"Selvom hospitalerne som regel starter patienterne op på behandlingen, er det ofte almen praksis, der laver recepten på behandlingen. Det giver derfor et forvrænget billede af, hvem der rent faktisk står bag ordineringen, når man kigger på tallene,” siger Jette Kolding Kristensen, professor i almen medicin på Aalborg Universitetshospital.

Rapport: Alt for mange nye patienter med type 2-diabetes får for dyr insulin

Alt for mange nye insulinbrugere med type 2-diabetes starter deres behandling med et - ifølge retningslinjerne - for dyrt insulinpræparat. Det viser rapport fra Sundhedsdatastyrelsen. Men ligger problemet egentlig hos almen praksis eller på hospitalerne?

Rapporten fra Sundhedsdatastyrelsen er ikke tydelig herom, men lige nu er det tilsyneladende kun syv procent af personer med type 2-diabetes og behov for basalinsulin, der rent faktisk starter på det billigste alternativ. Resten får ordineret en dyrere insulinbehandling, end de behøver, ifølge den Nationale Rekommendationsliste. Eksempelvis starter over en fjerdedel (28,4 procent) af personer med type 2-diabetes på den dyreste alternativ, insulin degludec (Tresiba), viser tallene. 

I Medicintilskudsnævnets endelige anbefalinger til nye insulintilskud har nævnet lagt vægt på disse ’irrationelle’ ordineringsmønstre og anbefalet, at man derfor fjerner tilskud til bl.a. insulin degludec.

Tilskudsnævnets anbefalinger fik over 20 diabeteslæger fra bl.a. Steno Diabetes Center Copenhagen til at argumentere overfor Propatienters søstersite Medicinsk Tidsskrift, at ændringen i insulintilskuddene vil ramme deres patienter hårdt, og at man bør overveje at skelne mellem tilskud i primærsektoren, hvor man behandler bredt, og i hospitalssektoren, hvor man har specialiseret sig i lige præcis behandling af diabetes. Flere diabeteslæger har desuden uafhængigt af hinanden vurderet overfor Medicinsk Tidsskrift, at praktiserende læger bærer en stor del af ansvaret for at starte insulinbehandling med de dyreste alternativer. Det har Medicinsk Tidsskrift dog ikke kunnet finde dokumentation for.

Svært at placere ansvar

Professor Jette Kolding Kristensen, der har været med til at lave Dansk Selskab for Almen Medicins retningslinjer for behandling af type 2-diabetes, vurderer, at det er svært at sige, hvem der har det egentlige ansvar for udskrivningsmønsteret i Sundhedsdatastyrelsens rapport.

”Vi fungerer ofte som serviceorgan for hospitalerne. Selvom hospitalerne som regel starter patienterne op på behandlingen, er det ofte almen praksis, der laver recepten på behandlingen. Det giver derfor et forvrænget billede af, hvem der rent faktisk står bag ordineringen, når man kigger på tallene,” siger Jette Kolding Kristensen, professor i almen medicin på Aalborg Universitetshospital.

Med et gran salt

Det kan medlem af DSAM’s bestyrelse og praktiserende læge Daniel Kaminski Rotenberg bakke op om. Han ser positivt på, at tilskuddene bliver reguleret, men vurderer, at tallene fra rapporten skal tages med et gran salt, og at de ikke kan forklares med en overudskrivning af dyre insuliner i almen praksis.

”Det er meget almindeligt, at man i sådanne optællinger ikke skelner imellem en ny ordination og en videreførelse. Når godkendelsesnummer på et lægemiddel udløber, skifter de kode, og så ligner det en ny ordination, selvom patienten uændret fortsætter med et lægemiddel med samme ATC kode. På samme måde seponeres og genordineres til tider, enten ved fejl, eller for at rydde op i medicin kortet,” skriver han over e-mail og fortsætter:   

”Det er meget, meget usædvanligt, at almen praksis starter patienter op i insulin, så langt, langt de fleste af dem, der får insulin, er startet op af diabeteslæger. Hvis disse mest bruger Tresiba (insulin degludec), vil selv en lille mængde genordinationer, hvor der er sket noget, som får det til at ligne en ny ordination, skubbe hele statistikken.”

Kulturen ændrer sig

En søgning på Sundhedsdatastyrelsens database, Medstat.dk, viser dog, at omsætningen af insulin degludec er flerdoblet i primærsektoren i løbet af bare fem år – fra 2016 til og med 2020 – mens omsætningen af insulin glargin (både 100 IE og 300 IE) er faldet i samme årrække. Denne udvikling genfinder man ikke i tallene for hospitalssektoren.

Tallene fra Medstat.dk peger altså umiddelbart mod, at man i almen praksis ikke har fulgt retningslinjer for opstart af insulinbehandling, der siger, at man skal starte med det billigste alternativ og så skifte behandling, hvis den ikke slår til. Men også her skal man være forsigtig med sin fortolkning af tallene, konstaterer Daniel Kaminiski Rotenberg.

”Almen praksis har overtaget behandlingen af stort set alle personer med type 2-diabetes de seneste år, hvad kan være med til at forklare, at omsætningen af bl.a. insulin degludec er steget i primærsektoren,” siger han over telefon. Den fortolkning støtter Jette Kolding Kristensen. Hun underbygger det med, at Sundhedsdatastyrelsens side Ordiprax.dk, der rummer data på lige præcis lægemiddelordination i almen praksis, generelt ikke viser et øget antal udskrevne døgndoser insulin degludec pr. 1.000 indbyggere de seneste fem år. Kun i Region Sjælland ser man en lille stigning.

Hun er dog åben for, at der en gang har været en tendens til at starte personer med type 2-diabetes direkte på en dyrere og – for nogle patienter – bedre insulin, såsom insulin degludec, men at det er en kultur, der i så fald er ved at ændre sig.

”Vi har måske ikke altid været lige fokuseret på prisforskelle mellem lægemidlerne, så måske det har været sådan på et tidspunkt. Men det er mit indtryk, at det har ændret sig i takt med, at vi er begyndt at blive mere fokuseret på at starte behandling med det billigste alternativ,” siger Jette Kolding Kristensen.

 

Del artiklen med dine venner