"Vi skal blive skarpere på, hvor præcist, vi har brug for patientinddragelsen og hvor vi ikke har nogen særlig gavn af det,” siger Mogens Hørder.

Professor: Patienter skal inddrages mere systematisk i forskning

Trods bredere udbredelse mangler det danske sundhedsvæsen stadig systematik i patientinddragelse. Men der er flere oplagte gevinster ved at inddrage patienter i forskning – især inden for de kroniske sygdomme, og vi bør tage ved lære af erfaringer fra lande, hvor inddragelsen af patienter er længere fremme end i Danmark. Det mener professor Mogens Hørder.

I Danmark har man talt om brugerinddragelse eller patientinddragelse i 10 år nu. Men udenfor Danmark, især i den anglosaksiske del af verdenen, hvor patienter modsat i Danmark har været inddraget i sundhedsforskning siden 90´erne, er der indsamlet adskillige erfaringer. Der er da også flere helt oplagte og gode grunde til at inddrage patienterne, mener professor ved Forskningsenheden for Brugerperspektiver, Institut for Sundhedstjeneste forskning ved Syddansk Universitet, Mogens Hørder:

”For det første kan patienter, som bliver en del af forskningsprojekter, bidrage med gode råd til den praktiske del af projekterne. Måske mere væsentligt kan patienterne bidrage med ideer og emner for forskning, fordi de har erfaringer med deres sygdom. Det kan være til gavn for fremtidige patienter, som kan have nytte af de resultater forskningen bringer. Det er også væsentligt, at patienterne er gode til at motivere klinikken til at indføre resultaterne af forskningen. Sidst men ikke mindst, så har det danske sundhedsvæsen en ambition om at sætte patienten i centrum - og det kan man blandt andet også gøre gennem forskning,” siger han.

Et lille frø i jorden

Det kan dog være vanskeligt at ’måle’ den præcise nytteværdi i tal og data, tilføjer Mogens Hørder – men han mener ikke, at der er nogen tvivl om, at patientinddragelsen både er til gavn for forskningen og fremtidige patienter:

”Der opstår typisk en bedre balance mellem grundforskning og forskning rettet mod klinikken, vi vil blive bedre til at løse fremtidens problemer for patienterne – og så er brugerinddragelsen helt nødvendig set ud fra en demokrati-tankegang,” siger Mogens Hørder. 

For 10 år siden blev Mogens Hørder af Sundhedsministeriet bedt om at lægge et ’lille frø i jorden’ til øget patientinddragelse i det danske sundhedsvæsen, og i 2018 fik Mogens mulighed for at følge op på situationen: I dag er konklusionen, at patientinddragelse bliver anvendt flere steder – dog ikke så systematisk og ikke med stor spredning:

”Man kan sige, at vi er i gang, men endnu er vi ikke kommet så langt. Der er en generel usikkerhed omkring, hvordan man skal begynde, hvilke patienter man skal inddrage, og om hvordan man introducerer patienterne til det. Heldigvis er der meget stor åbenhed og efterspørgsel i forhold til at modtage input. Det fungerer også rigtig godt, at man kan komme med i netværk, hvor man kan trække på andres erfaringer. Men det er lidt som at lære at cykle. Man skal op på cyklen og have sine egne erfaringer. ”

Vi skal dele erfaringer nationalt og internationalt

Der er nogle forskningsprojekter, hvor det er mere oplagt at inddrage patienterne end andre. Især inden for de kroniske sygdomsområder, eksempelvis reumatologien, giver det god mening, fastslår Mogens Hørder:

”Danmarks gigthospital i Gråsten var faktisk et af de første steder, hvor man kastede sig ud i at inddrage patienterne - og de er gode til det - selv om de også har behov for at få nye ideer og lære mere om området,” siger han.

Mogens Hørder pointerer dog, at det kan være vanskeligt at vurdere den eksakte nytteværdi af patientinddragelsen. Hans holdning er derfor, at det er vigtigt, at vi i dansk forskning kommer godt i gang med at inddrage patienterne - men at vi bør ’skynde os langsomt’ og trække på de erfaringer og resultater, der allerede er tilgængelige i eksempelvis den anglosaksiske verden, hvor der er investeret både meget tid og mange penge i området:

”Der er behov for en afbalancering. Vi skal blive skarpere på, hvor præcist, vi har brug for patientinddragelsen og hvor vi ikke har nogen særlig gavn af det – og i den proces er det overordentligt vigtigt, at vi deler erfaringer på tværs i både nationale og internationale netværk. Som med al anden forskning, så er det væsentligt, at vi tænker internationalt – også selv om rammevilkårene er forskellige,” siger Mogens Hørder.

Her er reumatologerne i Danmark især rigtig godt med pointerer han.

Emner: patientinddragelse

Del artiklen med dine venner

Nyt fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift

 

Redaktionen

Redaktion

Webmaster

Tilknyttede journalister

  • Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
    Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
    Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
    Birgit Brunsted - onkologi, hjertekar, generelt 
    Bo Karl Christensen - diabetes, generelt
    Jette Marinus - respiratorisk
    Grit Blok - dermatologi 
    Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Ebbe Fisher - generelt
    Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
    Maiken Skeem – hjertekar, reumatologi, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Annette Lausten - gastroenterologi
    Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Redaktionen

Redaktion

 

Tilknyttede journalister

  • Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
    Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
    Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
    Birgit Brunsted - onkologi, hjertekar, generelt 
    Bo Karl Christensen - diabetes, generelt
    Jette Marinus - respiratorisk
    Grit Blok - dermatologi 
    Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Ebbe Fisher - generelt
    Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
    Maiken Skeem – hjertekar, reumatologi, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Annette Lausten - gastroenterologi
    Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

catch(err){alert('The form could not be submitted '+err);return false;}"/>