”Det er min erfaring, at mange læger og patienter ikke er klar over, at lige præcis type 2-diabetes er associeret med en markant øget risiko for tarmkræft, og at personer med diabetes derfor i særlig grad bør overveje at deltage i screeningstilbuddet,” siger Tinne Laurberg.

Diabetes-patienter ved ikke, at de har øget risiko for tarmkræft

Personer med type 2-diabetes har 25 procent højere risiko for at udvikle tarmkræft. Alligevel deltager de i mindre grad i screeningen for tarmkræft. At informere patienterne er en lavt hængende frugt, som forventes at kunne øge screenings-deltagelsen.

”Det er min erfaring, at mange læger og patienter ikke er klar over, at lige præcis type 2-diabetes er associeret med en markant øget risiko for tarmkræft, og at personer med diabetes derfor i særlig grad bør overveje at deltage i screeningstilbuddet,” siger Tinne Laurberg, speciallæge i patologi, og ansat som postdoc på Steno Diabetes Center Aarhus, hvor hun er ved at opbygge en forskningsgruppe med fokus på overvægt, diabetes og kræft. 

Hun har i sit nye registerstudie med data fra 1,3 million danskere over 50 år vist, at blandt dem som inviteres til tarmkræftscreening, er det kun 55 procent af borgere med type 2-diabetes, som deltager – en deltagelsesprocent, som er knap ti procentpoint lavere sammenlignet med inviterede borgere uden diabetes. Studiet er endnu ikke er udgivet, men blev præsenteret på Danske Kræftforskningsdage i slutningen af august i år. 

Første skridt på vejen

I et forsøg på at forstå, hvorfor det forholder sig sådan, har hun foretaget kvalitative interviews med 21 personer med type 2-diabetes. De interviews peger på, at patienterne ikke er klar over, at de er i øget risiko, og patienterne siger, at de ville have deltaget, hvis de var blevet informeret om deres øgede risiko.  

”Første skridt på vejen mod at reducere hyppigheden af tarmkræft hos personer med type 2-diabetes må være at give dem den information, som de efterspørger. Det er en lavt-hængende frugt, som jeg forventer, vil øge deltagelsen,” siger Tinne Laurberg. 

Et budskab til lægerne

På sigt skal der mere til, og hun håber, at det kan blive en del af den generelle diabetesomsorg, at man på lige fod med f.eks. blodtrykskontrol, hører borgeren med type 2-diabetes om vedkommende har overvejet at deltage i tarmkræftscreening og informerer om den øgede risiko.  

”Man ved fra forskning, at bare det, at én sundhedsprofessionel stiller dette spørgsmål, er nok til at gøre en forskel for screeningsdeltagelse,” siger Tinne Laurberg.

Hun har derfor et ønske og budskab til praktiserende læger: 

”Spørg jeres patienter med type 2-diabetes, om de har overvejet at deltage i tarmkræftscreeningen.”

En succeshistorie

I det hele taget er det vigtigt at få fokus på kræft og diabetes, fordi kræft er blevet én af de mest udbredte årsager til, at folk med type 2-diabetes dør. Det er altså ikke længere kun hjerte-kar-sygdom, som dominerer. Det viser en ny opgørelse udgivet i The Lancet, som illustrerer udviklingen af dødsårsager blandt folk med type 2-diabetes i perioden 2001 til 2018. 

”Det er grundlæggende en succeshistorie, at diabetesbehandlingen og omsorgen er blevet så god, at personer med type 2-diabetes lever længere, og som en konsekvens heraf udvikler andre aldersrelaterede sygdomme såsom kræft. Det bliver derfor vigtigt, at denne patientgruppe deltager i screening,” siger Tinne Laurberg. 

Afspejler social ulighed

Der er flere forskellige faktorer, som kan forklare, hvorfor personer med type 2-diabetes deltager mindre. 

”Diabetes har en social slagsside, og man ved, at det ofte er personer med færrest ressourcer, som ikke deltager i kræftscreening. Desuden har forskning vist, at man er mindre tilbøjelig til at finde overskuddet til at deltage i screening for kræft, hvis man har en eller flere kroniske sygdomme,” siger Tinne Laurberg

Et dansk studie fra 2017 viser, at den nationale deltagelse i tarmkræftscreening blandt de inviterede i årene 2014-15 var på 65 procent, men at der var betydelige forskelle mellem socio-demografiske grupper. Deltagelsen var lavest blandt ikke-vestlige immigranter (53 procent), enkeltpersoner uden partner (54 procent) og dem i den laveste indkomstkvartil (55 procent), med undergruppedeltagelse så lav som 41 procent. 

Et andet studie i tidsskriftet Preventive Medicine viser, at tarmkræftscreening generelt var lav hos personer med kroniske sygdomme som diabetes, psykisk sygdom og hjerte-, nyre- og luftvejssygdomme. Derudover viser studiet også, at dét at have flere medicinske og psykiske tilstande er koblet med lavere screenings-deltagelse.

”Det kan være første skridt mod at mindske ulighed i sundhed for diabetes, at de praktiserende læger husker at spørge deres patienter, som har type 2-diabetes, om de har overvejet at deltage i screeningsprogrammet,” slutter Tinne Laurberg.  

Ifølge kræftdatabasen NORDCAN vil fem procent af den danske befolkningen få tarmkræft, inden de er fyldt 75 år (livstids-risikoen). Det gælder for både mænd og kvinder. Personer med type 2-diabetes har cirka 25 procent højere risiko – det betyder, at 6,25 procent vil få tarmkræft, inden de fylder 75 år.

 

 

Artiklen har været bragt i magasinet Medicinsk Tidsskrift i september

 

Emner: type 2 diabetes tarmkræft tarmkræftcreening

Del artiklen med dine venner