Rettigheder. Viden. Inspiration


"Hvis vi kan dokumentere, at behandlingen har en positiv virkning, er det noget, vi håber på sigt vil kunne implementeres i klinisk praksis og blive et supplerende tilbud til de mange patienter, som i dag lider af diabetesrelaterede nerveskader," siger Jens Brøndum Frøkjær. Foto: Line Bloch Klostergaard, Region Nordjylland

Elektriske stød skal reducere diabetes-forårsagede nervesmerter

Kan elektriske stød mindske nervesmerter? Ja, det lyder skørt - næsten som "kan en hammer over fingrene lindre tandsmerter?" – men forskere fra Aalborg tror på, at elektriske stød vitterligt kan mindske de nervesmerter og føleforstyrrelser, som mennesker med diabetes kan opleve.  

Forskerne fra Aalborg Universitetshospital vil nu i et videnskabeligt studie afprøve, om behandling med små elektriske – og smertefrie! – impulser på ydersiden af hovedet kan fjerne eller reducere de nervesmerter og føleforstyrrelser, som personer med diabetes ofte udvikler.

Diabetes kan over tid forårsage skader på nervesystemet. Det kaldes neuropati, og det kan give kroniske smerter og føleforstyrrelser. Desværre findes der ikke nogen behandling af skaderne, og ofte heller ikke nogen effektiv måde at afhjælpe de afledte smerter og føleforstyrrelser på.

Aalborg-forskerne håber på, at små elektriske impulser mod hjernen kan ændre smerteopfattelsen hos patienterne, så deres gener reduceres.

"Vores forskning har vist, at der i forbindelse med diabetes sker forandringer i hjernens bearbejdning af smertesignalerne. Vores tese er, at selvom selve nervebanerne har lidt skade, så er det muligt at modulere – eller omprogrammere – disse hjernefunktioner, så føleforstyrrelser og smerter lindres, også selvom de perifere nerver er permanent skadet," fortæller overlæge ved Radiologisk Afdeling og professor ved Klinisk Institut, Aalborg Universitet, Jens Brøndum Frøkjær.

En sådan behandlingsform har allerede vist potentiale i forbindelse med behandling af blandt andet depression, kroniske smerter eller sensoriske og motoriske følger efter slagtilfælde, og forskernes forhåbning er derfor velbegrundet.

"På Aalborg Universitetshospital har vi stor erfaring med forskning i diabetesrelaterede skader på nervesystemet, og vi har igennem de seneste år lavet flere studier af hjernens sensoriske system. Vi har blandt andet beskrevet, hvordan hjernens struktur, funktion og stofomsætning ændres på grund af sygdommen," siger Jens Brøndum Frøkjær.

Studiet, som Jens Brøndum Frøkjær skal lede, er udformet som et lodtrækningsforsøg, hvor patienter med type-1 diabetes og neuropati skal igennem to forskellige behandlingsforløb bestående af en aktiv elektrisk stimulering af hjernen og en ”snyde-stimulation”.

"Forsøget foregår som et antal behandlinger, både her hos os på hospitalet og hjemme hos patienterne og strækker sig over et forløb på fire uger. Ved hver behandling får deltagerne en særlig hat med elektroder på hovedet, som så kobles til et apparat, der sørger for at sende svage, målrettede strømimpulser mod hjernen, forklarer Jens Brøndum Frøkjær.

Forskernes evaluering af behandlingen vil blandt andet bestå af patienternes egne vurderinger af smerteoplevelse, føleforstyrrelser og livskvalitet før og efter behandlingen samt avancerede analyser af MR-skanningsbilleder.

Jens Brøndum Frøkjær understreger, at selve behandlingen er både ufarlig og smertefri – men han håber, at forskergruppen vil kunne registrere en mere længerevarende påvirkning af hjernens smerteopfattelse.

"Hvis vi kan dokumentere, at behandlingen har en positiv virkning, er det noget, vi håber på sigt vil kunne implementeres i klinisk praksis og blive et supplerende tilbud til de mange patienter, som i dag lider af diabetesrelaterede nerveskader," siger Jens Brøndum Frøkjær.

Forskernes ambitioner har vakt interesse fra flere fonde, som med store bevillinger nu har gjort projektet muligt. Således har Novo Nordisk Fonden netop bidraget med 2,8 mio. kr. og Vissing Fonden har støttet projektet med knap en halv mio. kr.

Forskningsprojektet gennemføres i et samarbejde mellem forskningsenheden på Radiologisk Afdeling og forskningscenteret Mech-Sense ved Aalborg Universitetshospital. 

 

Del artiklen med dine venner