten med epilepsi får et anfald. EEG-måleren er dog en vigtig brik i, at patienterne lærer at forstå deres epilepsianfald, mener Troels W. Kjær.

”Det første, vi vil mærke til implantatet, er, at patienterne lærer at forstå deres anfald. I øjeblikket er det udbredt, at patienterne ikke ved, om de har haft anfald og i så fald, hvor mange og hvor længe. Implantatet leverer data, så vi kan få indsigt i, hvordan patientens anfald udformer sig,” siger Troels W. Kjær.

Troels W. Kjær mener, at implantatet, som i første omgang er et diagnostisk redskab, er relevant for dem, som har epilepsi, men måske ikke ved, at de har det. Implantatet kan også bruges af gruppen med psykogene non-epileptiske anfald eller dem, som har begge dele. Implantatet vil i de nævnte tilfælde hjælpe til at præcisere medicinen på baggrund af data.

”Hvis man kan se, at anfaldende bliver værre, kan man reagere hurtigt og regulere på medicinen. Det er utroligt vigtigt med den objektive hjælp, som implantatet giver, da det kan være svært for patienten selv at få et overblik over anfaldende,” siger Troels W. Kjær og fortsætter.

”Vi kender ikke til bivirkninger, når man bruger implantatet. Jeg vurderer, at der er meget sikkert at bruge,” siger han, men uddyber, at hvis man skal MR-scannes, skal man have implantatet taget ud. Også denne operation kan klares på 10 minutter under lokalbedøvelse.

Sikkert at anvende for patienterne

Udvikleren af implantatet, Henning Beck-Nielsen, bekræfter, at produktet er sikkert af bruge for patienterne.

”Myndighederne har vurderet, at implantatet er et low-risc-product, og vi har ikke haft nogen sikkerhedsproblemer med det under udviklingen,” siger han.

Henning Beck-Nielsen fortæller, at han udviklede produktet, fordi han blev kontaktet af den amerikanske epilepsiforening, som spurgte, om han havde lyst til at arbejde på udvikle et implantat til overvågning.

”Der har hidtil ikke været nogen apparater, der kan måle patientens epileptiske anfald hele døgnet rundt, og medicineringen har derfor været baseret på patienterfaringer. Derfor vil implantatet kunne føre til, at epilepsipatienters medicinering bliver mere præcis i fremtiden,” siger Henning Beck-Nielsen, som altså har dedikeret 12 år af sit liv på at fremstille implantatet.

 

LÆS OGSÅ: 

 

 

 

Fakta

  • Risikoen for tidlig død hos personer med epilepsi er 1,5-10 gange højere end hos personer uden sygdommen afhængig af epilepsitype. Omkring 30 procent skyldes ulykker og 25 procent skyldes uventet død.
  • Det er danske UNEEG Medical, der sammen med professor Henning Beck-Nielsen og co-founder ingeniør Rasmus Stig Jensen har udviklet implantatet.
  • Målgruppen er i første omgang de ca. 30 procent af patienterne, der er mest syge og ikke får tilstrækkelig hjælp med den konventionelle medicinbehandling.
  • Opfindelsen UNEEG 24/7 består af to elementer. Et lille implantat på størrelse med en 1 krone, der opereres ind under huden bag øret samt en mobil EEG-optager som trådløst monitorerer hjernens elektriske aktivitet og dermed registrerer epileptiske anfald.
  • Implantatet er det eneste apparat på markedet, der kan anvendes til ultra-langtidsmonitorering. Det har intet batteri, men får sin energi via induktion, hvad der betyder, at det kan sidde under huden meget længe.
  • Implantater er netop godkendt til voksne, men virksomheden arbejder på også at få det godkendt til børn.
  • Teknologien har vakt international interesse, og et af verdens førende centre for epilepsibehandling har som de første i EU købt UNEEG 24/7, som vil blive indopereret på patienter i løbet af foråret 2019.
  • I 2017 vandt teknologien den amerikanske epilepsipatientforenings Shark Tank-pris, som gives til årets bedte tiltag på epilepsiområdet.

Emner: epilepsi

Del artiklen med dine venner

Nyt fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift

 

Redaktionen

Redaktion

Webmaster

Tilknyttede journalister

  • Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
    Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
    Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
    Birgit Brunsted - onkologi, hjertekar, generelt 
    Bo Karl Christensen - diabetes, generelt
    Jette Marinus - respiratorisk
    Grit Blok - dermatologi 
    Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Ebbe Fisher - generelt
    Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
    Maiken Skeem – hjertekar, reumatologi, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Annette Lausten - gastroenterologi
    Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Redaktionen

Redaktion

 

Tilknyttede journalister

  • Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
    Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
    Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
    Birgit Brunsted - onkologi, hjertekar, generelt 
    Bo Karl Christensen - diabetes, generelt
    Jette Marinus - respiratorisk
    Grit Blok - dermatologi 
    Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Ebbe Fisher - generelt
    Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
    Maiken Skeem – hjertekar, reumatologi, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Annette Lausten - gastroenterologi
    Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

catch(err){alert('The form could not be submitted '+err);return false;}"/>