Hos Diabetesforeningen er forskningschef Tanja Thybo begejstret for, at Lægemiddelstyrelsen ikke fjerner tilskuddet fra så mange insulinet som frygtet.

58.000 diabetespatienter skal nu tage stilling til deres behandling

Da Medicintilskudsnævnet kom med sine anbefalinger til ændringer i insulintilskud, lagde de op til, at man fjernede en række tilskud fra nyere og dyrere insuliner. I Lægemiddelstyrelsens netop offentliggjorte afgørelse, er tilskuddet stadig fjernet fra nogle insuliner, men ikke så mange som frygtet. Omkring 58.000 patienter er i behandling med et insulin, der ændrer tilskud til september.

I en række artikler - udgivet på Propatienters søstersite Medicinsk Tidsskrift - har en gruppe af diabeteslæger og andre fagfolk kritiseret Medicintilskudsnævnets anbefalinger til nye insulintilskud. Dommen fra dem lød, at det ville koste Danmark førertrøjen inden for diabetesbehandling, hvis Lægemiddelstyrelsen valgte at vedtage anbefalingerne.

Blandt andre Filip Krag Knop og andre overlæger fra Steno Diabetes Center sagde, at den samlede litteratur peger mod, at de billigere insuliner for nogle patienter er en ringere behandling og kan føre til mere ustabilt blodsukker. Dvs., at lægerne skal bruge de dyrere insuliner, herunder Tresiba (insulin degludec), for at opnå optimal behandling af en gruppe af personer med diabetes.

Lægemiddelstyrelsen svarede vedrørende denne kritik, at man som behandlende læge har mulighed for at søge om enkelttilskud til de patienter, der har brug for en anden og dyrere insulin uden tilskud.

Det fik Filip Krag Knop til at spørge: ”Hvad er omkostningerne ved, at vi skal sidde og søge enkelttilskud til de mange patienter og argumenterer frem og tilbage med Lægemiddelstyrelsen (for at få godkendt en ansøgning, red.)? Hvad er evidensen bag tilskudsnævnets ’vurdering’? Og hvad er omkostningerne for de sundhedsmæssige konsekvenser, som skiftene vil medføre?”

Men i Lægemiddelstyrelsens godkendelse hedder det nu, at hvis man er velbehandlet med bl.a. Tresiba inden sept. 2022, kan man få generelt klausuleret tilskud. Gravide kan også få generelt klausuleret tilskud.  

Hos Diabetesforeningen er forskningschef Tanja Thybo begejstret for, at Lægemiddelstyrelsen ikke fjerner tilskuddet fra så mange insulinet som frygtet. 

"Det er utrolig gode nyheder, at Lægemiddelstyrelsen har valgt ikke blindt at følge Medicintilskudsnævnets anbefalinger. Med dem blev der nemlig lagt op til, at en række nyere og dyrere insuliner ikke kunne få tilskud, hvilket ifølge indstillingen ville ramme omkring 25 procent af de personer, der tager insulin. Nu ser det i stedet ud til 'kun' at ramme 12 procent," siger hun til Diabetesforeningen.

Fra Medicintilskudsnævnet var der også lagt op til, at en række insuliner ville få klausuleret tilskud, som betyder, at man kun kan få tilskud, hvis man opfylder forskellige krav, og at man tidligere har prøvet andre og billigere insuliner. 88 procent af mennesker med insulinkrævende diabetes bruger i dag disse insuliner, og kan heldigvis ånde lettet op. Lægemiddelstyrelsen har nemlig besluttet at indføre ændrede klausuler: 

I de nye klausuleringsregler for flere af basalinsulinerne er det blevet indført, at hvis man var velbehandlet med disse insuliner, inden ændringerne træder i kraft, så bevarer man tilskuddet.

"Der er dog stadig nogle insuliner, der helt mister tilskuddet, og vi må ikke glemme, at for personer med diabetes vil beslutningen om at fjerne tilskuddene til dyrere insuliner på sigt indskrænke mulighederne for personlig medicin, fordi behandlerne får mindre at vælge imellem til nye personer med diabetes," siger Tanja Thybo.

Det vil stadig muligt at søge et såkaldt enkelttilskud af de insuliner, der står til at miste det generelle tilskud.

For fremtidige patienter med diabetes vil det heller ikke være muligt at få samme tilbud, som man gør i dag. Ifølge de nye klausuler skal lægen nemlig altid begynde i den billigste ende, når der skal vælges insuliner, fordi det er dem, der har de generelle tilskud.

"Man skal så at sige ’gøre sig fortjent’ til de nyere og dyrere insuliner ved ikke at være velreguleret. Det er ærgerligt, for vi ved jo, at på lang sigt vil et dårligere reguleret blodsukker give flere alvorlige følgesygdomme som hjerte-kar-problemer, nyresvigt og amputationer. Sygdomme, der både er hårde for den enkelte og dyrere for samfundsøkonomien," siger Tanja Thybo.

Hvis du er en af de ca. 58.000 patienter, som er i behandling med et af de insuliner, der nu ændrer tilskud, skal du sammen med din læge – og inden den 19. september 2022 – tage stilling til den fremtidige behandling. 

 

Diabetesforeningen har lavet en overskuelig liste her

Læs mere hos Lægemiddelstyrelsen her

 

Del artiklen med dine venner