Foto: Diabetesforeningen

25.000 danskere lod sig teste for diabetes-risiko: Næsten halvdelen havde høj risiko

Af de næsten 25.000 danskere, som gennemførte Diabetesforeningens risikotest for type 2-diabetes i forbindelse med Verdens Diabetesdag 14. november, havde tæt på hver anden høj eller meget høj risiko og blev anbefalet at søge læge.

Det skriver Diabetesforeningen.

Omkring 60.000 danskere formodes at have type 2-diabetes, men uden at have fået stillet diagnosen. Derfor sætter Diabetesforeningen hvert år fokus på tidlig opsporing af type 2-diabetes i forbindelse med Verdens Diabetesdag. Det sker med en række arrangementer i samarbejde med Danmarks Apotekerforening, kommunale sundhedscentre og mange af Diabetesforeningens egne lokalforeninger, der gennemfører risikotest og oplyser om type 2-diabetes.

Risikotesten med syv simple spørgsmål kan også tages digitalt på diabetes.dk. Du kan selv prøve den ved at klikke her:

https://diabetes.dk/diabetes-2/fakta-om-diabetes-2/test-din-risiko/risikotest.aspx

I november måned 2019 blev der i alt gennemført 24.823 risikotest både på Diabetesforeningens hjemmeside samt fysisk ved et af de i alt 191 arrangementer over det meste af landet.

Samlet set havde tæt på halvdelen af de testede høj eller meget høj risiko for type 2-diabetes.

"Risikotesten er et pejlemærke, men for at få vished skal man tjekkes hos lægen, så man kan få hjælp og behandling, hvis man har type 2-diabetes uden at vide det," siger forskningschef i Diabetesforeningen Tanja Thybo til Diabetesforeningens hjemmeside.

Blandt dem, der tog risikotesten ved et af de 191 arrangementer på Verdens Diabetesdag, havde 53 procent høj eller meget høj risiko, mens det gjaldt for 44 procent af dem, der tog testen online på diabetes.dk.

Flere end hver tredje, der får stillet diagnosen type 2-diabetes, har allerede en eller flere følgesygdomme, når de får stillet diagnosen. 

"Uden behandling er type 2-diabetes livsfarlig. Derfor er vi utrolig glade for, at så mange hvert år tager imod muligheden for en risikotest i forbindelse med Verdens Diabetesdag. Det er afgørende at type 2-diabetes opdages så tidligt som muligt, så man kan komme i behandling og selv tage initiativer, der kan forebygge de alvorlige følgesygdomme," siger Tanja Thybo.

Jo tidligere, type 2-diabetes opdages, jo bedre er udsigterne for at forebygge alvorlige følgesygdomme som hjertekarsygdom, nyreproblemer og fodsår med medicinsk behandling og livsstilsændringer som mere fysisk aktivitet, kostændringer og vægttab.

Emner: diabetes

Del artiklen med dine venner

Nyt fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift

 

Redaktionen

Redaktion

Webmaster

Tilknyttede journalister

  • Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
    Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
    Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
    Birgit Brunsted - onkologi, hjertekar, generelt 
    Bo Karl Christensen - diabetes, generelt
    Jette Marinus - respiratorisk
    Grit Blok - dermatologi 
    Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Ebbe Fisher - generelt
    Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
    Maiken Skeem – hjertekar, reumatologi, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Annette Lausten - gastroenterologi
    Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Redaktionen

Redaktion

 

Tilknyttede journalister

  • Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
    Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
    Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
    Birgit Brunsted - onkologi, hjertekar, generelt 
    Bo Karl Christensen - diabetes, generelt
    Jette Marinus - respiratorisk
    Grit Blok - dermatologi 
    Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Ebbe Fisher - generelt
    Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
    Maiken Skeem – hjertekar, reumatologi, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Annette Lausten - gastroenterologi
    Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

catch(err){alert('The form could not be submitted '+err);return false;}"/>