Færre diagnosticeres med diabetes. Forskere frygter, at det skyldes ineffektiv test

Antallet af diabetestilfælde har været faldende siden 2012, hvor danske læger overvejende har valgt at teste for diabetes ved hjælp af HbA1c. Det er en måling for langtidsblodsukkeret og viser, hvordan blodsukkerniveauet har været i de seneste ca. 8-12 uger.

Forskere på Aarhus Universitetshospital har netop offentliggjort et studie, som ser nærmere på, om faldet i antallet af diabetestilfælde har en sammenhæng med den nye diagnostiske metode. 

Før 2012 benyttede man faste-glucosemåling og to-timers-glucosebelastningstest som de primære diagnose- og overvågningsværktøjer til diabetes. De tidlige målinger af langtidsglucosen ved hjælp af HbA1c-testen var ifølge WHO ikke pålidelige nok til diagnostik. Men i 2012 valgte WHO at anbefale at sidestille HbA1c testen med glucosemåling og glucosebelastningstesten. Og i dag er HbA1c-testen den mest udbredte og den nemmeste metode til at måle langtidsblodsukkeret, fordi den er nemmest af håndtere for både patient og læge.

Man skal nemlig hverken faste eller indtage store mængder glucose. Patienten skal således have en HbA1c-værdi på over eller lig 48 mmol/mol; fasteplasma-glukose over eller lig 7.0mmol/l eller positiv to-timers oral belastningsundersøgelse for at blive diagnosticeret med diabetes og påbegynde behandling. Kigger man på statistikken fra før og efter 2012, så er det tydeligt, at antal nye tilfælde af diabetes i flere lande er faldet markant efter 2012.

Det vækker bekymring hos forskerne bag det ny danske studie, som netop er publiceret i tidsskriftet Diabetes Care.

Bekymring for, at testen ikke er tilstrækkeligt følsom

Læge og ph.d-studerende Jakob Schöllhammer Knudsen har sammen med sine kolleger på Klinisk Epidemiologisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital kigget nærmere på udviklingen i HbA1c-værdi og incidens i årene 2000-2017 – og de ser den samme tendens, som flere af deres internationale kollegaer, der står bag internationale studier om diagnostiske kriterier for diabetes: Studierne viser alle et billede af, at antallet af nye tilfælde har været stigende frem til indførslen af HbA1c-metoden – men faldende siden. 

”Vi kan være bekymrede for, at testen ikke er tilstrækkeligt følsom, således, at der potentielt er personer med diabetes, som ikke bliver diagnosticeret. Introduktionen af HbA1c-metoden som diagnostisk kriterie kan have medført, at der er en del patienter, som tidligere ville have fået en diagnose ved brug af de andre diagnostiske kriterier, men som i dag - fordi de er diagnosticerede ved hjælp af HbA1 - bliver betegnede som enten liggende indenfor normalen eller være præ-diabetiske. Det kan således betyde, at den gennemsnitlige grænse for, hvornår man iværksætter behandling har ændret sig siden 2012.”

Sammensætningen af patienter har ændret sig

Forskerne har helt specifikt set på en gruppe af 94.175 førstegangsbehandlede type 2-diabetespatienter i Region Nordjylland og Region Midtjylland. Det er tydeligt, at behandlingen har forbedret sig over tid på en række parametre som kolesterol og langtidsblodsukker i perioden 2000-2017. Men det ser også ud som om sammensætningen af diabetespatienterne har ændret sig som følge af introduktionen af HbA1c-metoden i 2012, konkluderer Jakob Schöllhammer Knudsen:

”Patienterne sættes altså nu i behandling på baggrund af et højere blodsukkerniveau, end de gjorde før 2012. Det passer med vores endnu ikke publicerede fund, der viser, at incidensen (antal nye tilfælde, red.) af diabetes er faldet væsentligt efter 2012, og at dødeligheden har været svagt stigende. En del af forklaringen kan være, at der er nogle diabetespatientprofiler, som man ikke identificerer længere efter 2012, hvorimod de patienter, man diagnosticerer nu, kan være mere alvorlige syge på diagnosetidspunktet.”