”Når en læge eller sygeplejerske for eksempel siger til en med type 2-diabetes: ’Du skal bare ændre din kost en lille smule, tage din medicin og dyrke lidt motion, så går det alt sammen’, så har du allerede lagt kimen til diabetesstress, fordi du samtidig siger, at hvis du ikke gør alle tre ting, så er du sikker på at dø langsomt,” siger Timothy Skinner.

Eksperter: Diabetes-2 patienter udvikler diabetesstress på grund af nye livsstilskrav

BØGER. For nogle patienter med type 2-diabetes er nye nødvendige vaner og livsstilsforandringer så krævende, at patienterne udvikler diabetesstress og senere decideret burnout i deres forsøg at kontrollere og regulere deres blodglukose, fremgår det af ny og sjældent grundig bog om type 2-diabetes, der udkommer 14. november.

Bogen er skrevet af videnskabsjournalist Lise Penter Madsen i samarbejde med Steno Diabetes Center Copenhagen og markerer FN’s internationale Verdens Diabetesdag 14. november.

Ifølge bogen "Diabetes – Lev godt med type 2-diabetes" er Diabetesstress en følelsesmæssig reaktion på de belastninger og bekymringer, der kan følge alt det, som man skal gøre og have styr på i hverdagen, og de tanker, man har om fremtiden med sygdommen. Og også det sprog som behandlere anvender overfor deres patienter kan bidrage til diabetes-stress ifølge psykologiprofessor ved Københavns Universitet og Steno Diabetes Center Copenhagen, Timothy C. Skinner:

”Når en læge eller sygeplejerske for eksempel siger til en med type 2-diabetes: ’Du skal bare ændre din kost en lille smule, tage din medicin og dyrke lidt motion, så går det alt sammen’, så har du allerede lagt kimen til diabetesstress, fordi du samtidig siger, at hvis du ikke gør alle tre ting, så er du sikker på at dø langsomt,” mener Skinner, som tilføjer:

”Man skræmmer folk fra vid og sans, for ingen kan jo gøre alting på én gang. I stedet begynder folk at spise mere, motionerer mindre og lader være med at tage medicinen. Man gør alt det, man ikke vil gøre mere af!”

Nogle patienter bliver ifølge den nye bog endda så stressede, at de udvikler burnout i form af en fysisk eller følelsesmæssig udmattelse efter lang tids diabetesstress:

”Tilstanden kan f.eks. opstå, når man gør alt for at kontrollere og regulere sit blodglukose, men det alligevel opfører sig utilregneligt. Hvis man kæmper og kæmper med at få kontrollen og finde en forklaring, kan man risikere at blive så udmattet og udbrændt – fysisk som psykisk – at man kaster håndklædet i ringen. Måske stopper man med at tage sin medicin, begynder at spise usundt eller ukontrolleret, og måske bliver man væk fra konsultationerne hos behandleren,” siger Timothy C. Skinner.

At det kan være et fuldtidsarbejde fuld af bekymringer at leve med diabetes fremgår da også med al tydelighed af "Diabetes – Lev godt med type 2-diabetes":

”Hele tiden skal man træffe valg i forhold til kost, motion og medicin. 365 dage om året. Uanset hvad der ellers sker i ens liv. Selv når man oplever dødsfald, skilsmisse, arbejdsløshed eller andet, der kan påvirke ens overskud og evne til en optimal egenomsorg, så er type 2-diabetes der stadig og kræver opmærksomhed. Det er ikke underligt, hvis man drømmer om en mere enkel måde at håndtere sin sygdom på”, skriver forfatterne, som også påpeger den ekstra belastning det er, at man som diabetespatient er stort set alene om at behandle sig sygdom, efter at man har fået sin diagnose og vejledning i egenbehandling:

”Type 2-diabetes er en sygdom, hvor man selv kan og forventes at gøre en aktiv indsats for at holde den i ave. Hele tiden skal man tage hensyn til sin type 2-diabetes og tænke over, hvad man spiser og gør eller ikke spiser og ikke gør. Det kan være udmattende med det konstante fokus på egen behandling. Nok er type 2-diabetes en fysisk sygdom, men den kan også være en psykisk belastning, og det kan være en udfordring at finde den balance i hverdagen, hvor man både har fokus på behandlingen af sin sygdom og har en god livskvalitet, skriver forfatterne og fortsætter:

"Det er ikke mindst vigtigt at have in mente, når der er tale om type 2-diabetes, hvor personen, der har sygdommen, selv bærer et stort ansvar for sin behandling. Hvis personen holder pause fra de opgaver, der følger med ansvaret, risikerer han eller hun, at sygdommen udvikler sig, og det er en tung byrde at bære.”

Men uanset hvor alene patienterne er i det daglige liv med varetagelsen af deres helbred, så spiller sundhedsvæsnets behandlere en uvurderlig vigtig rolle ifølge bogen, som gang på gang understreger, hvor væsentligt det er, at patienterne tilbydes højt kvalificeret rådgivning, opfølgning og kontrol af sundhedspersonaler med de rette faglige og menneskelige kompetencer, for kun når patienter får et solidt fundament af viden, støtte og helt personlig individuel rådgivning kan den enkelte patient løfte ansvaret for sin egen behandling. Heller ikke indenfor type 2-diabetes duer princippet om, at one size fits all ifølge den nyeste forskning, for mennesker har blandt andet helt forskellige sygdomstyper, byrder, ressourcer og barrierer for at varetage egenomsorgen:

”Det er ikke fordi der mangler overordnede retningslinjer, men der kan ikke på forhånd gives en specifik anvisning til hver enkelt, der får diagnosen. Der er store individuelle forskelle på, hvilken behandlingsstrategi der virker bedst for den enkelte. En lang række faktorer spiller ind, f.eks. arvelige forhold og miljømæssige påvirkninger; hvor fremskreden sygdommen er; om personen har andre sygdomme, der påvirker kroppens biologiske funktioner; hvordan personens øvrige fysiske og psykiske tilstand er; personens sociale ressourcer og evne til egenomsorg. Da type 2-diabetes samtidig er en fremadskridende sygdom, er behandlingen ikke den samme hele vejen gennem sygdomsforløbet. Desuden skal behandlingen tilrettelægges, så den bedst muligt bliver integreret i den enkeltes hverdagsliv med arbejde, studie, familie og fritidsinteresser”, understreger forskerne.

De synes at have et noget ambivalent forhold til betydningen af diæt i de faglige kapitler, selv om problematikker om diæt fylder mere i patient-kapitlerne. Den manglende entusiasme for vigtigheden af kost kan undre lidt i lyset af, hvor mange diabetespatienter, som er overvægtige og sygdommens hyppige sammenhæng med for meget fedt på kroppen. Men forskerne forklarer sig blandt andet således:

”Der er et enormt udbud af bøger med varierende videnskabelig dokumentation, der fortæller, at hvis man følger den eller den kur eller diæt, så kan man slippe af med sin overvægt, kan kurere sin type 2-diabetes og spise sig fri af medicin. Uanset hvor man henter inspiration til sin kost, skal man dog være opmærksom på ikke at fokusere så meget på, hvad man spiser og ikke spiser, at man udvikler spiseforstyrrelser. Desuden er det kendt viden, at de færreste mennesker kan holde en stram kur eller diæt over flere år eller livslangt. Hvis man ender med at opgive, og sygdommen udvikler sig under alle omstændigheder, fører det til selvbebrejdelser, der ikke mindst forstærker den skyldfølelse, som mange med type 2-diabetes lider under i forvejen. De føler, at de selv er skyld i, at de har fået type 2-diabetes og bebrejder sig selv, at ’de nu ikke engang kan tage sig sammen til at helbrede sig selv’. Konsekvensen kan blive, at man helt opgiver ævred og lader stå til."

Forskerne bag Steno Diabetes Center Copenhagen og skribenten, journalist Lise Penter Madsen, har med egne ord bestræbt sig på at lave en bog, der ’skridt for skridt’ fortæller patienter, hvad det indebærer at have type 2-diabetes, og hvordan man kan tackle sygdommen og dens mange udfordringer.  Alt sammen baseret på den nyeste forskning suppleret med udførlige interviews med patienter og deres nærmeste pårørende, der alle fortæller om deres forskellige måder at håndtere de nye livsvilkår.

Og forfatternes ambitioner er da også lykkedes vældigt fint, forstået på den måde, at bogen er sprængfuld af saglig, faglig information og således kan være en uvurderlig støtte til den patient, som er vant til at læse faglitteratur. Og for sundhedspersoner, som måske ikke lige har den nyeste forskning præsent. Men andre mindre læsevante patienter vil givetvis være tilbøjelige til at springe en del kapitler over og gå direkte til de fem patientinterviews. Beretninger som dog heldigvis og klogt nok er tematiserede, så de flugter de mest relevante problemstillinger i forhold til sygdommen, dens behandlinger og patienternes egenindsatser, hvorfor der også er masser af væsentligt og lettere tilgængeligt konkret information at hente i disse om sygdommens mange psykiske, fysiske og medicinske aspekter. Bogens forfattere har tydeligvist tænkt sig godt om, da de strukturerede bogens struktur og indhold, og vil man have seriøs information om type 2-diabetes, så er de kun 99 kroner, som bogen koster, givet rigtigt godt ud.

Lise Penter Madsen i samarbejde mellem Steno Diabetes Center Copenhagen: "Diabetes  - Lev godt med type 2-diabetes", udkommer 14. november på Strandberg Publishing og koster 99.95 kroner

 

 

FAKTA om type 2-diabetes: 

  • Den medicinske betegnelse for diabetes er diabetes mellitus. Sygdommen har været kendt i flere tusinde år. Den blev beskrevet på græske papyrusruller så tidligt som år 1500 f.v.t.
  • Diabetes kommer af det græske ord for at ’passere igennem’ og henviser til, at sygdommen giver øget vandladning. Mellitus er det latinske ord for ’honningsød’ og henviser til, at sygdommen gør urinen sød.
  • Type 2-diabetes er en kronisk lidelse, som er kendetegnet ved en forhøjet koncentration af sukkerstoffet glukose i blodet. Normalt vil hormonet insulin aktivere kroppens celler til at optage glukose fra blodet, men det er karakteristisk for type 2-diabetes, at kroppens celler har udviklet nedsat følsomhed over for insulin, og/eller at produktionen af insulin er nedsat. Når kroppens celler ikke optager glukose, får de ikke den energi, de har brug for. 
  • Flere end 250.000 personer i Danmark er diagnosticeret med type 2-diabetes. Dertil kommer, at man skønner, at omkring 60.000 personer har sygdommen uden at vide det, fordi de endnu ikke har mærkbare symptomer og ikke er blevet diagnosticeret. Desuden skønnes det, at 300.000 personer har forstadier (prædiabetes).

Emner: type 2 diabetes

Del artiklen med dine venner

Nyt fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift

 

Redaktionen

Redaktion

Chefredaktører

Kristian Lund
kristian@medicinsketidsskrifter.dk

Nina Vedel-Petersen
nina@medicinsketidsskrifter.dk

Redaktionschef

Helle Torpegaard
helle@medicinsketidsskrifter.dk

Research

Birgitte Gether
Jan Fuhs (automatiseret research)

Webmaster

Tilknyttede journalister

  • Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
    Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
    Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
    Birgit Brunsted - onkologi, hjertekar, generelt 
    Bo Karl Christensen - diabetes, generelt
    Jette Marinus - respiratorisk
    Mathilde Louise Stenild - diabetes, reumatologi, sundhedspolitik 
    Grit Blok - dermatologi 
    Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Ebbe Fisher - generelt
    Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
    Maiken Skeem – hjertekar, reumatologi, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Annette Lausten - gastroenterologi
    Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Om os

Persondatapolitik

Kontakt

Mail til redaktionen

Annoncer

Annonceformater

Medicinske Tidsskrifters medier

www.medicinsketidsskrifter.dk
www.propatienter.dk
www.medicinsktidsskrift.dk
www.onkologisktidsskrift.dk
www.haematologisktidsskrift.dk
www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
www.diagnostisktidsskrift.dk
www.mstidsskrift.dk

Redaktionen

Redaktion

Chefredaktører

Kristian Lund
kristian@medicinsketidsskrifter.dk

Nina Vedel-Petersen
nina@medicinsketidsskrifter.dk

Redaktionschef

Helle Torpegaard
helle@medicinsketidsskrifter.dk

Research

Birgitte Gether
Jan Fuhs (automatiseret research)

 

Tilknyttede journalister

  • Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
    Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
    Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
    Birgit Brunsted - onkologi, hjertekar, generelt 
    Bo Karl Christensen - diabetes, generelt
    Jette Marinus - respiratorisk
    Mathilde Louise Stenild - diabetes, reumatologi, sundhedspolitik 
    Grit Blok - dermatologi 
    Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Ebbe Fisher - generelt
    Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
    Maiken Skeem – hjertekar, reumatologi, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Annette Lausten - gastroenterologi
    Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Om os

Persondatapolitik

Kontakt

Mail til redaktionen

Annoncer

Annonceformater

Medicinske Tidsskrifters medier

www.medicinsketidsskrifter.dk
www.propatienter.dk
www.medicinsktidsskrift.dk
www.onkologisktidsskrift.dk
www.haematologisktidsskrift.dk
www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
www.mstidsskrift.dk
www.diagnostisktidsskrift.dk

Nyt fra Medicinske Tidsskrifter

Medicinsk Tidsskrift

Onkologisk Tidsskrift

Hæmatologisk Tidsskrift

MS Tidsskrift

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift