Test forudsiger risiko for nyresygdom hos diabetespatienter

Urinprøve kan bruges til at vurdere type 2-diabetes patienters risiko for at udvikle nyresygdom og kan dermed blive et vigtigt værktøj til behandling af sygdommen.

Det viser et dansk-ledet studie i The Lancet Diabetes and Endocrinology.

Nyresygdom er en alvorlig komplikation ved diabetes, og det er helt afgørende at behandle og forebygge så tidligt som muligt. Derfor vil det være ønskværdigt, hvis en simpel urinprøve, hvor man kan undersøge for biomarkøren CKD273, kan bruges til at risikostratificere patienterne. Men sådan en test er faktisk tilgængelig, viser det ny studie.

”Testen har et stort potentiale og kan blive et meget brugbart værktøj i den kliniske praksis, hvor den kan bruges til risikostratificering og behandling af den enkelte med diabetes,” siger en af artiklens to førsteforfattere, Nete Tofte, post.doc hos Steno Diabetes Center Copenhagen (SDCC).

Testen bliver indtil videre primært benyttet i forskningssammenhæng, men den er allerede kommercielt tilgængelig. Der er tre laboratorier, i henholdsvis Tolouse, Glasgow og Hannover, som laver denne test, fortæller Nete Tofte. 

”På sigt kan testen blive et led i en mere individualiseret behandling af personer med diabetes i forhold til at vurdere, hvem der er i høj risiko for nyresygdom. Og især i forhold til at finde disse personer på et tidligere tidspunkt, end vi kan med nuværende tests.”

”Der er ikke aftaler om, at man som læge i almen praksis eller på hospital kan få lavet analysen og få den betalt af sygesikringen, så det skal være på plads, inden testen eventuelt bruges i praksis,” siger Nete Tofte. 

Præcis og individuel diagnose

I alt har 1775 personer med type 2-diabetes deltaget i studiet, som er en del af projektet PRIORITY. 436 deltager med diabetes er tilknyttet SDCC. De afleverede alle en urinprøve, der blev testet med urin-proteom markøren CKD273 for at identificere dem, der havde høj risiko for nyresygdom.

Testresultaterne viste, at:

  • Ni procent af deltagerne i lavrisikogruppen risikerede diabetisk nyresygdom.
  • Og det var 28 procent af deltagerne i højrisikogruppen.

”Studiet viser også, at forskning i proteomics, metabolomics og genomics er vejen til at stille en langt mere individuel og præcis diagnose af den enkelte person med diabetes og dermed også give en mere individuel og målrettet behandling,” siger professor og medforfatter Peter Rossing ifølge SDCC, hvor han er forskningsleder . 

PRIORITY-projektet undersøgte også, om de personer med diabetes, der var i høj risiko for diabetisk nyresygdom, ville have gavn af en behandling med lægemidlet spiron. Her kunne studiet dog ikke påvise effekt.

”Analysen ville være af ekstra værdi, hvis man kunne dokumentere, hvilken behandling man skulle starte, når testen er positiv. Her viste studiet, at spironolakton ikke var en fordel, men der er andre muligheder, som er relevante at teste i forhold til for på sigt bedre at kunne forebygge nyresygdom. Næste skridt er yderligere undersøgelser af mulige interventioner målrettet de meget tidlige forandringer som afspejles i den proteom-baserede test,” siger Nete Tofte.

Del artiklen med dine venner