Sensorbaseret glukosemåler.

Studier afliver tvivl: Flash glukosemålere hjælper mod type 1-diabetes på lang sigt

Anvendelse af sensorbaserede glukosemålere har en positiv effekt på langtidsblodsukkeret hos personer med type 1-diabetes set over en periode på knap to år, viser dansk forskning. Danske Regioner ændrer dog ikke deres restriktive anbefaling. 

Dansk Endokrinologisk Selskab (DES) har siden 2019 anbefalet, at sensorbaserede glukosemålere, herunder Flash GlukoseMålere (FGM), bliver udbredt til alle med type 1-diabetes. På den måde kan man nemt måle blodsukker løbende uden at skulle stikke sig i fingeren, som er smertefuldt for mange. Det har en positiv virkning på langtidsblodsukkeret, da man så nemmere kan regulere mængden af insulin, man behøver, og det vil sandsynligvis modvirke komplikationer til sygdommen og nedsat livskvalitet på sigt.

Danske Regioner ville dog i 2019 ikke læne sig op ad DES’ anbefalinger, da der manglede evidens for langtidseffekten af teknologien. For to år siden udtalte formand for Danske Regioners sundhedsudvalg, Karin Friis Bach, til Sundhedspolitisk Tidsskrift

"Der mangler i øjeblikket evidens for, at FGM er bedre til at sikre et stabilt langtidsblodsukker på lang sigt. Derfor er det sammenlagt vores vurdering, at det er for dyrt at følge de lægefaglige retningslinjer fra Dansk Endokrinologisk Selskab." 

Nu er der langtidsdata som støtter FGM

Siden 2019 er der løbet meget videnskabeligt vand gennem åen. Blandt andet er der udkommet et dansk studie i tidsskriftet Endocrinology, Diabetes and Metabolism med opfølgningsdata, der strækker sig over knap 600 dage i median tid, og som viser, at 86 procent af de patienter, der ikke i forvejen har kontinuerlig glukosemåler, vælger at tage i mod tilbuddet om FGM-teknologien i løbet af en toårig periode. Derudover viser studiet, at der var en signifikant reduktion af langtidsblodsukkeret på fire mmol/mol hos de 138 patienter med type 1-diabetes, hvis langtidsblodsukker var forhøjet (> 53 mmol/mol) men dog lavere (≤ 70 mmol/mol) end regionernes nuværende grænse for tilladelse til at starte FGM hos voksne patienter med type 1-diabetes. 

Det er ikke en stor forskel, men det er nok til at vise en effekt på lang sigt, der kan være med til at modvirke komplikationer. Men hvor står Danske Regioner så nu?

Karin Friis Bach udtalte i 2019 til Sundhedspolitisk Tidsskrift, at ”allerede igen om et år vil vi evaluere på området.” 

Men Danske Regioners evaluering af FGM til personer med diabetes er forsinket og vil først være færdig i slutningen af 2022, melder regionerne over e-mail. 

”Vi er i gang med at lave evaluering af flash glukosemålere. Som meget andet er arbejdet dog blevet forsinket pga. corona. […]Der arbejdes hen mod indrapportering af de første data i år, og evalueringen forventes afsluttet i slutningen af næste år (2022, red.).”

Det er kritisabelt, at det trækker ud, for teknologien er velunderbygget, og vi ved, at den har stor værdi for rigtigt mange patienter, siger Klavs Würgler Hansen, specialansvarlig overlæge i endokrinologi på Diagnostisk Center ved Regionshospitalet Silkeborg. Han er forfatter til det nye studie. 

”FGM giver en højere patienttilfredshed, bedre langtidsblodsukker, når den bruges rigtigt, færre komplikationer som alvorlig hypoglykæmi (lavt blodsukker, red.), mindre fravær fra arbejde. Dertil kommer, at patienterne er utroligt taknemmelige over at slippe for at stikke sig selv i fingeren flere gange om dagen. Det er ikke noget, mange tager med i betragtningerne, men det er altså noget, som betyder meget for rigtigt mange patienters velvære,” siger Klavs Würgler Hansen.

Også overlæge Sanne Fisker, som har været med til at lave DES’ anbefalinger, vurderer, at der ikke kan være uenighed om, at et åbent tilbud om sensorbaseret glukosemålere til personer med type 1-diabetes vil for manges vedkommende have en positiv effekt på langtidsblodsukker og en forebyggende effekt på udvikling af komplikationer til sygdommen.

”Det kan der slet ikke være tvivl om. Det handler om økonomi nu. Den bedst-faglige vurdering er, at alle med type 1-diabetes skal tilbydes en sensorbaseret glukosemåler som udgangspunkt,” siger Sanne Fisker. 

Rapport viser sundhedsøkonomisk besparelse

En rapport fra Copenhagen Economics viste i 2019, at der ville være en sundhedsøkonomisk besparelse på omtrent 100 millioner kroner over en årrække ved at indføre FGM som et generelt tilbud til personer med type 1-diabetes.

"Vi har taget tallene fra Copenhagen Economics rapport med i vores grundige overvejelser, men vi er ikke enige med rapportens konklusioner på området. Vores beregninger viser, at det vil koste mellem 78-136 millioner kroner at tilbyde FGM til alle med type 1-diabetes i ekstraomkostninger - og så mange penge kan vi ikke finde. Derfor er vores samlede prioritering, at vi giver FGM til dem, der har mest brug for det," sagde Karin Friis.  

Professor Troels Krarup Hansen, dengang formand for DES, vurderede dog, at rapporten fra Copenhagen Economics (finansieret af selskabet Abbott, som selv laver den eneste FGM-måler på markedet) var solidt arbejde, men at beregningerne er behæftet med en del usikkerhed, idet der mangler langtidsdata. 

De er altså her nu, så hvorfor skal det tage Danske Regioner to år at gen-evaluere anbefalingen fra DES? Vi har forsøgt at få svar fra Danske Regioner den seneste unge, men det trækker ud. Regionerne lover dog at vende tilbage med udførligt svar senere.

Klavs Würgler Hansen oplyser, at han i perioden 3/5-31/12 2021 (før han lavede sit studie) har fået Lægemiddelstyrelsens tilladelse til at være medlem af advisory board for Abbott Laboratories A/S.

Del artiklen med dine venner