"Det særligt interessante er også, at deltagere selv ved lave niveauer af forurening også får påvirket deres sygdomsaktivitet. Det kunne være spændende at undersøge, om det også ville være tilfælde i eksempelvis Danmark,” siger Lene Dreyer.

Luftforurening kan være grund til genopblusning af inflammation

Der er en sammenhæng mellem miljømæssig luftforurening og opblusning af inflammation blandt leddegigtpatienter. 

Det viser et nyt studie, som netop er blevet publiceret i det videnskabelige tidsskrift Rheumatology

Resultaterne viser, at der var en påviselig sammenhæng mellem koncentrationen af ​​luftforurenende stoffer og risikoen for at have unormale niveauer af CRP (C-reaktivt protein). Kronisk leddegigt medfører forhøjet CRP, hvis der er aktivitet i sygdommen.

De patienter, der havde været udsat for større koncentrationer af luftforurenende stoffer, havde større risiko for at have høje CRP-niveauer på over 5 mg/l. 

Det italienske forskningsstudie er det første af sin slags og er meget unikt, forklarer Lene Dreyer, der er lærestolsprofessor på Aalborg Universitet og overlæge på Reumatologisk afdeling Aalborg Universitetshospital samt formand for Gigtforeningens Forskningsråd. 

“Det er et meget elegant studie ved måden, det er designet på, hvor patienterne er blevet anvendt som deres egen kontrolgruppe, men det er også et bemærkelsesværdigt studie, fordi det er det første af sin slags, der siger noget om luftforureningens påvirkning på inflammationsniveauer og øget sygdomsaktivitet blandt leddegigtpatienter,” siger hun. 

Resultaterne viser, at koncentrationerne af luftforurenende stoffer som CO, NO, NO2, NOx, PM10, PM2,5 og O3 var højere i 60-dages perioden forud for en opblussen af leddegigten. Derudover var risikoen signifikant selv ved meget lave eksponeringsniveauer.

Det italienske studie bestod af 888 patienter med leddegigt med 3.396 opfølgningsbesøg, hvor i alt 13.636 daglige datasæt for koncentrationen af luftforurening blev indhentet i det italienske område Verona over fem år.

Deltagere fungerer som egen kontrolgruppe

Forsøget er designet som et case-crossover studie, hvor eksponeringen for luftforurening blev sammenlignet med data fra 30 dage og 60 dages perioder forud for opblusning af leddegigten samt i samme tidsperioder ved lav sygdomsaktivitet. 

Leddegigtpatienterne blev altså anvendt som deres egen kontrol, hvor deres CRP-niveauer over tid blev sammenlignet med hinanden og sammenholdt for forureningsniveauet inden for 10 kilometer fra deres bopæl. Og det er en særlig smart metode at anvende for leddegigtpatienter, mener Lene Dreyer.

“Det kan være svært at finde sammenligningsgrupper til leddegigtpatienter, som er helt ens i forhold til rygevaner og brug af gigtmedicin, når man ser bort fra udsættelse af luftforurening. Det særligt interessante er også, at deltagere selv ved lave niveauer af forurening også får påvirket deres sygdomsaktivitet. Det kunne være spændende at undersøge, om det også ville være tilfælde i eksempelvis Danmark,” siger hun.

Der er dog også et par svagheder ved studiet, forklarer Lene Dreyer, der peger på, at studiet er foretaget i et begrænset område i Italien, hvor der generelt er højere niveauer af forurening. Derudover er det ikke beskrevet i studiet, hvor meget deltagerne er udsat for tobaksrygning - det bliver der dog taget højde for i og med, at deltagerne er sin egen kontrolgruppe.

Nogle tidligere studier har påvist en sammenhæng mellem luftforurening og leddegigtpatienter, hvor forskere har fundet en øget risiko for at udvikle den autoimmune gigtsygdom, når patienter var udsat for højere niveauer af luftforurening. Det er dog aldrig blevet undersøgt, hvilken effekt eksponeringen af forskellige niveauer af luftforurening kan have på sygdomsaktivitet. Derudover ved forskere, at rygning, der ligner luftforurening på flere indholdsstoffer, har en negativ effekt på leddegigt, hvor patienter, der ryger, har mindre effekt af gigtmedicin og sværere ved at få sygdomskontrol. 

 

Del artiklen med dine venner