”Det er en helt vild nyhed for kronisk nyresyge. Der er udsigt til en fantastisk ny behandling for en patientgruppe, som ellers ikke havde mange effektive behandlinger til rådighed,” siger Peter Rossing.

Professor: En helt vild nyhed for kronisk nyresyge

EASD: Størstedelen af kronisk nyresyge, uanset om de har diabetes eller ej, vil inden for en overskuelig fremtid sandsynligvis kunne få tilbudt en ny og langt mere effektiv behandling, end de har været vant til.

Det skyldes de markante og imponerende resultater fra studiet DAPA-CKD, som først blev fremlagt i grove træk på årets europæiske hjertekongres ESC og blev foldet ud som hovednyheden på diabeteskongressen EASD. Samtidig blev resultaterne udgivet i The New England Journal of Medicine.

Resultaterne fra DAPA-CKD støtter op om de tidligere studier CREEDENCE, CANVAS, DECLARE-TIMI, EMPA-REG og DAPA-HF, som alle har slået fast, at lægemidlerne af typen SGLT-2-hæmmere kan noget helt særligt for patienter med type 2-diabetes, hjertesvigt og nedsat nyrefunktion.

Det helt store, som nu står mejslet i sten, er de positive organbeskyttende effekter på nyre og hjerte, uanset om man har type 2-diabetes eller ej. SGLT-2-hæmmeren dapagliflozin giver en risikoreduktion for død på over 30 procent og med kun få bivirkninger hos nyresyge patienter.

Sandsynligvis vil andre SGLT-2-hæmmere, såsom empagliflozin og canagliflozin, snart følge med og vise, at de også har beskyttende effekt mod både hjerte og nyre hos personer med og uden diabetes, men lige nu står dapagliflozin særligt frem, da det har vist, at det kan forebygge nyre og hjertesvigt uanset diabetesstatus – og samtidig være blodsukkerregulerende. 

Resultaterne i en nøddeskal

Studiets hovedformål var at undersøge en sammensætning af vedvarende fald i i den samlede nyrefunktion på mindst 50 procent, nyresygdom i slutstadiet eller død på grund af nyrerelaterede eller hjerte-kar-årsager.

I løbet af 2,4 år i median forekom det hos 197 ud af 2152 patienter (9,2 procent) i dapagliflozin-gruppen og 312 ud af 2152 patienter (14,5 procent) i placebogruppen, hvilket betyder, at patienter i dapagliflozin-gruppen havde en 39 procent lavere risiko for vedvarende fald i i den samlede nyrefunktion på mindst 50 procent, nyresygdom i slutstadiet eller død på grund af nyrerelaterede eller hjerte-kar-årsager sammenlignet med placebogruppen.  

I en række sekundære analyser havde patienter i dapagliflozin-gruppen også en 44 procent lavere risiko for det kombinerede resultat af vedvarende fald i samlet nyrefunktion på 50 procent eller mere, nyresygdom i slutstadiet eller død af nyresygdomme (men ikke død fra hjerte-kar-årsager, der var inkluderet ovenfor) sammenlignet med placebogruppen. 

Risikoen for det kombinerede endepunkt for enten hjerte-kar-død eller hospitalsindlæggelse for hjertesvigt var også 29 procent lavere i dapagliflozin-gruppen, hvilket understøtter resultaterne af DAPA-HF-undersøgelsen, som også blev offentliggjort i tidsskriftet NEJM under EASDs årsmøde i 2019.  

I alt 101 patienter i dapagliflozin-gruppen (4,7 procent) og 146 patienter i placebogruppen (6,8 procent) døde, hvilket betyder, at dem i dapagliflozin-gruppen havde en 31 procent lavere risiko for død af enhver årsag. Uønskede og alvorlige bivirkninger var generelt lave og ens i dapagliflozin- og placebogrupperne.

Flere specialer stemmer sammen om begejstring

Der er masser af begejstring at spore blandt lægerne, lige fra endokrinologer, kardiologer og nefrologer, men særligt nefrologerne, som behandler de nyresyge, har god grund til begejstring oven på præsentationen af DAPA-CKD, vurderer Peter Rossing, professor og overlæge ved Steno Diabetes Center Copenhagen. Han sidder i styregruppen for DAPA-CKD.

”Det er en helt vild nyhed for kronisk nyresyge. Der er udsigt til en fantastisk ny behandling for en patientgruppe, som ellers ikke havde mange effektive behandlinger til rådighed,” siger Peter Rossing.

Hos nefrologerne er man spændte, om der snart vil være mulighed for at behandle kronisk nyresyge patienter (CKD3-4 med proteinuri) med et nyt, effektivt præparat. 

”Det er 20 år siden, at vi har set lignende fremgang i behandlingen af denne patientgruppe, så det er stort,” siger Rikke Borg, overlæge og forskningslektor ved Sjællands Universitetshospital, Roskilde, som har bidraget til undersøgelsen.

”Jeg er meget spændt på at se, hvor stor en betydning, det får i nefrologiske kredse.  Det ser jo ud til, at vi her har fået et værktøj til vores kroniske nyrepatienter, som kan give dem flere år mere - uden dialyse,” siger Rikke Borg. 

Både danske nefrologer og endokrinologer har bidraget med patienter og data til det store internationale samarbejde, der er mundet ud i DAPA-CKD. 

”Som nyrelæger er vi altid opmærksomme på om patienterne vil få bivirkninger, for det er en gruppe, der er ret sårbar. Men det lader til, at SGLT2-hæmmere er ret sikre og med få bivirkninger også langt ned i nyrefunktion,” siger Rikke Borg og fortsætter: 

”Vi arbejder med guidelines i Dansk Nefrologisk Selskab, og der vil vi diskutere, hvordan denne behandling skal tænkes ind. Først skal godkendelsesprocessen om indikationen i gang – hvor man ser på om data for de ikke-diabetiske nyresygdomme og afvejer sikkerhed og effekt i forhold til pris. Jeg tror dog ikke, at det bliver en specielt svær beslutningsproces.”

SGLT-2-hæmmere blev den store overraskelse

Oprindeligt var SGLT-2-hæmmere kun tænkt som et diabetesbehandling, der ikke skulle gives til personer med lav nyrefunktion, i dag ser det helt anderledes ud. 

”Vi vidste meget lidt om, om SGLT-2-hæmmere ville virke for disse patienter eller ej. Vi tog nogle sygdomme som var progredierende, hvor man tænkte, at nogle af de samme mekanismer var vigtige. SLGT-2-hæmmere vil sænke trykket inde i nyren, ligesom blodtryksænkende medicin, og det ville give effekten. Det vidste sig at virke over al forventning,” siger Peter Rossing og slutter: 

”Næste skridt må være at spørge: hvad med de patientgrupper, der ikke kom med i studiet i første omgang. Dem med arvelig nyresygdom og cystenyre for eksempel. Og så skal resultatet måske bekræftes i andre studier, såsom EMPA-CKD, der også undersøger nyresygdom hos personer med og uden diabetes.”

Emner: diabetes hjertekarsygdom nyrer EASD20

Del artiklen med dine venner