”I forhold til behandling så vi jo på ESC-kongressen i Paris (hjertekongres i september 2019, red.) via DAPA-HF studiet, at det faktisk hjælper mere bredt at behandle med SGLT-2-hæmmere, som jo egentlig er en diabetesmedicin. Det gav nogle fantastiske resultater, og desuden så man en synlig effekt på livskvaliteten,” siger Kenneth Egstrup.

Hjertelæge: Det skal type 2-diabetikere være opmærksomme på

Hjertesvigt er den tidligste, hyppigst forekommende og mest dødelige hjertekarsygdom, der optræder i relation til type 2-diabetes. Alligevel overses symptomerne ofte. Læger opfordrer patienter til at være opmærksomme.

Kenneth Egstrup er kardiolog og lægelig formand for Dansk Hjertesvigt-database. Han påpeger, at efter fem år er op mod halvdelen af diabetes-patienter med hjertesvigt døde.

”Bundlinjen er, at når man har sukkersyge, har man en fordobling af sin risiko for at dø af en hjertekarsygdom,” siger han og uddyber: 

”Det mest relevante her er, at vi har ekstra fokus på, at type 2-diabetikere har et problem med hjertesvigt. Tidligere havde man en mening om, at de udelukkende fik åreforkalkning, men de får altså begge dele, og hjertesvigt er stort set lige så hyppigt som blodpropper i hjertet,” siger Kenneth Egstrup og præciserer:

”Inden behandling skal vi have stillet en diagnose, og her kommer de praktiserede læger ind i billedet.”

Hvis man som type-2 diabetiker oplever, at man bliver mere forpustet og træt, skal man dermed være på vagt og søge læge. Det kan nemlig være symptom på hjertesvigt. Det kan også være, at man har svært ved at lægge sig ned om natten pga. væskeophobninger.

Det er imidlertid langt fra sikkert, at man - trods symptomerne - har hjertesvigt, da disse problemer kan skyldes andre ting. Det kan lægen afklare via blodprøver og undersøgelser.

Ny behandling til flere patienter 

Siden antallet af personer med type 2-diabetes er stigende, og siden der er en sammenhæng mellem hjertesvigt og diabetes, er patientgruppen naturligvis stigende.

”Imidlertid ser andelen af type 2-diabetes-patienter med hjertesvigt ikke ud til være stigende,” siger Kenneth Egstrup og påpeger, at personer med hjertesvigt i bred forstand i øvrigt er stigende, fordi patienterne simpelthen lever længere med deres lidelse.

Man har tidligere forebygget med traditionelle midler mod kolesterol og forhøjet blodtryk, men de seneste år er det de nye såkaldte SGLT-2 hæmmere og GLP-1-midler, man benytter.

SGLT-2-hæmmere øger udskillelsen af sukker i urinen og hæmmer proteinet SGLT-2, som optager sukker fra urinen og derefter afgiver den i blodet. Hermed sænkes sukkerindholdet i blodet. 

Mens GLP-1 virker ved at stimulere frigørelsen af insulin og hæmme frigørelsen af glucagon. Det er behandlinger, som også kan hjælpe hjertepatienter mere bredt, viser det sig nu.

”I forhold til behandling så vi jo på ESC-kongressen i Paris (hjertekongres i september 2019, red.) via DAPA-HF studiet, at det faktisk hjælper mere bredt at behandle med SGLT-2-hæmmere, som jo egentlig er en diabetesmedicin. Det gav nogle fantastiske resultater, og desuden så man en synlig effekt på livskvaliteten,” siger Kenneth Egstrup.

Begrænsede bivirkninger  

Der er kun få bivirkninger ved de nye behandlinger, lyder det fra de læger, Propatienter.dk har talt med.

”Den hyppigste bivirkning er svampeinfektioner, specielt hos kvinder, men den er let at behandle og kommer sjældent tilbage. Ketoacidose er en alvorlig, men sjælden bivirkning, og vi informerer patienter og sygeplejersker herom. Hvis den opstår, kan de komme under behandling med det samme – men det gælder kun for 0,1 procent af forsøgspersonerne i studiet,” siger Kenneth Egstrup.

Filip Krag Knop er professor, forskningsleder og overlæge i endokrinologi ved Herlev og Gentofte hospital. Også han påpeger, at bivirkningerne er få – men at de findes.

”Man kan sige, at der især hos ældre mennesker er en højere risiko for at blive dehydreret. Og hvis ældre mister for meget væske pga. f.eks. diarré, skal man være forsigtig,” siger han og uddyber problemet med svampeinfektioner:

”SGLT-2-hæmmerne øger jo koncentrationen af sukker i urinen, og så bliver urinen også et bedre substrat for mikroorganismer, og dermed er der øget risiko for svampeorganismer. For at minimere risikoen for genitale svampeinfektioner skal man være ekstra hygiejnisk efter vandladning – en erfaring vi har brugt som endokrinologer.” 

Endelig peger lægerne i samlet flok på det banale, men ofte store problem, at patienterne skal vænne sig til at bruge medicinen - regelmæssigt og efter forskrifterne.

 

 

FAKTA: Symptomer på hjertesvigt

  • Patienter med hjertesvigt føler sig typisk mere forpustede og trætte.
  • De kan også have svært ved at lægge sig ned om natten pga. væskeophobninger.
  • Men det betyder ikke nødvendigvis, at de har hjertesvigt, siden det kun er omkring én ud af seks med disse symptomer, der har hjertesvigt.
  • Derfor er nærmere undersøgelser nødvendige. Den praktiserende læge kan hjælpe.

 

Et højt blodsukkerniveau angriber langsomt arterievæggene og gør det nemmere for aflejringer af kolesterol at ophobe sig.

De deraf følgende ’lipidrige plaques’ kan blokere arterier i hjerte, hjerne og ben, hvilket øger risikoen for hjerteanfald, slagtilfælde og klaudikation med mulig amputation.

Høje blodsukkerniveauer forringer desuden hjertecellernes evne til at sammentrække og sende blod ud i kroppen, hvilket kan føre til hjertesvigt.

 

FAKTA: Sådan virker SGLT-2 og GLP-1

  • SGLT-2-hæmmere er midler, som øger udskillelsen af sukker i urinen. De hæmmer proteinet SGLT-2, som optager sukker fra urinen og derefter afgiver den i blodet. Hermed sænkes sukkerindholdet i blodet. 
  • GLP-1 virker ved at stimulere frigørelsen af insulin og hæmme frigørelsen af glucagon.

 

Kardiolog Morten Schou ved Herlev Gentofte Hospital forklarer her nærmere, hvordan SGLT-2 hæmmere og GLP-1 præparaterne virker ift. tre grupper af patienter.

1. Hos patienter med type 2-diabetes og kardiovaskulær (hjertekar) sygdom

SGLT 2 hæmmere forebygger hjertesvigt og øger overlevelsen.

GLP1 analoger reducerer antallet af nye blodpropper og øger overlevelsen.

2. Hos patienter med type 2-diabetes, men uden kendt kardiovaskulær sygdom

Gevinsten er her mere diskutabel for begge stoffer, men gode til at behandle blodsukker.

3. Hos patienter med hjertesvigt med og uden type 2-diabetes

SGLT-2 hæmmere øger overlevelsen, forebygger genindlæggelser, forbedrer livskvaliteten. Vi ved aktuelt intet om GLP-1 analoger (men et stort Novostudie er sat i værk, red.).

 

”Det nye er punkt 3, så det er ekstremt vigtigt at diabetes patienter og ældre i øvrigt er opmærksomme på symptomer på hjertesvigt – særligt åndenød og væskeophobning,” fastslår Morten Schou.

 

 

 

 

 

 

Emner: hjertesvigt sundhedspolitisk

Del artiklen med dine venner

Nyt fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift

 

Redaktionen

Redaktion

Chefredaktører

Kristian Lund
kristian@medicinsketidsskrifter.dk

Nina Vedel-Petersen
nina@medicinsketidsskrifter.dk

Redaktionschef

Helle Torpegaard
helle@medicinsketidsskrifter.dk

Research

Birgitte Gether
Jan Fuhs (automatiseret research)

Webmaster

Tilknyttede journalister

  • Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
    Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
    Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
    Birgit Brunsted - onkologi, hjertekar, generelt 
    Bo Karl Christensen - diabetes, generelt
    Jette Marinus - respiratorisk
    Mathilde Louise Stenild - diabetes, reumatologi, sundhedspolitik 
    Grit Blok - dermatologi 
    Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Ebbe Fisher - generelt
    Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
    Maiken Skeem – hjertekar, reumatologi, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Annette Lausten - gastroenterologi
    Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Om os

Persondatapolitik

Kontakt

Mail til redaktionen

Annoncer

Annonceformater

Medicinske Tidsskrifters medier

www.medicinsketidsskrifter.dk
www.propatienter.dk
www.medicinsktidsskrift.dk
www.onkologisktidsskrift.dk
www.haematologisktidsskrift.dk
www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
www.diagnostisktidsskrift.dk
www.mstidsskrift.dk

Redaktionen

Redaktion

Chefredaktører

Kristian Lund
kristian@medicinsketidsskrifter.dk

Nina Vedel-Petersen
nina@medicinsketidsskrifter.dk

Redaktionschef

Helle Torpegaard
helle@medicinsketidsskrifter.dk

Research

Birgitte Gether
Jan Fuhs (automatiseret research)

 

Tilknyttede journalister

  • Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
    Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
    Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
    Birgit Brunsted - onkologi, hjertekar, generelt 
    Bo Karl Christensen - diabetes, generelt
    Jette Marinus - respiratorisk
    Mathilde Louise Stenild - diabetes, reumatologi, sundhedspolitik 
    Grit Blok - dermatologi 
    Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Ebbe Fisher - generelt
    Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
    Maiken Skeem – hjertekar, reumatologi, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Annette Lausten - gastroenterologi
    Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Om os

Persondatapolitik

Kontakt

Mail til redaktionen

Annoncer

Annonceformater

Medicinske Tidsskrifters medier

www.medicinsketidsskrifter.dk
www.propatienter.dk
www.medicinsktidsskrift.dk
www.onkologisktidsskrift.dk
www.haematologisktidsskrift.dk
www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
www.mstidsskrift.dk
www.diagnostisktidsskrift.dk

Nyt fra Medicinske Tidsskrifter

Medicinsk Tidsskrift

Onkologisk Tidsskrift

Hæmatologisk Tidsskrift

MS Tidsskrift

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift