”Jeg ser hyppigt at patienter med type 1-diabetes er ramt af akut angst for hypoglykæmi, men også andre angstformer kan give diabetespatienter nedsat livskvalitet. Eksempelvis angsten for komplikationer på sigt eller social angst, som man kan udvikle, hvis man som diabetespatient føler sig meget anderledes,” siger Clea Bruun Johansen.

Diabetespsykolog: ”Nogle diabetespatienter lever med højt og farligt blodsukker med vilje”

Nogle diabetespatienter er så angste for at få insulinchok, at de med overlæg lever med for højt blodsukker. Diabetesbehandlere er ikke altid opmærksomme på, at nogle patienter har højt blodsukker af den grund, siger diabetespsykolog.

Hos nogle diabetespatienter tager angsten for insulinchok og deraf mistet bevidsthed så meget over, at selvom de ved alt om, hvordan man passer sin diabetes, lader de blodsukkeret være for højt. Derfor bør diabetesbehandlere møde diabetespatienter åbent, venligt og med forståelse for, at livet med diabetes kan være svært, så fundamentet for at skabe en god samarbejdsrelation og overskuddet til egenomsorg bevares. Det fortæller psykolog Clea Bruun Johansen, som har speciale i diabetespsykologi. 

”Alle mennesker har deres grunde til, hvorfor det er svært at leve med en diabetesdiagnose, og nøglemetoden er at møde patienten der, hvor han eller hun er. Behandleren skal spørge ind til, hvad patienten har med sig af livshistorie, og hvad patienten vil og kan. Med den tilgang møder man patienten åbent, og det skaber gode betingelser for et godt samarbejde mellem behandler og patient fremadrettet,” siger Clea Bruun Johansen.

Hun mener også, at det delvis er behandlerens ansvar at skabe en god samarbejdsrelation, fordi det hjælper patienten til, at han eller hun kan gå hjem med kræfter til at varetage den vigtige egenomsorg:

”Det er vigtigt at sende patienten ud af døren med noget positivt, som rækker ud i fremtiden, så patienten ikke skal skrabe sig selv op fra gulvbrædderne efter en konsultation,” siger Clea Bruun Johansen, og minder også om, at det er vigtigt, at diabetesbehandlere ikke giver for mange informationer på én gang.

Angsten for lavt blodsukker

Det er de ukontrollerbare faktorer, der kan trigge angsten for for lavt blodsukker (hypoglykæmi). Derfor er der som sådan ikke noget unaturligt i, at man kan opleve angst i forbindelse med, at man rammes af diabetes, fortæller Clea Bruun Johansen.

”Jeg ser hyppigt at patienter med type 1-diabetes er ramt af akut angst for hypoglykæmi, men også andre angstformer kan give diabetespatienter nedsat livskvalitet. Eksempelvis angsten for komplikationer på sigt eller social angst, som man kan udvikle, hvis man som diabetespatient føler sig meget anderledes,” siger Clea Bruun Johansen.

Langtidskomplikationer til diabetes kan f.eks. være amputationer eller nedsat syn.

Specielt hos patientermed type 1-diabetes, som tager insulin på grund af deres sygdom, ser Clea Bruun Johansen en øget tendens til, at de har angst for lavt blodsukker. En angst, der kan føre til, at diabetespatienten med overlæg lader blodsukkeret være for højt.

Som en konsekvens af det høje blodsukker kan nogle diabetespatienter opleve, at de er mere trætte, hvad der igen stjæler deres overskud til at gå ud og leve livet og få nogle af de gode oplevelser, der kan jage angstfyldte tanker på afstand. Diabetespatienten kan lande i en negativ spiral, hvor fysiske aspekter af diagnosen bliver forværret som en konsekvens af nogle psykiske problemstillinger, der måske ikke tages tilstrækkelig hånd om, fortæller Clea Bruun Johansen.

”Det kan være hårdt at have diabetes, hvis man er ung og skal have sin første kæreste, starte studie og gennemleve de ting, der hører med til et normalt ungdomsliv. Hvis man er disponeret for angst, kan diabetes skubbe til det,” siger Clea Bruun Johansen.

Skyld og ensomhedsfølelse belaster diabetespatienter

For patienter med type 1-diabetes oplever Clea Bruun Johansen, at det kan være belastende, at de har et fast regime med måling af blodsukker, tælling af kalorier og indsprøjtning med insulin, som de skal følge døgnet og året rundt. Der er et regnskab, de hele tiden skal have kørende, og det kan være belastende for psyken. 

”Jeg oplever type 1-diabetespatienter, som har et meget flot langtidsblodsukker, men som er så bange for, at de skal blive mere syge, at de slet ikke tør at drikke en øl med vennerne eller spise lidt god mad til en familiemiddag. De passer deres diabetes så godt, at de kører sig selv alt for hårdt med måling af blodsukker, motion og korrekt mad” siger Clea Bruun Johansen. 

Hos patienter med type 2-diabetes, som ofte har fået sygdommen senere i livet end dem med type 1-diabetes, oplever Clea Bruun Johansen ofte, at de er ramt af problemstillinger, som hænger sammen med, at de er plaget af dårlig samvittighed over, at de har fået sygdommen. Skyldfølelse over madvaner og manglende motioneret er ret almindeligt. 

Det hænger til dels sammen med en kultur, hvor type 2-diabetes kædes sammen med en opfattelse af, at det er en selvforskyldt livsstilssygdom. Derfor kan patienterne føle sig ensomme, misforståede og modløse. Dertil kommer, at de typisk rammes af type 2-diabetes senere i livet end dem med type-1, hvad manifesterer sig i, at det kan virke uoverskueligt at ændre livsstil, hvis man allerede har etablerede vaner, fortæller hun.

”Nogle af dem med type 2-diabetes når at udvikle senkomplikationer, før sygdommen opdages. Og komplikationerne kan være hårde at leve med,” siger Clea Bruun Johansen.

Patienterne får en kontroltabsfølelse, som giver dem angst for, hvad fremtiden bringer, men den svære balance findes der, hvor patientens diabetes passes, men ikke fylder det hele, mener Clea Bruun Johansen og understreger, at det er naturligt, at man kan blive ramt af angst, hvis man får diabetes. Det hænger ikke nødvendigvis sammen med, at man er særligt følsom.

Påvirker livskvaliteten at tænke for meget på døden

Når Clea Bruun Johansen møder diabetespatienter i sin praksis arbejder hun blandt andet med redskaber fra den kognitive adfærdsterapi. Patienter med type 1-diabetes støttes eksempelvis i, at de ikke dør af at lade blodsukkeret falde.

”Patienterne skal have lov til at mærke, hvor det er svært for netop dem, at de er ramt af diabetes, og det må godt tage noget tid. Det kan eksempelvis være bekymring for familieliv, arbejdsliv eller angst for at blive bevidstløs ved insulinchok, som påvirker den enkelte diabetespatient. Når vi ved noget mere om problemet, kan patienten langsomt begynde at øve sig på mestring af problemstillingen,” siger Clea Bruun Johansen, som gerne opfordrer patienten til at inddrage sine diabetesbehandlere og nære relationer.

Det påvirker livskvaliteten, hvis vi tænker for meget på, at vi skal dø, fortæller Clea Bruun Johansen. Der er ingen, der kan holde ud at tænke på det hele tiden, mener hun.

For de diabetespatienter, som har fået påvirket livskvaliteten på grund af udtalt dødsangst opfordrer Clea Bruun Johansen til, at man prøver at vende angsten til, at man bliver bedre til at være til stede og nyde livet, fordi man værdsætter det mere.

”Generelt er det usundt at have dødsangst på grund af diabetes, fordi det påvirker stressniveauet og flytter fokus fra andre gode ting i livet, som ikke får plads af den årsag, siger Clea Bruun Johansen.

Alle vil gerne have et godt familie- eller arbejdsliv, og som diabetespatient kan det betyde, at man skal arbejde med sin diagnose, så den får lidt plads til at falde på plads også psykisk, fortæller Clea Bruun Johansen.

 

 

 

Clea Bruun Johansens gode råd til diabetespatienter

  • Giv dig selv lov til, at det kan være svært at have diabetes. Du skal huske at passe dig selv i hverdagen, tage pauser og sætte fokus på gode stunder. Husk også at klappe dig selv på skulderen for alt det, du gør i stedet for at slå dig selv i hovedet med alt det, du ikke når.
  • Hvis du har brug for en sygemelding, så tal med din læge om det. Det går generelt hurtigere med at få det bedre, hvis man får noget hjælp og støtte.
  • Søg hjælp, brug dit netværk, diabetesbehandlere, Diabetesforeningen eller dine nære relationer, så du ikke står alene med din diabetes. 

 

 

Om Clea Bruun Johansen

Clea Bruun Johansen er uddannet psykolog fra Københavns Universitet, og beskæftiger sig med diabetespsykologi. Hendes arbejdsområder er livet med diabetes hos børn, unge og voksne.

Clea Bruun Johansen er medforfatter til bogen ”Et bedre liv med diabetes,” og hun har skrevet ungdomsbøger, artikler og redigerer radioprogrammet ”Psyke og Sundhed” på DR2.

Hun arbejder i øjeblikket på en Ph.d. om unge, voksne og familier med støtte fra Danish Diabetes Academy, Steno Diabetes Center og Syddansk Universitet. 

 

Læs også:

Del artiklen med dine venner

Nyt fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift

 

Redaktionen

Redaktion

Chefredaktører

Kristian Lund
kristian@medicinsketidsskrifter.dk

Nina Vedel-Petersen
nina@medicinsketidsskrifter.dk

Redaktionschef

Helle Torpegaard
helle@medicinsketidsskrifter.dk

Research

Birgitte Gether
Jan Fuhs (automatiseret research)

Webmaster

Tilknyttede journalister

Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt 
Lea Landsted - kultur, sundhedspolitik 
Jette Marinus - respiratorisk
Mathilde Louise Stenild - diabetes, reumatologi, sundhedspolitik 
Grit Blok - dermatologi 
Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Maibrit Jürs - reumatologi 
Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
Maiken Skeem – hjertekar, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Birgitte Rask Sønderborg – generelt, sundhedspolitik
Annette Lausten - gastroenterologi
Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Om os

Persondatapolitik

Kontakt

Mail til redaktionen

Annoncer

Annonceformater

Medicinske Tidsskrifters medier

www.medicinsketidsskrifter.dk
www.propatienter.dk
www.medicinsktidsskrift.dk
www.onkologisktidsskrift.dk
www.haematologisktidsskrift.dk
www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
www.diagnostisktidsskrift.dk
www.mstidsskrift.dk

Redaktionen

Redaktion

Chefredaktører

Kristian Lund
kristian@medicinsketidsskrifter.dk

Nina Vedel-Petersen
nina@medicinsketidsskrifter.dk

Redaktionschef

Helle Torpegaard
helle@medicinsketidsskrifter.dk

Research

Birgitte Gether
Jan Fuhs (automatiseret research)

Annoncer

Kommerciel chef Anders From

Anders@medicinsketidsskrifter.dk

mobil: 29898690

Tilknyttede journalister

Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt 
Lea Landsted - kultur, sundhedspolitik 
Jette Marinus - respiratorisk
Mathilde Louise Stenild - diabetes, reumatologi, sundhedspolitik 
Grit Blok - dermatologi 
Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Maibrit Jürs - reumatologi 
Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
Maiken Skeem – hjertekar, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Birgitte Rask Sønderborg – generelt, sundhedspolitik
Annette Lausten - gastroenterologi
Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Om os

Persondatapolitik

Kontakt

Mail til redaktionen

Annoncer

Annonceformater

Medicinske Tidsskrifters medier

www.medicinsketidsskrifter.dk
www.propatienter.dk
www.medicinsktidsskrift.dk
www.onkologisktidsskrift.dk
www.haematologisktidsskrift.dk
www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
www.mstidsskrift.dk
www.diagnostisktidsskrift.dk

Nyt fra Medicinske Tidsskrifter

Medicinsk Tidsskrift

Onkologisk Tidsskrift

Hæmatologisk Tidsskrift

MS Tidsskrift

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift