"Det vil føre til større ulighed i sundhed, hvor de mest ressourcestærke patienter kommer til at kunne købe sig til de bedste behandlinger, mens de ringere stillede kan komme til at nøjes med en dårligere behandling,” siger Niels Ejskjær, overlæge og professor i diabetes.

Diabeteslæger får støtte fra kolleger og patienter: ”Dansk diabetesbehandling bliver markant forringet”

Diabeteslæger fra København får opbakning fra læger og patienter i protesten mod Medicintilskudsnævnets anbefalinger til nye insulintilskud.

”I sidste ende kommer det til at koste patienterne. Det vil føre til større ulighed i sundhed, hvor de mest ressourcestærke patienter kommer til at kunne købe sig til de bedste behandlinger, mens de ringere stillede kan komme til at nøjes med en dårligere behandling,” siger Niels Ejskjær, overlæge og professor i diabetes ved endokrinologisk afdeling og Steno Diabetes Center Nordjylland ved Aalborg Universitetshospital. 

Udtalelserne kommer efter en tæt granskning af tilskudsnævnets endelige anbefalinger til insulintilskud, og Niels Ejskjær ønsker at støtte budskabet fra kollegerne på Steno Diabetes Center Copenhagen, som har udtalt, at de nye insulintilskud vil sætte dansk diabetesbehandling håbløst bagud og føre til en administrativ overbelastning, som ikke står mål med den lille besparelse på medicinen.

”Det kommer helt sikkert til at påvirke den individuelle skræddersyede behandling af diabetes, som vi går stærkt og målrettet i disse år. Insulin er ikke bare insulin. Der er en verden til forskel på præparaterne. Alligevel er det nogle af de gamle insuliner, som vi stort set aldrig bruger, der har bevaret generelt tilskud, mens de nye moderne og bedre insuliner og insulinpenne, som mister tilskud. Det er forfærdeligt, hvis vi ikke kommer til at anvende det bedste, vi har til rådighed, for at spare 20-30 kr. pr. behandling,” siger Niels Ejskjær.

Han anerkender, at fagfolk har været sene til at reagere på Medicintilskudsnævnets proces med insulintilskuddene, som nu står til at blive godkendt af Lægemiddelstyrelsen. Men de håber, at der stadig er et vindue for at ændre på det.

”Man fratager os reelt set muligheden for tilrettelagt og individualiseret behandling. Det er værd at gå i krig for, også selvom man kommer lidt sent til slaget,” siger han. 

Især personer med type 1-diabetes bliver ramt

Især personer med type 1 diabetes står til at blive ramt, vurderer overlæge Peter Lommer.

”Uanset hvordan du vender og drejer det, er dette et tilbageskridt for især personer med type 1 diabetes. Jeg bemærker især, at insulinen degludec mister sin generelle tilskud, og at Novorapid-pennens generelle tilskud ændres til klausuleret. Det vil helt sikkert føre til en masse bureaukrati for sundhedssektoren og en masse dårlige patient-oplevelser med receptproblemer nede på apoteket,” siger Peter Lommer, specialeansvarlig overlæge på Endokrinologisk og Nefrologisk afdeling på Nordsjællands Hospital, Hillerød. 

Han ved godt, at nævnet skriver, at receptændringerne kun skal gennemføres én gang, men han tror ikke, at det kommer til at være sådan i praksis. 

”Jeg tror desværre, det er en lidt for rosenrød fremlæggelse af sagen, idet min egen oplevelse er, at læger undertiden glemmer at sætte kryds i ’klausuleret tilskud’, hvilket fører til opringninger og udgifter for patienten. Hertil kommer, at de mange præparatskift med sikkerhed fører til opringninger til diabetesambulatoriet og bølgegang i blodsukkeret i en periode, indtil den nye behandling er blevet tilrettelagt den enkeltes behov,” siger Peter Lommer. 

Han er dog ikke uenig med alle nævnets anbefalinger til ændringer i insulintilskud.

”Man kan måske give tilskudsnævnet ret i, at en person med type 2-diabetes i almen praksis, der skal starte langtidsvirkende insulin, ikke behøver starte det dyre degludec, men at mange kan klare sig helt okay på det billigere glargin,” siger Peter Lommer.

”Enkelttilskud er ikke en løsning”

Selv om flere lægemidler står til at miste al tilskud, vil det principielt være muligt for de behandlende læger at søge om tilskud til hver enkelt person med diabetes og dermed tilrettelægge behandlingen efter behov – også når behovet er et dyrere præparat uden generel eller klausuleret tilskud. 

Det er dog ikke en praktisk mulighed, som det er nu, pointerer Niels Ejskjær. 

”Hver gang vi skal søge om enkelttilskud, vil det tage dyrebar tid fra andre opgaver og patienter,” siger Niels Ejskjær. 

Han vurderer, at det nemt vil tage 5-10 minutter at lave et enkelttilskud, hvor man skal begrunde patientens historik og behov for en insulinbehandling. Det er en tid, som ikke findes i den daglige arbejdsgang. Anbefalingerne vil komme til at påvirke omtrent 30.000 danskere med type 1-diabetes og 25.000 med type 2, som har brug for insulinbehandling, vurderer Niels Ejskjær. 

”Vi ønsker jo at gøre det bedste for personer med diabetes og give dem den allerbedste behandling, men det vil presse sundhedsvæsenet helt utroligt. Desuden: Hvis alle diabeteslæger skal søge enkelttilskud for at kunne behandle hver patient bedst muligt, vil Lægemiddelstyrelsen bliver oversvømmet af ansøgninger. Man sparer måske på én konto, men betaler langt mere med en anden.”

Niels Ejskjær ærgrer sig over, at man ikke har kigget på omkostningerne ved at spare på insulintilskuddene.

”Det er tydeligt, at nævnet ikke har taget højde for de enorme overheads, der er ved denne spare-øvelse. De har ikke taget komplikationer og ekstra driftsomkostninger i sundhedsvæsenet med i regnestykket. Det giver måske mening med en meget dyr behandling kun at kigge på medicinpriser, men ikke med insuliner, der har beskedne prisforskelle. Det tror jeg simpelthen ikke på,” siger han.

Diabetesforeningen: ”Gå tilbage til regnebrættet”

Heller ikke Diabetesforeningen er imponeret over tilskudsnævnets bud på rationel farmakoterapi. 

”Nævnet har slet ikke kigget på den lange bane, hvad det kommer til at koste med flere hypoglykæmiske tilfælde, hjerte-kar-sygdom, indlæggelser, amputationer, konsultationer og meget mere,” siger Tanja Thybo, ph.d. og forskningschef i Diabetesforeningen.

Er det overhovet muligt at lave beregninger på det her? Har vi data til det?

”Så må man vente med at lave de her ændringer til, man har indsamlet flere data og kan lave en bedre beregning. Hvis man øger omkostningerne på den lange bane, er det jo en dårlig øvelse, det her,” siger Tanja Thybo. 

Hun fortsætter:

”Det kan jo godt lade sig gøre at bygge nogle sundhedsøkonomiske modeller med de mange faktorer og omkostninger og regne på, hvad det vil koste os i fremtiden. Det gør man jo jævnligt.”

Stor ulighed for patienterne

Diabetesforeningen er især bekymret for, hvad ændringer kommer til at betyde for de mindst ressourcestærke personer med diabetes, som ikke altid kan navigere behandlingsmuligheder og -rettigheder. 

”Der har aldrig før været et system, hvor man kan få tilskud til noget insulin og ikke andet. Det er første gang, at personer med diabetes ikke kunne få den behandling, som passede bedst til den enkelte,” siger Tanja Thybo og fortsætter:

”Det bliver en situation, hvor vi ved, at lægerne har mulighed at give en god behandling, men ikke alle vil få den. Det bliver en situation, hvor man måske skal bede lægen om at lave enkelttilskud, men det kræver, at lægen skal finde ekstra tid til dig. Det skaber en øget arbejdsgang, og det vil presse lægerne til at finde den hurtige løsning. Selvom de selvfølgelig siger, at de vil gå efter den bedste behandling, men de bliver også presset på tid. Her kommer de mindst ressourcestærke i klemme.” 

Patienterne: ”Vi er glade for, at fagfolk støtter os”

Patientforeningen og Tænketanken Type 1 har siden første forslag om nye insulintilskud i 2019 kæmpet for at få Lægemiddelstyrelsen og Medicintilskudsnævnet til at genoverveje deres anbefalinger. Til sidst har de oplevet at stå ret alene med kampen, og de glæder sig derfor over, at fagfolkene endelig er gået frem med deres kritik. 

”Det er virkelig godt at opleve, at fagfolkene melder sig på banen. De siger, hvad vi har sagt i gennem lang tid nu – nemlig at man ikke kun kan kigge på medicinpriser, når man skal vurdere omkostninger ved en omlægning i insulintilskud,” siger Tobias Bøggild-Damkvist, direktør for Tænketanken Type 1.

”Det betyder noget, når 24 læger står sammen om dette budskab. Det betyder også, at vi som patienter ikke er fuldstændig galt på den, men at man også bliver nødt til at kigge på det praktiske aspekt, hvordan det rent faktisk er at leve med diabetes, når man skal ændre på insulintiskud.” 

Tobias Bøggild-Damkvist fortæller, at det også er godt at se, at lægerne fremhæver vigtigheden af miljøaspektet og bæredygtighed, når man skal vælge diabetesbehandling.

”Vi er store tilhængere af genbrugsaspektet og tænke bæredygtighed ind i sundhedsvæsenet og diabetesbehandlingen, når det er muligt. Hvis vi skal til at bruge én-gangs-insulinpennene, vil vi smide store mængder plastik ud hver dag. Derfor er vi også så glade for de genanvendelige insulinpenne, som nu desværre står til at miste tilskud. Det har man slet ikke tænkt ind i overvejelserne til insulintilskuddene,” siger Tobias Bøggild-Damkvist.

Fagselskab er ikke så pessimistisk

Det er dog ikke alle diabeteslæger, som er lige kritiske over de endelige anbefalinger til insulintilskud. En talsmand fra Dansk Endokrinologisk Selskab (DES) udtalte for nylig til Medicinsk Tidsskrift, at selskabet ser generelt positivt på anbefalingerne til tilskud. 

Alligevel havde selskabet en række kritikpunkter til anbefalingerne. 

Insulin-cylinderne til flergangspennene, der skal bruges ved type 1-diabetes, står nemlig til at miste generelt tilskud, og det vil ramme nogle personer med type 1, vurderede afdelingslæge Esben Søndergaard på vegne af DES.   

”Novos flergangspenne har den funktion, at de kan hjælpe brugeren med at ’huske’, hvornår man sidst har taget insulin, og det har de andre penne til mit kendskab ikke. Det er en stor hjælp for dem, som har svært ved at huske om de har husket at tage deres insulin. Så skal der søges om enkelttilskud,” sagde Esben Søndergaard til Medicinsk Tidsskrift. Han er klinisk lektor og afdelingslæge på Steno Diabetes Center Aarhus og én af forfatterne til det kritiske høringssvar, som DES afgav til de første versioner af nævnets forslag til revidering i tilskuddene.   

Han nævner samtidig, at han har forståelse for, at det vil kræve noget arbejde at omlægge behandlingerne, som typisk vil finde sted i almen praksis.  

”Der er et stort arbejde i at skifte behandlingen for patienterne, men der er meget at hente ved det, da man sparer næsten halvdelen af prisen. Implementeringen er desuden planlagt at skulle ske over en længere periode,” siger Esben Søndergaard.   

Han fremhæver samtidig, at nævnet ikke har taget DES’ anbefaling om at bevare generelt tilskud til koncentrerede insuliner med i de endelige forslag, og det ærgrer ham. 

 ”For de personer, der har et meget stort insulinbehov og gener ved injektionen, kan man med koncentreret insulin reducere antallet af stik og dermed mindske generne. Det er til glæde for patienterne,” sagde Esben Søndergaard og fremhæver, at der også vil være en mindre gruppe af patienter med tendens til hypoglykæmi, som vil kunne have gavn af koncentreret insulin.  

Han er dog  generelt positivt stemt overfor insulintilskuddene, og særligt ændringen af tilskud til de langtidsvirkende insuliner til type 2-diabetes synes at give mening.  

”Der har været et for stort forbrug af de dyre langtidsvirkende insuliner til type 2-diabetes, hvor det har været svært at forstå den rationelle baggrund bag omfanget. Så vi har derfor sympati for, at man begrænser tilskuddet til de dyre langtidsvirkende insuliner, når det drejer sig om type 2-diabetes, og så længe man kan søge om tilskud til de personer, som kan få større gavn af behandlingen. Tilskudsnævnet anbefaler samtidig, at den proces gøres så nem som mulig,” sagde Esben Søndergaard

Esben Søndergaard har ikke ønsket at udtale sig yderligere. 

 

 

Relaterede artikler

Del artiklen med dine venner