Godt nyt: Danske læger ordinerer mindre diabetesmedicin til ældre sidst i livet

Ældre med type 2-diabetes bør blodsukkerreguleres mindre stringent de sidste år af deres liv, da det vil øge deres livskvalitet, lyder nationale og internationale retningslinjer. Et nyt dansk registerstudie afliver tvivl om, hvorvidt anbefalingen bliver fulgt i praksis. 

”Man holder blodsukkeret stringent reguleret for at undgå langtidskomplikationer, men sidst i livet er behovet for at blodsukkerregulere ikke ligeså relevant. Her er det i højere grad symptomlindring, der er formålet med behandlingen, og så vil det mindske mængden af bivirkninger,” siger Jørgen Rungby, overlæge på Bispebjerg-Frederiksberg Hospital og professor i endokrinologi ved Københavns Universitet. Han er medforfatter til det nye danske registerstudie, publiceret i The Lancet – Healthy Longevity.

En ændring i behandling skal selvfølgelig evalueres ud fra den individuelle patients behov og derfor er retningslinjen ikke konkret med hensyn til, hvilken medicin der skal justeres på, og i hvilket omfang doseringen skal ændres, forklarer Jørgen Rungby. Bl.a. af den grund har der været tvivl om, hvor gode vi egentlig er til at følge retningslinjen i praksis, siger han. 

Danske læger har taget retningslinjen til sig med årene

Det spørgsmål har det nye studie undersøgt ved hjælp af registerdata på over 52.500 personer med type 2-diabetes, der blev 80 år eller ældre. Her har forskerne så analyseret på tendenser i udskrevne recepter de sidste 10 år af patienternes liv i perioden 2006 til 2018. 

”Vores fordom var, at der måske blev givet for meget medicin for længe hos de gamle. Men det ser rent faktisk ud til, at det bliver justeret rigtigt og grundigt. Der bliver skruet ned for intensiteten i behandlingen,” siger Jørgen Rungby.

Resultatet viser, at retningslinjen generelt bliver fulgt i praksis, men også at danske læger er blevet bedre til at følge anbefalingen med årene. 

”Vi kan se, at antallet af folk, der bliver taget af glukosesænkende medicin lige inden de dør, er steget markant siden 2006. Det kunne tyde på, at det er noget, som behandlende læger er blevet mere opmærksomme på,” siger Gregers Stig Andersen, seniorforsker, epidemiolog og teamleder på Steno Diabetes Center Copenhagen (SDCC). Han er også med på forfatterlisten til det nye studie.

Nedregulering af ældres glukosesænkende behandling har været en del af behandlingsvejledningerne i hvert fald siden 2006, fortæller professor Jørgen Rungby, men det er blevet en mere og mere udtalt retningslinje gennem årene, og det kan være en af grundene til, at de behandlende læger i højere og højere grad følger dem, forklarer han. 

”Det tager tid for guidelines at blive implementeret og en integreret del af praksis, men anbefalingerne er i sig selv også blevet mere eksplicitte i takt med, at vi har fået mere viden om området,” siger Jørgen Rungby, der selv er med til at lave Dansk Endokrinologisk Selskabs retningslinjer for type 2-diabetes.   

Særligt medicin med bivirkninger bliver fjernet

Når man undersøger nærmere, hvilke præparater der bliver skruet ned for i perioden og i hvor stort et omfang, så kan man se, at det også ændrer sig lidt gennem årene.

Forskerne har i studiet kigget på brug af metformin, insulin, DPP4-hæmmere, GLP1-RA’er, SGLT2-hæmmere og sulfonylurinstoffer. Det ser ud til, at der i løbet af perioden 2006-2018 er en generel ændret brug af præparater. Det er kun naturligt, da der er kommet nye til løbende og da anbefalingerne løbende ændres, forklarer Gregers Andersen.

”Der er nogle præparater, der tidligere var mere brugte, men som nu træder mere i baggrunden, og andre som bliver brugt mere. Brugen af DPP4-hæmmere stiger faktisk i perioden hos de ældre,” siger Gregers Stig Andersen, som uddyber, at det er den samlede brug af blodsukkersænkende medicin i de sidste 10 år af de ældre patienters liv, som er faldet i perioden fra 2006-2018.

Jørgen Rungby vurderer, at resultatet også peger på, at behandlende læger gør det, de skal, nemlig primært nedjustere de præparater, der giver bivirkninger.

”Der bliver skruet ned for behandlingsintensiteten over hele linjen, men noget af det, der bliver skruet ned for til sidst er DPP4-hæmmere og metformin. Det giver god mening, da de har færrest bivirkninger og er nemmest at indtage,” siger han og fortæller, at de er ved at opdatere retningslinjerne, og at han håber, at praktiserende læger vil holde sig opdateret. 

”De praktiserende læger kan rose sig selv for det første, for det er især dem, der ser de her patienter og regulere deres medicin. Men så er det også vigtigt, at de følger med i guidelines, for vi får ny viden hele tiden på dette område,” siger Jørgen Rungby. 

Det nye studie er en del af en ph.d.-afhandling af Vanja Kosjerina på SDCC og Klinisk Farmakologisk og Endokrinologisk Afdeling på Bispebjerg-Frederiksberg Hospital, og studiet er udkommet sideløbende med en kommentar fra tidsskriftet om emnet livskvalitet og medicinering af type 2-diabetes i livets sidste faser.