Professor: Skepsis kan få kopimedicin til at virke dårligere

18 procent af de gigtpatienter, der i 2016 skiftede fra originalt biologisk lægemiddel, etanercept (Benepali), til kopi-præparat, et såkaldt biosimilært præparat, stoppede i det efterfølgende år med behandlingen.

Medicinen er lige så sikker og effektiv som originalpræparatet, men skepsis fra læge- og patient-siden kan påvirke resultatet, mener professor og reumatolog, Merete Hetland fra Videncenter for Gigt og Rygsygdomme på Rigshospitalet, Glostrup.

“Der kan være en vis skepsis forbundet med at skifte fra et originalpræparat til et biosimilært produkt,” siger Merete Hetland.

Næsten hver femte af de gigtpatienter, der fra 2016 og frem skiftede fra original etanercept til det biosimilære præparat, stoppede nemlig med den biosimilære medicin igen. En stor andel af dem skiftede til anden biologisk behandling, en mindre del ophørte helt med biologisk behandling, og en lille procentdel var døde. Det viser en opgørelse af data fra databasen DANBIO. Undersøgelsen er baseret på 1.641 gigtpatienter fra hele landet og er den største i verden.

”Data viser, at de patienter, som ophører med behandlingen igen, især er dem, som ikke var i remission - altså hvor sygdommen var helt i ro på tidspunktet for skift fra original til biosimilær etanercept. Der er altså ikke noget ”galt” med det nye præparat, men skiftet får læge og patient til at genoverveje behandlingen,” siger Merete Hetland og mener, at det kan være en del af forklaringen.

“Derudover kan skepsis fra både lægens og patientens side få behandlingen til at falde ekstra dårligt ud, fordi man simpelthen ikke rigtig tror på den,” forklarer hun og nævner, at der her kan være tale om en vis nocebo-effekt.

“Ligesom vi kender placebo-effekten, hvor patienten tror, et præparat har en virkning, og det dermed også får en vis effekt, så kan skepsis også føre til manglende virkning. Og den skepsis ser vi ofte i forbindelse med et skifte fra original til biosimilær medicin,” fortæller Hetland, der også er formand for DANBIO.

”Nocebo-effekten er lige så reel som placebo-effekten. Vi kan ikke få den til at ”gå væk”, men kan mindske den gennem omhyggelig information og god kommunikation mellem patient og læge,” understreger hun.

Lige så sikker som original

Myndighederne har godkendt biosimilær etanercept, fordi det er dokumenteret til at være lige så sikkert og effektivt som originalmedicinen. Og Merete Hetland er enig.

“Den biosimilære medicin bliver kun taget i brug, fordi myndighederne har dokumentation for, at det er fuldstændig risikofrit. Men det er klart, at det er stadig rigtig, rigtig vigtigt, at man bliver ved med at overvåge biosimilær medicin i den virkelige verden og ikke bare stiller sig tilfreds med, hvad nogle studier baseret på nogle begrænsede patienter har vist,” understreger hun og tilføjer, at data i DANBIO slår fast, at både biosimilært infliximab (Remsima, Inflectra) og bioismilært etanercept (Benepali) er sikre og effektive præparater.

Generelt er Merete Hetland tilfreds med, at der udvikles højkvalitets biosimilær medicin - det giver nemlig konkurrence til dyr originalmedicin.

“Sådan som biosimilære præparater bliver brugt i Europa og USA, ser jeg en række fordele. Det skaber en konkurrencesituation, som gør, at priserne falder. På den måde bliver behandlingen tilgængelig for flere mennesker og for lande, som ar svagere økonomi end Danmark,” siger Hetland og nævner, at besparelserne på biosimilære præparater ligger mellem 30 og 70 procent i forhold til originalmedicinen.

Prisen er en ting - men ligesom nogle patienter har mere gavn af originalmedicin, så har andre patienter større effekt af biosimilær medicin, viser det sig.

“Man kan ikke udelukke, at der kan være enkelte patienter, der har mere gavn af det ene frem for det andet præparat. Det går faktisk begge veje: Enkelte har bedre effekt af originalpræparatet, andre af det biosimilære præparat. Når man ser på grupper af patienter, er effekt og bivirkninger ens,” fastslår hun.

 

 

Fakta: Biologiske lægemidler er aldrig helt ens

Biologiske lægemidler er fremstillet af stoffer, der findes naturligt i kroppen. De fremstilles ved hjælp af genteknologi. Udviklingen af de biologiske stoffer foregår typisk i en celle eller en bakterie i laboratoriet.

Biologiske lægemidler er ofte større og mere komplekse i deres struktur end kemisk fremstillede lægemidler. 

Kopi-medicinen af biologisk medicin kaldes biosimilære lægemidler. De ligner biologiske lægemidler, men de er ikke fuldstændig ens og derfor er ordet ’kopi’ faktisk ikke retvisende. "Similær" kommer af ordet "similar", der betyder "lignende".

Men biosimilære lægemidler skal ligne det oprindelige biologiske lægemiddel på både virkning og bivirkningsprofil for at blive godkendt som biosimilært lægemiddel. 

Da udviklingen af både biologisk medicin og biosimilær medicin typisk foregår i en celle eller i en bakterie i laboratoriet, er hverken biologiske eller biosimilære stoffer helt ens fra produktion til produktion på samme måde, som stoffer i kemisk fremstillet medicin vil være det. 

 

Emner: slidgigt placebo nocebo biologisk medicin biosimilær

Del artiklen med dine venner

Nyt fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

 

Redaktionen

Redaktion

Chefredaktører

Kristian Lund
kristian@medicinsketidsskrifter.dk

Nina Vedel-Petersen
nina@medicinsketidsskrifter.dk

Redaktionschef

Helle Torpegaard
helle@medicinsketidsskrifter.dk

Research

Birgitte Gether
Jan Fuhs (automatiseret research)

Webmaster

Tilknyttede journalister

Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt 
Lea Landsted - kultur, sundhedspolitik 
Jette Marinus - respiratorisk
Mathilde Louise Stenild - diabetes, reumatologi, sundhedspolitik 
Grit Blok - dermatologi 
Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Maibrit Jürs - reumatologi 
Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
Maiken Skeem – hjertekar, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Birgitte Rask Sønderborg – generelt, sundhedspolitik
Annette Lausten - gastroenterologi
Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Om os

Privatliv og betingelser

Kontakt

Mail til redaktionen

Annoncer

Annonceformater

Medicinske Tidsskrifters medier

www.medicinsketidsskrifter.dk
www.propatienter.dk
www.medicinsktidsskrift.dk
www.onkologisktidsskrift.dk
www.haematologisktidsskrift.dk
www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
www.mstidsskrift.dk

Redaktionen

Redaktion

Chefredaktører

Kristian Lund
kristian@medicinsketidsskrifter.dk

Nina Vedel-Petersen
nina@medicinsketidsskrifter.dk

Redaktionschef

Helle Torpegaard
helle@medicinsketidsskrifter.dk

Research

Birgitte Gether
Jan Fuhs (automatiseret research)

Annoncer

Kommerciel chef Anders From

Anders@medicinsketidsskrifter.dk

mobil: 29898690

Tilknyttede journalister

Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt 
Lea Landsted - kultur, sundhedspolitik 
Jette Marinus - respiratorisk
Mathilde Louise Stenild - diabetes, reumatologi, sundhedspolitik 
Grit Blok - dermatologi 
Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Maibrit Jürs - reumatologi 
Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
Maiken Skeem – hjertekar, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Birgitte Rask Sønderborg – generelt, sundhedspolitik
Annette Lausten - gastroenterologi
Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Om os

Privatliv og betingelser

Kontakt

Mail til redaktionen

Annoncer

Annonceformater

Medicinske Tidsskrifters medier

www.medicinsketidsskrifter.dk
www.propatienter.dk
www.medicinsktidsskrift.dk
www.onkologisktidsskrift.dk
www.haematologisktidsskrift.dk
www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
www.mstidsskrift.dk

Nyt fra Medicinske Tidsskrifter

Medicinsk Tidsskrift

Onkologisk Tidsskrift

Hæmatologisk Tidsskrift

MS Tidsskrift

Sundhedspolitisk Tidsskrift