Hvad skal diabetikeren spise for at komme ned i vægt og blodsukker?

Hvis man har fået diagnosen type 2 diabetes og godt kunne tænke sig at blive rask igen eller måske udskyde sygdommen i 10 eller 30 år, skal fokus være rettet mod, hvordan man skal komme ned i vægt, skriver professor Arne Astrup. I sin klumme på Propatienter sætter han fokus på sundhed og ernæring. 

Forekomsten af type 2 diabetes er steget eksplosivt de seneste årtier, hvilket medfører en række komplikationer som hjerte-kar-sygdomme, kræft, skader på nerver, øjne og nyrer, men rammer også en række mentale funktioner og øger risikoen for demens. Det betyder naturligvis, at diagnosen rammer livskvaliteten, og at sygdommen er en voksende udgift for samfundet.

Heldigvis eksisterer der i dag en lang række medicinske præparater, som kan give god kontrol over både blodsukker, blodtryk og blodlipider, og meget tyder på, at en medicinsk velbehandlet type 2 diabetiker lever lige så længe som ikke-diabetikeren.

Der er ingen tvivl om, at type 2 diabetes har en stærk genetisk komponent, men hvad er det, der udløser de mange nye tilfælde af sygdommen? 95 procent af alle nye tilfælde kan tilskrives overvægt og mangel på motion. I en række store lodtrækningsstudier er det vist, at kost og motion kan forebygge præ-diabetikere i at udvikle sygdommen, men personer som har fået sygdommen kan også slippe af med den igen, hvis de taber sig og får skruet op for motionen. Ingen tvivl om, at vægttabet er det centrale. Hvis man har fået diagnosen og godt kunne tænke sig at blive rask igen eller måske udskyde sygdommen i 10 eller 30 år skal fokus altså være rettet mod, hvordan man skal komme ned i vægt.

Kostråd til diabetikere under revision

I rigtig mange år var anbefalingerne til type 2 diabetikere været, at de skulle følge de samme kostråd som resten af befolkningen for at komme ned i vægt og blodsukker.

Kostrådene, som jeg selv har været med til at udarbejde, fokuserer meget på at skære ned på fedtet og spise flere kulhydratrige fødevarer som brød, ris, pasta, kartofler, gerne med mange fibre og fuldkorn. Der er ingen tvivl om, at kostrådene har hjulpet mange danskere til at få styr på vægten, men der er lige så lidt tvivl om, at de har efterladt en større gruppe, som ikke har haft gavn af disse.

De fleste har hørt om fantastiske vægttab på kure, hvor man stort set ikke må spise kulhydrater, såsom Atkins, palæo og high-fat-low-carb diæter. Og nu viser forskningen, at kure, eller rettelig kostplaner, som jeg foretrækker at kalde det, hvor der skæres ned på kulhydraterne, er mere effektive til at få vægt og blodsukker ned hos type 2 diabetikere, end hvis der skæres ned på fedtet. Dette har fået de fleste diabetesorganisationer til at erkende, at den fedtfattige kost ikke er den optimale, og i dag peges der på, at man i højere grad skal individualisere kosten mere til den enkelte! Betyder det så, at man skal prøve sig frem?

Fokus på kulhydraterne hos diabetikerne 

I 2014 gennemgik jeg sammen med en række amerikanske kolleger hele den samlede videnskabelige litteratur om, hvilken kost/diæt der er mest effektiv for type 2 diabetikere og sammenholdt resultaterne med en fysiologisk forståelse af de stofskifteændringer, der sker ved diabetesudviklingen.

Resultaterne viste meget klart, at restriktion af indtaget af kulhydrater bør være hovedfokus, og siden vi publicerede dette arbejde har en række meta-analyser af lodtrækningsstudier med sammenligning af fedtfattige versus kulhydratfattige diæter vist, at i ikke ét eneste tilfælde har forskerne fundet, at det er bedre at leve fedtfattigt med mange kulhydrater.

Færre kulhydrater, og mere fedt og protein sænker vægt og blodsukker

I de sammenlignende undersøgelser finder man, at blodsukker, vægt, blodtryk og blod-kolesterol og -fedtstof hos diabetikere falder mere på den kulhydratfattige kost end på den fedtfattige, og i begyndelsen af kuren er det ganske dramatiske virkninger. Og det er typisk på de kure, hvor man stort set ingen kulhydrater må spise, altså helt nede omkring 10 procent af kalorieindtagelsen. Så ingen tvivl om, at de mange populære low-carb bøger kan være særdeles effektive til at få vægt og blodsukker ned hos diabetikerne, men desværre begynder virkningerne at aftage efter ét års tid, og efter to år kan man ikke se nogen forskel mellem den kulhydrat-fattige og fedtfattige kost.

Og forklaringen er meget enkel – diabetikerne kan, trods de flotte fald i blodsukker og badevægt, ikke på sigt holde ud ikke at måtte spise kulhydrater. De er så indgroet en del af vores madkultur og meget vanskelige at komme udenom. Det går meget godt med ikke at spise slik, sodavand og søde kager, men det kniber med at undvære brød, ris, pasta, frugt og bær.

Diabetikerne kan godt spise kulhydrater

Hvis man skal ændre sine kostvaner, så er det vigtigt, at man fortsat kan glæde sig over hvert måltid og ikke altid være på kur, hvor en masse er forbudt. Og måske allervigtigst er det, at mad og måltider passer ind i en madkultur, som hele familien i princippet kan følge. Vi har vist, at hvis man blot reducerer kulhydratindholdet til 30-40 procent af kostens kalorier går det rigtig godt, hvis kulhydraterne især er dem med mange fibre, fuldkorn og et lavt glykæmisk index. Så eksempelvis kan noget så simpelt som at skifte de hvide ris ud med basmataris eller brune ris gøre, at kulhydrater fortsat er tilladt, om end i mindre mængde.

Vi har i samarbejde med spanske kolleger vist, at med en moderat kulhydratrestriktion kan kostvanerne og dermed resultaterne på vægt og blodsukker holde i årevis. Det er svært at lære en ny madkultur, så vi har udarbejdet bogen ”Spis dig Slank efter dit Blodsukker”, hvor man deles op efter sit blodsukker, hvor A er personer med normalt blodsukker, B er prædiabetikere og C er type 2 diabetikere.

Diabetikere bliver mindre mætte af kulhydrater

Hvorfor mætter kulhydraterne så dårligt hos type 2 diabetikerne? Jo, det store problem er jo, at insulinvirkningen er dårlig, så sukkeret hober sig op i blodbanen uden at komme effektivt ind i cellerne. Og for at få mæthedsfornemmelsen når man spiser, så er det nødvendigt, at kulhydraterne kommer ind i cellerne, og nok især ind i hjernen. Og den dårlige insulinvirkning hos diabetikerne involverer også hjernen, så mæthedsfornemmelsen ved kulhydrat er svækket, hvilket fører til overspisning. Dette er den korte forklaring.

Nye anbefalinger er på vej 

Det er spændende at se, hvordan den nye forskning får anbefalingerne til diabeteskost til at flytte sig. Vores anbefalinger breder sig som en steppebrand på jordkloden, for eksperterne vil naturlig ikke ignorere de mange videnskabelige studier. Det sidste skud på stammen er canadiske anbefalinger, som netop er blevet offentliggjort. I dem opfordres type 2-diabetikere til at skære ned på kulhydraterne og spise en kost, som den vi har skræddersyet til type C, bl.a. med henvisning til dansk forskning. Men desværre har forskningen i høj grad været domineret af afprøvning af kure med meget lavt kulhydratindhold og men meget begrænset fokus på at hjælpe diabetikerne til at få den nye madkultur ind under huden. Så der er behov for en intensiv forskningsindsats på dette område, og især endokrinologerne på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital har lagt sig i førertrøjen med en stribe nye projekter.

Men der er ingen grund til at vente - type 2 diabetikerne kan godt gå i gang.  

 

Fuld referenceliste kan fås på arneastrup.dk

 

Emner: Arne Astrup sundhedspolitisk Astrup

Del artiklen med dine venner

Nyt fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

 

Redaktionen

Redaktion

Chefredaktører

Kristian Lund
kristian@medicinsketidsskrifter.dk

Nina Vedel-Petersen
nina@medicinsketidsskrifter.dk

Redaktionschef

Helle Torpegaard
helle@medicinsketidsskrifter.dk

Research

Birgitte Gether
Jan Fuhs (automatiseret research)

Webmaster

Tilknyttede journalister

Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt 
Lea Landsted - kultur, sundhedspolitik 
Jette Marinus - respiratorisk
Mathilde Louise Stenild - diabetes, reumatologi, sundhedspolitik 
Grit Blok - dermatologi 
Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Maibrit Jürs - reumatologi 
Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
Maiken Skeem – hjertekar, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Birgitte Rask Sønderborg – generelt, sundhedspolitik
Annette Lausten - gastroenterologi
Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Om os

Persondatapolitik

Kontakt

Mail til redaktionen

Annoncer

Annonceformater

Medicinske Tidsskrifters medier

www.medicinsketidsskrifter.dk
www.propatienter.dk
www.medicinsktidsskrift.dk
www.onkologisktidsskrift.dk
www.haematologisktidsskrift.dk
www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
www.mstidsskrift.dk

Redaktionen

Redaktion

Chefredaktører

Kristian Lund
kristian@medicinsketidsskrifter.dk

Nina Vedel-Petersen
nina@medicinsketidsskrifter.dk

Redaktionschef

Helle Torpegaard
helle@medicinsketidsskrifter.dk

Research

Birgitte Gether
Jan Fuhs (automatiseret research)

Annoncer

Kommerciel chef Anders From

Anders@medicinsketidsskrifter.dk

mobil: 29898690

Tilknyttede journalister

Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt 
Lea Landsted - kultur, sundhedspolitik 
Jette Marinus - respiratorisk
Mathilde Louise Stenild - diabetes, reumatologi, sundhedspolitik 
Grit Blok - dermatologi 
Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Maibrit Jürs - reumatologi 
Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
Maiken Skeem – hjertekar, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Birgitte Rask Sønderborg – generelt, sundhedspolitik
Annette Lausten - gastroenterologi
Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Om os

Persondatapolitik

Kontakt

Mail til redaktionen

Annoncer

Annonceformater

Medicinske Tidsskrifters medier

www.medicinsketidsskrifter.dk
www.propatienter.dk
www.medicinsktidsskrift.dk
www.onkologisktidsskrift.dk
www.haematologisktidsskrift.dk
www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
www.mstidsskrift.dk

Nyt fra Medicinske Tidsskrifter

Medicinsk Tidsskrift

Onkologisk Tidsskrift

Hæmatologisk Tidsskrift

MS Tidsskrift

Sundhedspolitisk Tidsskrift