Professor: Alt for få genkender tidlige tegn på leddegigt

Tennisstjernen Caroline Wozniacki var heldig hurtigt at få konstateret, at hendes voldsomme træthed skyldtes leddegigt. Men ikke alle får en hurtig diagnose, viser ny forskning. Både patienter og læger genkender ikke de tidlige tegn.

Ny dansk forskning viser, at mange patienter med tidlige tegn på gigtsygdomme ikke genkender tegnene og dermed ikke opsøger deres praktiserende læge, når symptomerne opstår.

Samtidig viser samme forskning, at mange praktiserende læger heller ikke genkender tidlige tegn på gigtsygdomme. Der mangler derfor fokus på de tidlige tegn på reumatologiske sygdomme, mener professoren bag undersøgelsen. 

Både læger og forskere har længe haft kendskab til, at det er meget vigtigt, at inflammatoriske gigtsygdomme som eksempelvis psoriasisgigt, rygsøjlegigt og leddegigt opdages tidligt, så hurtig behandling kan igangsættes. Udgangspunktet er, at indsats i væsentlig grad nedsætter risikoen for alvorlige komplikationer som varige ledskader og hjertekarsygdomme hos patienten.

Professor Jette Primdahl, Ph.d., MHH, sygeplejerske, Institut for Regional Sundhedsforskning, Syddansk Universitet, Kong Christian X´s Gigthospital og Sygehus Sønderjylland, har stået bag en interviewundersøgelse om, hvad der får patienter til at henvende sig til egen praktiserende læge med symptomer, samt, hvordan de har oplevet, at den praktiserende læge tolker og reagerer på deres tegn på en gigtsygdom.

Resultaterne fra interviewene er netop fulgt op i en spørgeskemaundersøgelse i samarbejde med gigtlæger i hele Region Syddanmark hos patienter, der er henvist til en gigtlæge, på grund af mistanke om en gigtsygdom.

Intensiteten af symptomer er afgørende

Undersøgelserne viste blandt andet, at det er meget forskelligt, hvordan de første tegn på leddegigt viser sig, og det har indflydelse på, hvornår patienten søger læge. Hos op mod halvdelen af patienterne opstod symptomerne fra den ene dag til den anden og med stor voldsomhed, fortæller Jette Primdahl. Hos de patienter, hvor symptomerne kom pludseligt og med stor voldsomhed, søgte patienterne generelt hurtigt lægehjælp. Hos den anden halvdel kom symptomerne snigende over tid, og det viste sig at være problematisk, da der generelt gik længere tid før patienterne søgte læge.  

"Når man taler om eksempelvis blodpropper, så ved de fleste, at hvis en mundvig pludselig hænger - eller man bliver lammet i den ene side af kroppen, - så skal man søge akut lægehjælp. Den samme grundlæggende viden om gigt har mange danskere ikke – så, hvis hævede led, smerter og træthed kommer snigende eller kommer og går, så har mange en tendens til at afskrive det med eksempelvis for hårdt havearbejde eller andet, der ikke har noget med en gigtsygdom at gøre. Derfor mangler der simpelthen fokus på de tidlige symptomer hos patienter med gigtsygdomme som leddegigt, psoriasisgigt og rygsøjlegigt," siger Jette Primdahl.

Ved leddegigt har man en 50 procent forhøjet risiko for at udvikle hjertekarsygdomme, og det hænger både sammen med aktivitet i gigten og livsstil.

"En snak om rygevaner, sund kost og regelmæssig motion er lige så vigtig at få formidlet hos en patient med leddegigt, som det er, hvis patienten potentielt havde type 2-diabetes, da de har samme risiko," siger Jette Primdahl.

Svært for praktiserende læger at genkende 

Hun forklarer, at mange praktiserende læger ikke ser så mange patienter med leddegigt i deres lægepraksis, og derfor kan det være svært for dem at genkende symptomerne hos en patient, som kommer til dem med især snigende tegn på leddegigt. Derfor mener Jette Primdahl, at det er ekstremt vigtigt, at de praktiserende læger kender symptomerne på leddegigt bedre, end de gør i dag, så de hurtigt kan henvise patienten til en gigtlæge, som kan sætte patienten i den rette behandling for deres gigt.

En gigtblodprøve kan godt være negativ, selvom patienten har leddegigt. Hvis lægen så på forhånd var lidt usikker på, om det er leddegigt, kan de måske tænke, at det nok ikke er leddegigt, fortæller Jette Primdahl. 

"Det skal være mere almindeligt at blive henvist til en reumatolog. Blandt dem, der bliver henvist til en reumatolog i dag, har omkring en fjerdedel en gigtsygdom, men vi skal have mange flere henvisninger end dem, der får stillet diagnosen," siger Jette Primdahl.

Jette Primdahl forklarer, at der er mange forskellige grunde til, hvorfor patienter søger læger, når de gør.

"Nogle patienter har en god kropsfornemmelse, og kan simpelthen mærke, når noget er galt. Om patienten bliver henvist videre til en gigtlæge hænger også sammen med, hvor vedholdende patienten er. Nogle praktiserende læger genkender måske ikke tegnene på leddegigt, og i den situation er det afgørende, om patienten holder fast i, at der foregår noget i kroppen, som skal undersøges nærmere," siger Jette Primdahl. 

Hos nogle patienter, hvor eksempelvis kun et enkelt led rammes, er patienterne i stand til at fungere og passe deres hverdagsaktiviteter, hvorimod dem, der rammes på flere led, er tvunget til at reagere og søge akut lægehjælp, fordi de ikke kan klare sig selv. Om patienten reagerer og søger hurtig lægehjælp kan altså også hænge sammen med, hvor dårligt de har det, fortæller Jette Primdahl. 

Der er fortsat mange, der tror, at det kun er ældre mennesker, der får leddegigt, så der mangler fokus på, at leddegigt også kan ramme yngre mennesker, fortæller Jette Primdahl. 

Undersøgelsen bestod af et interviewstudie med 12 patienter, der blev spurgt om, hvornår og hvorfor de søgte læge, samt, hvad de har haft af overvejelser undervejs. Derudover bestod undersøgelsens empiri af en spørgeskemaundersøgelse med 144 patienter, som var henvist til en reumatolog eller en reumatologisk afdeling.

"Det skal være mere almindeligt at blive henvist til en reumatolog. Blandt dem, der bliver henvist til en reumatolog i dag, har omkring en fjerdedel en gigtsygdom, men vi skal have mange flere henvisninger end dem, der får stillet diagnosen," siger Jette Primdahl.

Del artiklen med dine venner

Nyt fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

 

Redaktionen

Redaktion

Chefredaktører

Kristian Lund
kristian@medicinsketidsskrifter.dk

Nina Vedel-Petersen
nina@medicinsketidsskrifter.dk

Redaktionschef

Helle Torpegaard
helle@medicinsketidsskrifter.dk

Research

Birgitte Gether
Jan Fuhs (automatiseret research)

Webmaster

Tilknyttede journalister

Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt 
Lea Landsted - kultur, sundhedspolitik 
Jette Marinus - respiratorisk
Mathilde Louise Stenild - diabetes, reumatologi, sundhedspolitik 
Grit Blok - dermatologi 
Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Maibrit Jürs - reumatologi 
Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
Maiken Skeem – hjertekar, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Birgitte Rask Sønderborg – generelt, sundhedspolitik
Annette Lausten - gastroenterologi
Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Om os

Persondatapolitik

Kontakt

Mail til redaktionen

Annoncer

Annonceformater

Medicinske Tidsskrifters medier

www.medicinsketidsskrifter.dk
www.propatienter.dk
www.medicinsktidsskrift.dk
www.onkologisktidsskrift.dk
www.haematologisktidsskrift.dk
www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
www.mstidsskrift.dk

Redaktionen

Redaktion

Chefredaktører

Kristian Lund
kristian@medicinsketidsskrifter.dk

Nina Vedel-Petersen
nina@medicinsketidsskrifter.dk

Redaktionschef

Helle Torpegaard
helle@medicinsketidsskrifter.dk

Research

Birgitte Gether
Jan Fuhs (automatiseret research)

Annoncer

Kommerciel chef Anders From

Anders@medicinsketidsskrifter.dk

mobil: 29898690

Tilknyttede journalister

Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt 
Lea Landsted - kultur, sundhedspolitik 
Jette Marinus - respiratorisk
Mathilde Louise Stenild - diabetes, reumatologi, sundhedspolitik 
Grit Blok - dermatologi 
Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Maibrit Jürs - reumatologi 
Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
Maiken Skeem – hjertekar, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Birgitte Rask Sønderborg – generelt, sundhedspolitik
Annette Lausten - gastroenterologi
Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Om os

Persondatapolitik

Kontakt

Mail til redaktionen

Annoncer

Annonceformater

Medicinske Tidsskrifters medier

www.medicinsketidsskrifter.dk
www.propatienter.dk
www.medicinsktidsskrift.dk
www.onkologisktidsskrift.dk
www.haematologisktidsskrift.dk
www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
www.mstidsskrift.dk

Nyt fra Medicinske Tidsskrifter

Medicinsk Tidsskrift

Onkologisk Tidsskrift

Hæmatologisk Tidsskrift

MS Tidsskrift

Sundhedspolitisk Tidsskrift